Sidste stik. De sociale medier flyder over med skulderhud. Politikere og kendisser deler billeder fra deres vaccineoplevelse. Det er til et godt formål og virker måske endnu stærkere efter et langt længslens år.

Vaccine­ekshibitionisme

Kyriakos Mitsotakis er en nydelig mand. Han er også græsk premier­minister, hvorfor det måske virker upassende at gå op i hans udseende, endda objektivisere ham. Det er imidlertid vanskeligt at lade være, i hvert fald for denne skribent, der nok har fået for meget glosuppe det seneste år – det var jo det eneste, der var på menuen.

Og i januar blev Mitsotakis altså vaccineret for rullende kameraer, det mørke, intense blik lyste over mundbindet, og kameraet zoomede ind på hans skulder, mens nålen brød igennem huden, og det var nemt at blive forlegen med udsigt til så meget brystkasse, brystvorte og krop hos en politiker. Det var også opmuntrende, et løfte om sommerferie og udfrielse af længsler.

De bare skuldre og overarme har været massivt til stede på både de sociale og traditionelle medier, siden vaccineudrulningen begyndte i USA og Europa. Det er en åbenlys og nemt aflæselig opfordring og anbefaling: Gør det, bare gør det.

Om det virker på skeptikere, er der tvivl om: »På godt og ondt er det faktisk de færreste, der overlader ekspertisen til kendisser,« har epidemiologen René F. Naiera sagt til New York Times.

Alligevel er det en gammel historie: I 1956 modtog Elvis Presley en poliovaccine backstage ved the Ed Sullivan Show for at lokke teenagere til at lade sig stikke, og det lykkedes ham selvfølgelig at se helt vanvittigt cool ud, mens det stod på. Det var ikke bare fornuftigt at blive vaccineret, det var også lidt sejt. Måske har kendisser en anden adgang, i dag er det særligt takket være de sociale medier: De kan nå dem, der ikke stoler på regeringen, den dybe stat og medicinalindustrien.

I mellemtiden kan de, der ikke behøver overtalelse og kun glæder sig til stikket, nyde endnu et mærkeligt moment i pandemien, hvor uventet hud bliver synlig og tøjvalget igen interessant. Det er en mulighed for at vise sig frem og samtidig virke som ren slik for trætte øjne efter et virkelig langt år.

Der er selvfølgelig forskel på graden af virak og afklædthed. Herhjemme var kronprinsen decideret normcore i udtrykket: trætte øjne over mundbindet, vindblæst frisure og en T-shirt i en meget almindelig gråbeige farve. Med andre ord lignede han en dansker, der havde ventet tålmodigt på, at det blev hans tur.

Søren Brostrøm sendte til gengæld kameraet sit intense blik, mens hans overarm lignede noget, det ville gøre ondt at gå ind i. Det lille plaster over stikket var pænt placeret ved siden af arret efter koppevaccinen, man kunne sige, der var tale om en lille vaccineudstilling. »Slap af en biceps, hr. Sundhedsdirektør,« lød en kommentar på Twitter.

Alle beholdt tøjet på og nøjedes altså med at smøge ærmet op. Det samme gjorde Boris Johnson, hans skjorte var krøllet, som sædvanlig, og han rakte to tommelfingre i vejret, da det var overstået. Udenfor kaldte han sygeplejersken Lilly »vidunderlig« og svor, at han ikke havde mærket det mindste, og hejste så tomlen igen.

I Nashville, Tennessee, fik Dolly Parton selvfølgelig et skud Moderna: Parton donerede en million dollar til vaccineresearch ved Vanderbilt University Medical Centre og smagte nu helt bogstaveligt sin egen medicin. Det blev et viralt øjeblik, ikke mindst fordi Parton havde skrevet en ny version af sin evergreen »Jolene« til lejligheden: »Vaccine, vaccine, vaccine, vaccine, I’m begging of you, please don’t hesitate.«

Sangen overskyggede imidlertid Partons praktiske påklædning, det var lidt ærgerligt, for selvfølgelig havde hun tænkt over det og valgt en bluse med huludskæring, så der var nem adgang til skulderen. Det bemærkede Hillary Clinton, eller det var der i hvert fald en på hendes team, som gjorde: Clinton delte et billede af sig selv på Instagram i en sort Donna Karan-sag, det såkaldte cold shoulder-dress, som hun bar på et tidligt officielt førstedamefoto: »Skal vi gøre det til en trend?« spurgte hun og brugte anledningen til igen at vise verden, at hun ved, hvordan man er frisk.

Hun og Bill Clinton medvirkede desuden i en oplysnings- og opfordringskampagne sammen med alle nulevende ekspræsidenter og deres hustruer, minus Donald Trump. Ifølge BBC blev han og hustruen Melania vaccineret i Det Hvide Hus tilbage i januar, men det var uden kamera på. Siden har ekspræsidenten anbefalet sine fans at få stikket, han har også sagt, at han ikke forstod, hvorfor mange republikanere tøvede: »Jeg ved ikke lige, hvad det handler om,« udtalte han til Fox News. Trump undergravede dog som bekendt gerne lægefagligheden, mens han sad i Det Hvide Hus, så det er jo nok det, det handler om.

Joe Biden var imidlertid ikke villig til at tillægge Trumps støtte nogen særlig vægt: »Jeg diskuterede det med mit team, og de mener, at det har større indflydelse, hvad den lokale læge, den lokale præst og folk i lokalområdet siger, end noget af det Trump siger til ’the MAGA folks’,« udtalte præsidenten og henviste til dem, der stadig går med rød Make America Great Again-kasket.

Ivanka Trump fravalgte den røde kasket, mens hun virkede som særlig rådgiver for sin far i Det Hvide Hus, og hun havde den heller ikke på, da hun blev vaccineret. Hun havde derimod valgt en yndig sommerkjole med korte pufærmer, praktisk, og et blomstret mundbind, da hun dukkede op på de sociale medier efter en lang pause. Hendes fars fans lod sig imidlertid ikke forblinde eller formilde af yndigheden: »Jeg er vild med din kjole, men ikke det, du har gang i her,« lød en kommentar.

Men nu adjø, please, til 2016-2020 og tilbage til festen. Den amerikanske designer Marc Jacobs viser vejen: Han lod sig vaccinere i leopardplettet trenchcoat fra Celine, lyserøde glittershorts fra Comme des Garçons og hvide Rick Owens-plateaustøvler. Farvel til joggingbukser og heldagsnattøj og bonjour til et look, det virkelig giver mening at glo på.

Imens gik den franske sundhedsminister, Olivier Véran, sin græske kollega i bedene, eller næsten: Han havde vristet skjorten af den ene arm, men holdt den kyskt op foran det meste af maven og den ene brystvorte. Til gengæld så det virkelig ud, som om han lige fleksede overarmen, da det var overstået, mens en medarbejder rumsterede lidt halvhjertet med en skærm, som ministeren kunne knappe skjorten bag. Fotograferne var ligeglade, det samme var Véran, han havde tilsyneladende travlt. »Allez!« udbrød han, af sted, videre. Og ja tak, af sted og videre.

Martin Krasnik satte »Stayin’ Alive« på og dansede med morgenkaffen, da han endelig fik tid til vaccination. Læs også 'Befrielsen'.