Leder. Skandale er der kun tale om, hvis man er rystet over, at amerikanerne kan finde på at overvåge allierede. Politisk ligger den store skandale i regeringens håndtering af den danske efterretningstjeneste.

Aflyttet

Aflyttet Af Martin Krasnik

DEN højrøstede ballade om Forsvar­ets Efterretningstjeneste handler om interesser. Danmarks lidenhed og geografi gør os sårbare i en grad, der ofte fortrænges: For enden af Østersøen og med Grønland i Rigsfællesskabet er vi den mest udsatte aktør i spillet med Rusland og Kina. Vi har brug for et partnerskab med USA og stærke regionale allierede. Efterretningstjenesten skal varetage disse interesser bedst muligt. Det er kernen i den aktuelle historie: Har FE beskyttet danske interesser inden for de rammer, den har fået af regeringen? Lytter man til ugens reaktioner, er svaret nej. Billedet af en korrupt stat i staten er manet frem igen.

STORE er DRs afsløringer om FE kun, hvis man tager dem ud af kontekst. DR fortæller, at USAs efterretningstjeneste har benyttet en aftale med FE om aflytning af danske datakabler til at spionere mod blandt andre Angela Merkel, daværende udenrigsminister Steinmeier og flere tyske, franske, norske og svenske politiske ledere. Oplysningerne stammer ifølge DR fra en tophemmelig FE-undersøgelse fra foråret 2015. Når statsministeren i denne uge forsikrer om, at der ikke finder systematisk overvågning af allierede sted med dansk assistance, må man derfor formode, at historien ligger mindst seks år tilbage. Det er ikke Danmark, der har foretaget aflytningerne, og det er sket som led i det årelange samarbejde mellem USA og Danmark. Sidste år beskrev Weekendavisen, at ti forsvarsministre har vidst, at dette samarbejde fandt sted, og at det hovedsageligt drejer sig om aflytning af russisk kommunikation. Spørgsmålet er, om aflytningerne nogle gange har drejet sig om danske statsborgere, hvilket de ikke må. Eller, i det aktuelle tilfælde, at de også har været vendt mod særligt Tyskland og Frankrig.

SKANDALE er der kun tale om, hvis man er rystet over, at amerikanerne kan finde på at overvåge allierede – og at Danmark har bidraget til dette allerede kendte datasamarbejde. Man kunne også spørge, om der faktisk kunne være gode grunde til at aflytte tyske toppolitikere. Det er der, idet Tyskland i årevis har ført en bekymrende og eftergivende politik i forbindelse med Nordstream-ledningen og russiske energiforsyninger for ikke at tale om Huawei og kinesisk teknologi.

ER det fornuftigt at kende til tyske toppolitikeres samtaler med russere og kinesere, kan det også være givtigt at vide mere om, hvad franske topfolk har haft kørende med diverse regimer, herunder det libyske. Gør det alliancen med Tyskland og Frankrig svagere? Nej, for det kan, som al spionage, være med til at skabe mere stabilitet, fordi man ved mere om de motiver og interne konflikter, der ligger bag, når man er uenig med sine allierede. Forstår man, at Merkel og Macron aktuelt har behov for at udtrykke mishag mod fænomenet? Så absolut. Og deres egne efterretningstjenester fortsætter derefter med at gøre nogenlunde det samme for at pleje deres interesser.

POLITISK ligger den store skandale i regeringens håndtering af den danske efterretningstjeneste. Bidrog, som DR påstår med en række anonyme kilder, denne historie om aflytning af Merkel til at få forsvarsministeren til at hjemsende FEs ledelse til stor skade for tjenestens arbejde og forholdet til USA? Så er sagen i endnu højere grad udtryk for, at denne regering – muligvis bistået af nogle af forgængerne – har fejlet med den vigtigste opgave: at påtage sig det afgørende ansvar for et efterretningssamarbejde, politikerne selv har sanktioneret, fordi det er i landets interesse. Den aktuelle historie rokker ikke spor ved det indtryk, at forsvars­minister Trine Bramsen har håndteret sit an­svar bemær­kelsesværdigt ringe.

Side 12



        



Skribenternes avis

Morten Beiter

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby