Dystopisk. Af alt det ekstreme vejr, som fremtidens klima vil føre med sig, er det hedebølgerne, vi skal være mest bange for. Varmen kan føre til hjertestop og organsvigt og øge antallet af selvmord. Men den behøver ikke være dødbringende.

Den usynlige dræber

Hvordan vil den globale opvarmning tage livet af folk? Vil vi dø af hjertesvigt forårsaget af hyppigere og varmere hedebølger? Af malaria og andre insektbårne sygdomme, fordi oversvømmelser og højere temperaturer har dannet grobund for nye populationer? Vil røgen fra de raserende skovbrande give os luftvejsproblemer?

De seneste uger har en række katastrofer forårsaget af ekstremt vejr ramt verden, og de dystopiske tankeeksperimenter synes tættere på end nogensinde før. I Europa har voldsomme oversvømmelser kostet mindst 200 mennesker livet i Tyskland, Belgien og Holland.

I Kina er mere end 70 mennesker omkommet i landets værste oversvømmelser nogensinde, og på Nordamerikas nordvestlige stillehavskyst, hvor en bagende hedebølge for nylig satte historiske varmerekorder, estimerer man, at de voldsomme temperaturer kan have taget livet af op mod 1.000 amerikanere og canadiere. Mange er fundet døde i deres hjem, hvor flere har fået hjertestop og hedeslag.

Både Europa, Asien og Amerika mangler endnu endegyldige tal på, hvor mange mennesker der har mis­tet livet som følge af det ekstreme vejr denne sommer. Men at det tilsyneladende er varmen, der har kostet flest menneskeliv, er næppe tilfældigt.

En usædvanlig hede

»Varme er den absolut største vejrrelaterede dræber i USA,« siger Kristie Ebi, der er professor ved Center for Health and The global Environment på University of Washington.

I 25 år har professoren forsket i klimaforandringer og menneskets sundhed. Alligevel blev Ebi overrasket over dét, hun så, da varmen ramte den amerikanske vestkyst i slutningen af juni. Hedebølgen var mere intens, end hun og nogen andre forskere havde forestillet sig. I flere dage i træk steg temperaturerne dag for dag. Da hedebølgen var på sit højeste, målte man 42 grader i Seattle i staten Washington, som ellers er kendt for sine mange regnvejrsdage og milde temperaturer.

Samme regnvåde ry har byen Portland i nabostaten Oregon, men her røg temperaturen under hedebølgen op på 46,5 grader, mens man mod nord i den canadiske by Lytton i British Columbia målte hele 49,6 grader – den højeste temperatur, der nogensinde er målt noget sted i Canada. I dag, knap en måned senere, er Lytton blevet ødelagt, efter at en skovbrand brød ud som følge af den ekstreme varme.

For både borgere og forskere blev det klart, at dette ikke var en hedebølge, som man kender dem. Varmerekorderne blev slået med meget større intervaller, end man havde set ved nogen anden hedebølge.

De ekstraordinært høje temperaturer fik et stort hold internationale forskere – heriblandt Kristie Ebi – til at undersøge sagen nærmere. I døgndrift arbejdede de 27 klimaforskere fra gruppen World Weather Attribution på at analysere hedebølgen.

Studiet, der endnu ikke er udgivet i et videnskabeligt tidsskrift, havde til formål at kortlægge, hvor meget menneskeskabte klimaforandringer har betydet for den specifikke hedebølge på den nordvestlige stillehavskyst – og forskerne havde travlt. De ville have studiet færdigt så hurtigt som muligt, så de kunne fremlægge resultaterne, mens hedebølgen og dens konsekvenser endnu var friske i erindringen hos folk, særligt hos dem, der ellers ikke tror på, at ekstremt vejr hænger sammen med global opvarmning.

Efter ni dage lå konklusionen klar: Det er »så godt som umuligt«, at en hedebølge som denne ville kunne finde sted uden menneskers indflydelse på klimaet. Samtidig konkluderede forskerne, at risikoen for, at der vil komme flere lignende hedebølger i fremtiden, er langt større end før antaget.

Beboere fra Portland søger ly i et af byens nedkølingscentre under hedebølgen i juli. Foto: Nathan Howard, Scanpix
Beboere fra Portland søger ly i et af byens nedkølingscentre under hedebølgen i juli. Foto: Nathan Howard, Scanpix

Og med flere hedebølger vil der følge flere dødsfald. Den konklusion bakkes op af et andet nyligt studie, der blev udgivet i maj i tidsskriftet Nature Cli­mate Change. Her påvises det, at 37 procent af alle varmerelaterede dødsfald mellem 1991 og 2018 kunne tilskrives menneskeskabte klimaforandringer.

»Der er intet ved denne hedebølge, der er normalt,« siger Kristie Ebi.

»Men vi ved, at vi i fremtiden vil få flere hedebølger som denne. Vi står derfor ikke kun over for en klimakatastrofe. Vi står også over for en sundhedskatastrofe.«

Varmechok

Sammenligner man med andre steder i verden, eksempelvis visse lande i Mellemøsten eller Afrika, lyder temperaturerne i den nordvestlige stillehavsregion måske ikke alarmerende. Men fordi varmen er så drastisk en afvigelse fra områdets typiske sommervejr – mildt, friskt og med 25 grader på en god dag – er hedebølgen katastrofal.

Selv søgte Kristie Ebi ly for varmen i sit hjem i Seattle, mens hun så naboer og medborgere tage på hotel med klimaanlæg eller søge mod byens midlertidige og hasteoprettede nedkølingscentre for at kunne holde varmen ud.

»Folk her er ikke akklimatiseret til den slags temperaturer, slet ikke når det sker så hurtigt,« siger Ebi.

Det tager tid for kroppen at vænne sig til voldsomme temperaturskift. For at tilpasse sig en temperaturstigning som den, man har oplevet i det nordvestlige USA, skal kroppen optimalt set bruge op til to uger, hvor mængden af tid, man opholder sig i varmen, gradvist øges. En hedebølge, der kommer først på sæsonen, vil derfor gå hårdere ud over folks helbred, end en hedebølge senere på sommeren, hvor folk har vænnet sig til højere temperaturer.

»Når nætterne heller ikke er kølige, og folk derfor befinder sig i varmen konstant, så belaster det kroppen til det yderste,« siger Ebi.

Varme påvirker kroppen hurtigt og direkte, og menneskekroppen bearbejder varmen ved at svede og ved at trække vejret. Udsættes man for ekstrem varme gennem længere tid, vil kroppen ikke være i stand til at udskille varmen, og den vil ophobe sig i kroppen og belaste vitale organer, som hjerte, lunger, lever og nyrer. I slemme tilfælde vil organerne simpelthen begynde at svigte.

Og kroppen husker. Selv hvis man overlever en hedebølge, vil belastningen kunne resultere i store sundhedsmæssige konsekvenser fremover – særligt hvis man i forvejen har et svækket helbred.

Et studie, der blev lavet efter en hedebølge i Chicago tilbage i 1995, viser, at 28 procent af de patienter, som blev indlagt med alvorlige hedeslag, var døde inden for et år. Studiet viste også, at mange af de indlagte, der overlevede hedebølgen, endte med at få længerevarende skader på blandt andet syn, hørelse og motorik,

På den vestlige stillehavskyst er der mange hjem, som ikke er udstyret med airconditionanlæg. De fleste, fordi det simpelthen ikke har været nødvendigt – indtil for nylig har man på en sommerdag i Seattle snildt kunnet klare sig med et glas koldt vand eller, hvis det gik vildt for sig, en blæser på bordet.

Og selv om de seneste års stigende sommertemperaturer har fået flere af byens borgere til at investere i et klimaanlæg – mellem 2013 og 2019 steg antallet af hjem med aircondition i Seattle fra 31 procent til 44 procent – er byen på den amerikanske vestkyst stadig den storby i USA, hvor færrest mennesker ejer et klimaanlæg.

Mental overophedning

I USA dør omkring 12.000 amerikanere årligt af varmerelaterede årsager. Et nyligt studie udgivet i Geohealth viser, at hvis den nuværende udledning af drivhusgasser fortsætter – og intet gøres for at stoppe det – regner man med, at 97.000 amerikanere vil dø hvert år, når vi når år 2100. I Europa er billedet nogenlunde det samme. Sidste år fandt et hold forskere tilknyttet Den Europæiske Kommisions Science and Knowledge Service frem til, at hvis den globale opvarmning stiger med tre grader, så vil den ekstreme varme årligt slå 90.000 europæere ihjel, når vi når 2100. Hvis kloden opvarmes med 1,5 grader, lyder estimatet derimod, at 30.000 europæere til den tid vil dø i varmen hvert år.

Vandstationer oprettes i takt med de stigende komplikationer som de klimatiske temperaturstigninger medfører. Indio, Californien. Mario Tama, AFP / Scanpix.
Vandstationer oprettes i takt med de stigende komplikationer som de klimatiske temperaturstigninger medfører. Indio, Californien. Mario Tama, AFP / Scanpix.

Det er sjældent, at et ellers sundt og raskt menneske falder død om under en hedebølge. Størst er dødeligheden blandt mennesker, der i forvejen lider af hjerte-kar-sygdomme, luftvejsproblemer, diabetes eller andre kroniske sygdomme, og hvis kroppe derfor er for svækkede til at kunne stå imod det pres, som varmen lægger på kroppens organer. Også småbørn, ældre mennesker, folk der arbejder udendørs, folk fra belastede boligområder og folk, der bor på gaden, er særligt udsatte. Desuden kan folk med visse psykiske lidelser være ekstra sårbare i ekstrem varme, idet nogle typer medicin med betablokkere påvirker evnen til at svede.

Samtidig viser studier fra flere forskellige lande, herunder USA og Mexico, at selvmordsraterne har tendens til at stige efter en hedebølge. Der er angiveligt en sammenhæng mellem de signalstoffer i hjernen, som justerer kroppens temperaturer, og de, der justerer vores psykiske ve og vel.

Efter en periode med ekstreme temperaturer kan der da også påvises et generelt fald i det mentale velvære. Samme mønster ser man i områder, der har været udsat for ekstreme oversvømmelser – formentlig på grund af mængden af stress, som sådan en katastrofe udløser. Selvom vi ikke kan forhindre fremtidige hedebølger, så behøver varmen ikke være dødbringende, siger Professor Kristie Ebi.

»Næsten alle varmerelaterede dødsfald kan forebygges. Det er det, der er så tragisk. Der er ingen, der behøver at dø i en hedebølge.«

Så hvad skal man gøre for at sikre sig mod en varmere fremtid? Det er ikke nok at lave en handlingsplan for, hvordan man vil tackle en hedebølge, når den først er opstået, siger Ebi.

Man er også nødt til at have en plan, der sikrer, at vi er bedre forberedt, hvis varmen skulle ramme os. Det er ikke først her, man skal til at etablere nedkølingsrum, installere klimaanlæg eller sørge for husly til dem, der intet hjem har. På det tidspunkt kan det være for sent.

Men for at kunne forhindre dødsfald, er folk først nødt til at forstå alvoren, siger Kristie Ebi:

»Tænk på de billeder, der er blevet vist de seneste uger fra skrækkelige oversvømmelser rundtomkring i verden. Den visuelle effekt er så stærk: mennesker der står i vand til halsen i et tog eller sidder fast i en oversvømmet bil. Man kan se rædslen i deres øjne.«

»Den slags billeder kan du ikke tage af en hedebølge, og derfor får varmen ikke samme opmærksomhed. Men det burde den.«

Side 52