Forbudt. Hvorfor må nogle hedde Piphat, Magnusdakki og Diddedarling, mens andre ikke må hedde Rulle, Skipper eller Ivy-Oak?

Navn forbi

Navn forbi Af Nikolaj Arve

Rulle Grabow må ikke hedde Rulle. Rylle, derimod, det må hun gerne hedde. Eller Ru Le med et lille tomrum krænget ind som erstatning for det første »l«. Rille kunne også være en mulighed, eller Rolla. Men Rulle vil gerne bare hedde Rulle, som alle kalder hende. Hun kan bare ikke få lov. Og hun er ikke den eneste med det problem.

Der findes intet mindre end 43.300 godkendte fornavne i Danmark. Og flere kommer til år efter år. Nye stavemåder dukker op, som Æmma, Soffhie og Yohan. Julian klistres sammen med Vitus til Julianvitus, og Bjarkeizac favner lidt af det hele. Navnet Nikolaj kan – som de 9.866 personer med netop det navn vil vide – staves forkert på et væld af måder, men tænk så på Annakeciia eller Isabellaelysa. For slet ikke at nævne Amaliatusshaliha.

Hånd i hånd med Piphat, Smiley, Magnusdakki og Diddedarling blev alle disse navne godkendt i 2020. Populære kan man dog ikke kalde dem endnu, hverken ved døbefonten eller på de sociale medier, hvor en artikel fra Politiken sidste år fik mange til at more sig og andre til at undre sig. Eksempelvis den konservative folketingspolitiker Mette Abildgaard, en af 38.524 med det fornavn.

»Måske er jeg bare ved at blive gammel,« skrev hun i maj sidste år på Facebook.

»Men helt ærligt, hvad er det dog for nogle navne, der bliver godkendt i dag? Jeg synes, at der må være grænser, og den grænse skal ikke bare være forældrenes fantasi.«

Og det er så her, Rulle og de andre kommer ind i billedet. For der er – tro det, eller lad være – en grænse for forældrenes fantasi: en bureaukratisk stopklods ved navn Familieretshuset. En myndighed, som tidligere gik under navnet Statsforvaltningen, og som ifølge sin hjemmeside arbejder på »at finde de løsninger, der er bedst for hver enkelt familie«.

Det indebar sidste år et afslag til knap 200 danskere, som ønskede et bestemt navn til sig selv eller til deres børn. I år har vi indtil videre rundet 140 afslag.

Familieretshuset må ikke oplyse, hvilke navne det drejer sig om. Men Weekendavisen har fundet frem til flere af dem, som ikke har fået deres ønske opfyldt.

Det er efterhånden 30 år siden, at Rulle Gra­bow første gang forsøgte at erobre retten til det navn, som hendes forældre fandt på i starten af 70erne. Hun blev egentlig døbt Birgitte, et navn, hun deler med 14.567 andre, men det var Rulle, der bed sig fast.

»Jeg var fumletumler, simpelthen højre-venstre-konfus. Jeg kunne ikke lære at kravle. Og jeg var også en meget buttet baby. Så på et tidspunkt må det være gået op for mig, at hvis jeg skulle rundt, så måtte jeg jo gøre noget. Og så rullede jeg,« fortæller Rulle Grabow om navnets oprindelse.

De kender hende måske som politisk tv-kommentator eller tidligere spindoktor. I dag har hun sit eget kommunikationsbureau, men dengang for 30 år siden var hun bare en stor teenagepige, netop valgt ind i det lokale menighedsråd. Og det var her, det gik op for hende, at hun kunne slippe af med det navn, som forældrene i mangel af bedre valgte ved døbefonten. Hun søgte gennem kirkekontoret, men fik afslag.

»Jeg var lamslået,« siger hun.

Først fem år senere prøvede Rulle Grabow igen, men svaret var det samme. Og det har det været, hver gang hun har forsøgt sig på ny. Så hvorfor bliver hun ved?

»Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg hedder. Jeg var akutbloddonor i mange år, og hvis jeg sad derinde, og folk råbte Birgitte Westergaard, fordi det står på mit sygesikringsbevis, så reagerede jeg de facto ikke. Og det er jo lidt noget bøvl. Rulle Grabow, det er mig. Jeg ved ikke, hvem den anden person er,« siger hun og understreger, at hun ikke er krænket eller ser det som et overgreb. »Det er bare pissebesværligt.«

Lars Trier Mogensen, en af 44.154 med det fornavn, foreslog engang, at Rulle Grabow kunne ændre sit navn til Ru Le, som begge er godkendte navne. Andre venner har foreslået, at hun kalder sig Gin Panda, som bæres af henholdsvis seks og to danskere. De havde ovenikøbet skrevet det på en brunsvigerkagemand, da Rulle Grabow blev 45 år.

»Men jeg hedder jo ikke Gin Panda, vel? Jeg hedder bare Rulle Grabow og har gjort det altid,« siger hun.

Drengenavne og pigenavne

Thomas Wittenburg, en af 41.985 med det fornavn, er en anden, som er kommet i klemme i systemet. Han boede for nogle år siden med sin daværende kæreste på Samsø, og her forelskede de sig i navnet Skipper. De blev enige om, at hvis de en dag fik et barn, så skulle det hedde Skipper. Uanset køn.

Og så gik det, som den slags går. Pludselig var der et barn undervejs i kærestens mave. Samsø var et overstået kapitel, men Skipper var de stadig ikke i tvivl om. Et navn, som barnet i øvrigt ville dele med både den mandlige skibsnisse Skipper fra Nissebanden og Barbies lillesøster med samme navn.

»Da vores pige så blev født, var vi heller ikke i tvivl,« fortæller Thomas Wittenburg, som søgte om navnet, men fik afslag fire-fem måneder senere.

»Det havde jeg svært ved at forstå, især fordi man ser de lister over nye navne, der kommer frem hvert år. Og Skipper er jo ikke et kontroversielt navn, det er jo ikke Satan. Men i afgørelsen står der, at navnet kun er godkendt som drengenavn og kun anvendes som drengenavn i udlandet.«

Kun omkring 1.200 af de 43.300 navne kan bruges uanset køn. Eksempelvis Kim, Johnny og Le. Og netop Le, som bæres af 318 danskere, endte Thomas Wittenburg og hans ekskæreste efter lange overvejelser med at give deres datter. Officielt, altså. For de kalder hendes stadig kun Skipper.

»Vi bruger aldrig Le, og sidste gang jeg hørte det, var hos tandlægen: ’Nå, Le, nu skal du lige åbne munden.’ Hun kiggede bare undrende på mig, og så måtte jeg forklare det til tandlægen,« fortæller Thomas Wittenburg, som godt kunne tænke sig at få navneforvirringen bragt i orden, inden Skipper begynder i skole næste år.

»Det er ikke, fordi vi gerne vil være specielle og give hende et specielt navn. Vi synes bare, at Skipper også er et rigtig godt pigenavn.«

Bindestregsproblemet

De kønsbestemte navnelister er også en udfordring for Ivy-Oak, som er nonbinær og bruger pronomenet de – i stedet for han eller hun. Siden nytår har man på Instagram-profilen Tanker om Køn kunnet følge Ivy-Oaks kamp for at få navnet godkendt.

»Jeg ville gerne have et naturnavn. Blandt nonbinære personer er det en stående joke, at mange af os vælger navneord i stedet for egennavne som fornavne. Og det synes jeg er rigtig fedt og også lidt sjovt,« siger de.

»Jeg gik i gang med at kigge på alle mulige navne, og på et tidspunkt fandt jeg så frem til, at jeg gerne vil have et dobbeltnavn sammensat af noget maskulint og noget feminint. Derfor valgte jeg Ivy-Oak, fordi Ivy er en fin, stedsegrøn plante, mens Oak er virkelig stærke træer.«

– Var der noget, der faldt på plads, da du fandt det navn?

»Ja. Det har også været helt særligt for mig, da folk begyndte at bruge det.«

Ivy-Oak troede egentlig, at det var en formssag at få navnet godkendt. Men efter kort tid fik de besked fra kirkekontoret om, at de ikke kunne hedde Oak, fordi det er et drengenavn. Og Ivy-Oak har et lige cpr-nummer. Men, lød det fra kirkekontoret, hvis Ivy-Oak fjernede bindestregen i navnet og tog Oak som mellemnavn, så ville det blive godkendt med det samme.

»Men jeg havde jo valgt det her navn og ville bevidst gerne have det sammensat,« siger de.

Ivy-Oak fik samme svar fra Familieretshuset, og også deres klage blev afvist. Til sidst endte sagen for Retten i Hillerød. Ivy-Oak argumenterede for, at nul mennesker i Danmark – uanset køn – hedder Oak, mens navnet Eik, som betyder det samme, bæres af otte kvinder og 398 mænd.

»Jeg har også fundet personer, som hedder Oak til fornavn og ikke er mænd. Jeg brugte lang tid på at søge i en slægtsforskningsdatabase for mormoner i USA. Jeg tror, jeg fandt 40 eller sådan noget,« siger Ivy-Oak. Men lige lidt hjalp det. Svaret var igen det samme.

Og efter mere end 200 dages kamp for bindestregen gav Ivy-Oak foreløbig op. I stedet anmodede de nu om navnet Ivy Oak, og to dage senere var det godkendt.

»Jeg synes, det er utrolig detaljeorienteret på en meget ligegyldig måde, at jeg ikke kan få lov til at have den bindestreg. Det taler også ind i det meget binære kønssystem, der er i Danmark,« siger Ivy-Oak, som nu er i gang med at udforme et borgerforslag sammen med en lille gruppe danskere.

»Helt lavpraktisk vil vi gerne have fjernet kønsopdelingen i fornavne. Ved mellemnavne må du vælge alle godkendte navne, uanset dit køn. Vi vil gerne have den samme regel for fornavne.«

En lykkelig slutning

I gruppen bag borgerforslaget sidder også Liv Gro Jensen, en af 4.300 med det fornavn. Hun blev sidste år mor til en lille pige, og i familien var de ikke i tvivl om, at hun skulle hedde Falke – ligesom en af nissepigerne i TV 2s julekalender Tinka og kongespillet. Men til deres store overraskelse fik de afslag fra først kirkekontoret og siden Familieretshuset. Også Falke var nemlig kun et godkendt drengenavn.

Vi havde en sag, hvor vi gav afslag på Æsel som fornavn, fordi vi fandt, at det havde et upassende præg. Der nåede retten frem til det modsatte, fordi en masse dyrenavne allerede er anerkendt. For eksempel Kamel.

Britt Egeskov, Kontorchef, Familieretshuset

»Vi havde overhovedet ikke skænket det en tanke, at der skulle være problemer i, om det er et godkendt pigenavn,« siger Liv Gro Jensen, som sidder i Aarhus Byråd for SF.

Hun gik på Facebook og delte sin historie, der hurtigt blev spredt alle vegne og omtalt i flere medier. Samtidig klagede familien til Familieretshuset, hvor de blandt andet henviste til, at Falke bruges som pigenavn i Holland. Desuden blev Liv Gro Jensen kontaktet af et andet par, som også havde ønsket navnet Falke til deres pige – og fået det godkendt.

Kort tid efter at klagen var sendt ind, blev Liv Gro Jensen ringet op af Familieretshuset og fik at vide, at de ville kigge på den med det samme. Under to timer senere var navnet godkendt.

– Tror du, dit facebookopslag gjorde en forskel?

»Jeg kan jo kun gisne, men opmærksomheden gjorde i hvert fald, at jeg fik en masse eksempler på, at navnet bliver brugt,« siger hun.

I Familieretshuset afviser kontorchef Britt Egeskov, at medieomtalen havde indflydelse. Der var tale om en »menneskelig fejl«, som betød, at listen ikke var opdateret, efter de fandt ud af, at navnet bruges til piger i udlandet. De andre sager vil Britt Egeskov ikke kommentere. Hun forstår dog godt, at folk nogle gange undrer sig.

»Men vi opererer efter navneloven,« siger hun og forklarer, hvordan de i Familieretshuset søger i danske og udenlandske databaser for at se, om et navn er »almindeligt anvendt«. Derudover foretages altid et konkret skøn.

»Det må ikke være uegnet eller upassende som fornavn eller vække anstød. Men samfundet er ikke stillestående, så der sker ændringer. I Danmark har det altid været acceptabelt at hedde blomsternavne. Det er udvidet til krydderier i dag. De var måske ikke blevet accepteret tidligere,« siger hun og kommer med et eksempel:

»Vi havde en sag, hvor vi gav afslag på Æsel som fornavn, fordi vi fandt, at det havde et upassende præg. Der nåede retten frem til det modsatte, fordi en masse dyrenavne allerede er anerkendt. For eksempel Kamel.«

Så hvem ved? Måske ender det også lykkeligt for Rulle Grabow. Hun venter nu igen på et svar, forhåbentlig inden sin 50-års fødselsdag i november. Og efter mange år, hvor folk har forvekslet hendes navn med blandt andet Rune og Ulla, har hun også fundet en løsning på det.

»Jeg har gjort det til almindelig praksis at sige Rulle ligesom ’rulletrappe’. Og så er der nogle, der griner. Men de fatter det,« siger hun.

Side 14