Det tværfaglige studieretningsprojekt i gymnasiet er elevernes skriftlige hovedværk, der afleveres, kort inden det sidste af de tre år rinder ud, og det har en høj status. Karakteren vægtes dobbelt ligesom fagene på A-niveau, så der står store ting på spil for de unge, heriblandt dem, der drømmer om at komme ind på en uddannelse med skrappe adgangskrav.
Politisk har studieretningsprojektet, der i det almene gymnasium stx normalt blot betegnes som SRP, også været genstand for stor opmærksomhed, og det ikke altid for det gode. Talrige er historierne om, hvordan elever har købt sig til færdigskrevne opgaver. Det er heller ikke uden grund, at SRP længe er gået under navnet forældreopgaven. Nogle elever fra veluddannede familier har fået far eller mor til at lave opgaven mere eller mindre, mens unge fra hjem uden bogligt stærke forældre må navigere på egen hånd.
For at komme snyderiet og de åbenlyse sociale uretfærdigheder til livs besluttede en bred kreds af partier helt tilbage i 2016 at ændre på tingenes tilstand. Et af de centrale indsatsområder i gymnasiereformen var at indføre en mundtlig eksamen som en integreret del af SRPen. Det skulle give lærer og censor mulighed for at få afprøvet, om den afleverede opgave var elevens egen præstation, eller om den var blevet til ved snyd og plagiering. Samtidig skulle der slås hårdt ned på bedrageriet.
Når eleverne i 3. g i den kommende tid skal op til den mundtlige eksamen for at forsvare det skriftlige produkt på omkring tyve sider, er det blot anden gang, det sker. Første gang den mundtlige prøve blev afholdt, var sidste år, hvor det i øvrigt var den eneste mundtlige eksamen, der blev gennemført; som et vidnesbyrd om, at SRPen står centralt placeret i det undervisningsministerielle system. De andre mundtlige prøver var aflyst på grund af covid-19.
Retningslinjerne for eksamenen, der er udstukket i en bekendtgørelse af Børne- og Undervisningsministeriet, rummer imidlertid nogle forunderligheder.
På den ene side har underviserne i dag – hvad enten de skal bedømme opgaven som elevens egen lærer eller som censor – både fået den mundtlige eksamen og teknologien som redskaber til at opdage snyd og plagiat. Eleverne afleverer SRPen via systemet Netprøver, der er koblet op på en automatiseret plagiatkontrol hos firmaet Urkund.
Funktionen scanner for eksempel, om teksten er planket fra tidligere elevopgaver eller hjemmesider, og den viser de passager i teksten, der stammer fra andre kilder. Samtidig angives, hvor stor en procentdel af SRPen der er plagieret. I dag får gymnasielærerne altså serveret, om der er snyd eller plagiering involveret.
På den anden side kan lærerne ikke stille meget op, fordi hensynet til elevernes retssikkerhed skal veje tungt. Selvom mistanken om snyd synes dokumenteret, må de ikke foreholde eksaminanden mistanken, og de skal bedømme den skriftlige opgave, som om der ikke er snydt eller plagieret. »Censor og eksaminator skal således ikke sanktionere snyd hverken gennem karakteren eller på andre måder. Det er meget vigtigt at understrege dette,« hedder det i anvisningerne til lærerne på ministeriets læringsportal emu.
Først efter den mundtlige prøve og karaktergivningen kan lærerne foretage sig noget. Rektor kan involveres, og efter en procedure med partshøring, klageadgang og tidsfrister efter forvaltningslovens principper kan rektor i sidste ende beslutte at tildele eleven bundkarakteren -3 eller gå skridtet videre og bortvise synderen fra prøven som helhed, hvad der altså er lig med ingen studentereksamen. På det tidspunkt har eleven måske fået studenterhuen på og er kørt med vogn, og så er det sin sag at bortdømme eleven på bagkant.
Hvor ofte sanktionerne blev uddelt sidste år, det første med den nye ordning, svæver i det uvisse. Ministeriet har ingen data, og organisationen Danske Gymnasier har ikke kendskab til konkrete sager.
»Jeg tror godt, at jeg tør sige, at der i mange tilfælde ikke vil ske ret meget, og at der her er en åben dør til at snyde sig til en studentereksamen,« siger Poul Kristensen, lærer på Frederiksborg Gymnasium og HF i Hillerød.
Han og nogle af kollegaerne er frustrerede over, at lærerne, som ordningen er indrettet, medvirker i et skuespil ved eksamensbordet, hvor de ufrivilligt skal give karakterer, der ikke er fortjente.
»Det undergraver al akademisk anstændighed, det svækker den faglige bedømmelse af opgaven, og det virker, som om systemet er indrettet sådan, fordi der ikke skal være for mange, der dumper,« tilføjer Poul Kristensen.
Kafkaske elementer
Med den mundtlige eksamen og de teknologiske hjælpemidler er lærerne nu bedre stillet end tidligere til at opdage opgaver med snyd, pointerer Julian Bybeck Tosev fra Herlev Gymnasium & HF, der er en af de gymnasielærere, som er bedst inde i sagen. Han lægger dog heller ikke skjul på, at der er dilemmaer. Om kort tid skal han være censor på tolv SRP-opgaver på et nabogymnasium, og blandt dem er en opgave, hvor 60 procent af indholdet stammer fra et tidligere afleveret projekt. Som reglerne er, må han altså bare ikke inddrage det faktum i karaktergivningen, og hvis eleven ved den mundtlige eksamen faktisk viser, at vedkommende har forstået den plagierede tekst, kan det måske ende med, at eleven får et 7-tal.
»Det vil sige, at eleven så ikke bliver stillet til regnskab for plagiatet, medmindre rektoren efterfølgende sanktionerer. Men ofte vil det være svært at løfte bevisbyrden for, at der er snydt, og så kommer tvivlen eleven til gode,« siger Julian Bybeck Tosev.
En anden lærer med tæt kendskab til problematikken er Lars Høyer Holmqvist fra Espergærde Gymnasium og HF, som har deltaget i læreplansudvalget forud for indførelsen af den nye SRP-ordning. Han er på det rene med, at det kan være omstændigt for en rektor »at trække huen tilbage, fjorten dage efter at vognen er kørt«, og at systemet har »kafkaske« elementer.
»Jeg forstår godt, at mine kollegaer er frustrerede. Men det er svært at rykke hurtigt på en sag om plagiering, når elevens retssikkerhed risikerer at blive krænket, hvis det går for stærkt,« tilføjer Lars Høyer Holmqvist.
Anders Bærholm Frikke, der underviser på Middelfart Gymnasium & HF, har i gymnasielærernes fagblad luftet bekymring for, at den mundtlige prøve kommer til at fylde for meget i SRP, så den skriftlige opgave – der er det nærmeste, eleverne kommer på et egentligt akademisk, studieforberedende arbejde – ender med at blive et biprodukt. Samtidig finder han, at ordningen lider af en skavank:
»Den mundtlige prøve blev jo indført, fordi politikerne ønskede at få en kontrol af plagiering i den skriftlige opgave. Dybest set var målet med den mundtlige prøve at komme problematikken med snyd til livs. Men man må bare sige, at problemet er dårligt løst med den model, vi har fået,« siger Anders Bærholm Frikke.
Ulidelig aktivisme
Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier, kan godt se »det ulogiske« i ordningen. Men hun mener, at modellen kan sammenlignes med, hvordan lærerne skal bedømme elevernes faglige standpunkt ved årskaraktererne: Uanset om en elev har en stor fraværsprocent, må læreren ikke lade det påvirke karakteren.
Samtidig betoner Birgitte Vedersø, at rektorerne er parat til at slå hårdt ned, hvis der er klar dokumentation for, at elever har snydt med SRPen:
»Der er ikke nogen rektor, der synes, at en elev skal bestå studentereksamen for enhver pris, fordi man synes, at det ser pænest ud. Det vil jo have en afsmittende effekt; det spredes lynhurtigt blandt eleverne, hvis man ved: ’Ham dér snød til SRP, så det kan jeg også roligt gøre næste år.’ Det er ingen interesseret i,« siger Birgitte Vedersø.
Ifølge Socialdemokratiets undervisningsordfører, Jens Joel, er der også ræson i, at håndteringen af opgaver med snyd eller plagiat kører i to spor.
»Jeg synes, at det er fornuftigt, at lærerne først bedømmer den faglige præstation og kan give en lav karakter ved den mundtlige prøve, hvis eleven ikke mestrer stoffet. Og så kan rektor bagefter i processen vedrørende plagiat eller kopiering træffe en myndighedsafgørelse, hvor karakteren kan blive underkendt, og eleven sanktioneres,« siger Jens Joel.
Spørger man Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, har det imidlertid aldrig været meningen, at ordningen omkring SRP skal praktiseres, som tilfældet er. »Man holder hånden over snyd,« siger Henrik Dahl, der anser rektorerne for at være for konfliktsky til at sanktionere plagieringen, ligesom ministeriet er for eftergivende over for både fagligt og moralsk svage elever:
»Der er en helt ulidelig aktivisme i ministeriet, gående i retning af ingen eller slappe krav. Systemet er indrettet, så man så at sige holder med forbryderne; dem, der kommer for sent, og dem, der snyder. Man holder bare altid med de dårlige elever, og jeg er simpelthen så træt af den attitude,« bemærker Henrik Dahl.
Værd at bemærke er måske, at sidste år, som altså var det første under den nye ordning med mundtlig eksamen, steg karaktererne for studieretningsprojektet på de gymnasiale uddannelser betragteligt i forhold til de foregående år. På stx var gennemsnittet således 8,2 mod 7,5 året før.
