Forbandet. Bør danske undervisere vise muhammedtegninger? Bør de lade være? Bør staten kræve, at de skal? Lørdagens grundlovsdebat i København viste en armlægning mellem stærke principper.

Klassens farligste time

 

Ørstedsparken, København: Findes vejrguderne, holdt de med os på årets grundlovsdag. Hvis de cirka 60 fremmødte ikke på forhånd havde vist, hvor kritisk et sind lørdagens arrangement om ytringsfrihed, dannelse og religionskritik krævede af dem, kunne de let være lokket i feriehumør.

I oktober blev den franske skolelærer Samuel Paty halshugget i islams navn som konsekvens af at have vist Charlie Hebdos tegninger af profeten i sin undervisning. Siden har flere danske skolelærere måttet finde sig i dødstrusler, efter de har udtrykt solidaritet med Paty og bakket op om det nødvendige i at vise særligt Kurt Westergaards så kendte portræt af profeten.

DR fortalte i maj om underviseren »Charlotte«, der har haft en kontaktperson hos PET og fået anbefalet at leve en anonym tilværelse med hemmelig adresse, siden hun i oktober skrev på Facebook, at »fremover vil Muhammed-tegningerne indgå som en del af min undervisning«. Det tør hun ikke længere. I solidaritet med Samuel Paty og resten af lærerstanden har en samling danske lærere og undervisere organiseret sig i Gruppen Paty for at tage ordet, efter det blev taget fra deres franske kollega. Deres mantra kalder de »YUM«: Ytrings-, undervisnings- og metodefrihed.

Ved foden af kælkebakken, foran parkens store sø, varmede arrangørerne op til den første taler ved at spille Ricky Martins jubelglade hymne til det skøre liv, »Livin’ La Vida Loca« fra 1999. Optimismens årti syntes langt væk denne festdag. En åben varevogn, der sagtens kunne have været et stykke kitsch provokunst af Kristian von Hornsleth, overmalet med stjerner og flammer, udgjorde scenen. Med sig havde Gruppen Paty flere spørgsmål end svar, hvorfor de havde inviteret otte talere til at bidrage. Ingen folkevalgte var på listen.

Sagens kompleksitet udstiller da også flere principielle problemstillinger:

Vil det stille lærernes undervisning mere frit, hvis staten sikrer deres ytringsfrihed ved at gøre tegningerne til et krav og påtager sig ansvar for, at det kan lade sig gøre på fredelig vis? Ja, sagde dagens første taler, Anders Storgaard. Han er nyligt fratrådt formand for Konservativ Ungdom, i dag kommunalvalgskandidat for moderpartiet på Frederiksberg:

»Det er politisk kontroversielt, men nødvendigt at gå skridtet videre«, sagde Storgaard. De enkelte lærere, der gør deres pligt, »må ikke være skydeskiver«, forklarede han.

En følsom vægtskål

Forslaget afføder spørgsmålet: Vil det ikke bryde med lærernes hævdvundne princip om metodefrihed at kræve muhammedtegninger vist af alle undervisere? Jo, sagde de fleste talere, men ikke Geeti Amiri.

Den ivrigt debatterende folkeskoleunderviser og lærerstuderende mente, at metodefriheden allerede »er indskrænket, i det sekund lærerne begynder at veje deres undervisning på en følsom vægtskål«.

Hun har tidligere foreslået at kræve tegningerne vist i hele landet, så »den demokratiske dannelse er ens fra nord til syd«. Amiri er selv muslim og udtrykte fra scenen et chok over overvældende reaktioner fra kollegaer, der ifølge hende har kvitteret for forslaget med mere hadske beskeder, end nogle af hendes trosfæller har gjort gennem tiden. Hun beskyldes blandt andet for at være en skændsel for faget og for at ville indoktrinere sine elever, fortalte hun.

Amiri ærgrer sig over, at hendes forslag kun bliver politiseret og kun deles af én fløj i Folketinget. På Christiansborg har Dansk Folkeparti længe ønsket at gøre tegningerne obligatoriske. I efteråret fremsatte partiet forslaget på ny, og siden har Nye Borgerlige erklæret sin støtte.

Sidstnævnte kan fremstå paradoksalt, når partiets ambition er at privatisere folkeskolen, så alle skoler har »total frihed til selv at tilrettelægge undervisningen«, som der står i partiprogrammet. Til Folkeskolen.dk forklarer undervisningsordfører Mette Thiesen paradokset sådan: »Muhammedtegningerne er bare desværre en helt ekstraordinær situation (...) Det er et politisk ansvar at tage den beslutning på vegne af lærerne, så ingen kan klandre den enkelte lærer.«

Amiri og Storgaard var blandt de få talere, der så et krav som en farbar vej. De resterende seks bakkede op om målet, men ikke midlet. Landsforkvinde for SF Ungdom, Sofie Lippert, mente, at et krav også er et indgreb i ytringsfriheden, og opfordrede i stedet landets skoleledere til at vise deres støtte til de lærere, der vælger at gøre det frivilligt.

Som blandt andre Stefan Hermann fra Københavns Professionshøjskole, som også var blandt dagens talere, har gjort. Af alternative forslag: Et nyt fag om kulturmøder med tegningerne på pensum, undervist af særligt modige lærere. Eller en undervisningsfilm, produceret og vist af statslige ansatte og obligatorisk at se for alle niendeklasseelever på en sikret loka­tion.

De Laveste forventningers racisme

Lærernes fagforbund var ikke repræsenteret blandt talerne. Men Dansk Lærerforenings formand, Gordon Ørskov Madsen, har fortalt Politiken, at han afviser enhver politisk indblanding i undervisningen. Han vil lade det være op til den enkelte lærers faglige vurdering. Men han mener godt, man kan undervise i muhammedkrisen uden at vise tegningerne.

Formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, anbefaler ligefrem lærerne ikke at vise tegningerne. Til Berlingske sagde han i oktober:

»Jeg vil ikke vise dem i undervisningen, fordi der sidder Yasmin og Muhammed, og deres forældre har en tro, der gør, at man ikke må håne dem ved at vise dem her i undervisningen (...) Lærerens undervisning er direkte mislykkedes, hvis tre elever går ud af klassen, fordi de nægter at høre, hvad han siger.«

De fleste fremmødte syntes at have læst dét interview. Hjortdals citater blev flere gange parafraseret på karikeret vis af talerne til Gruppen Patys arrangement. Var Samuel Paty helten, der døde i forsøget på at gøre det rigtige, fremstod Claus Hjortdal i talernes fortælling som en leder ramt af et Stockholmsyndrom.

Halvvejs i programmet fik flere fremmødte travlt med at hviske om, hvem der pludselig dukkede op til højre for scenen: Rasmus Stoklund, Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, blev ivrigt vinket ind på græsset. Her blev han siddende med sin Faxe Kondi så længe, at en arrangør tog fat i ham og spurgte, om han ikke ville sige et par ord?

Stoklund missede ikke chancen for at dadle »den værdipolitiske venstrefløj«, der byder på »for mange forbehold og for mange men«, som han sagde til stor applaus. Han erklærede sin støtte til Gruppen Paty. Gordon Ørskov Madsen og Claus Hjortdal havde han ikke pæne ord tilovers for: Deres leflen for religiøse dogmer og »misforstået hensyn« til muslimske elever var »hykleri« og »feinschmecker-søforklaringer«, sagde han. Værre endnu, det var udtryk for »de laveste forventningers racisme« at tro, at danske muslimer ikke kan tolerere satiretegninger.

Ifølge Stoklund er frygt for egen sikkerhed eneste legitime grund til ikke at vise tegningerne. Og derfor mener han ikke, at det er op til regeringen at udstede et krav til undervisere. Et standpunkt, også børne- og undervisningsministeren og uddannelsesministeren har udtrykt. Stoklund bekræfter senere over for Weekendavisen, at det er Socialdemokratiets holdning.

Men er det nu også det?

I skrivende stund afventes statsministerens indkaldelse til forhandlinger om »selvcensur i det danske uddannelsessystem«, som hun fra Folketingets talerstol inviterede til i maj. Adspurgt af Kristian Thulesen Dahl om statsministerens holdning til Dansk Folkepartis forslag, sagde hun:

»Jeg forstår godt forslaget, og jeg vil heller ikke fuldstændig afvise det.« Hun tilføjede: »Omvendt må jeg jo også bare erkende fuldstændig åbent og ærligt, at vi, hvis ikke vi tager affære som samfund, så lægger ansvaret på den enkelte undervisers skulder.«

Statsministeren henviste til »Charlotte«, som »stod op for det, som er det mest naturlige i Danmark, nemlig ytringsfriheden«, som statsministeren sagde: »Det har vi et ansvar for at få gjort op med, og derfor vil jeg gerne indkalde til drøftelser om den brede censurdiskussion,« sagde statsministeren.

Det er ikke lykkedes at få bekræftet, hvilket ministerium forhandlingerne ligger hos. Fra Dansk Folkeparti lyder det, at Thulesen Dahl »tripper« efter at blive indkaldt.