Hvis E.T. nogensinde giver sig til kende over for menneskeheden, er det meget muligt, at kineserne opdager det først. Zhang Tongjie, der er astronom med speciale i kosmologi ved Beijing Shifan Universitet, har i de seneste måneder brugt en betydelig del af sin tid på at nærlæse radiosignaler med oprindelse lysår borte, og han er optimist.
»Der er stor sandsynlighed for, at vi modtager signaler fra intelligent liv i universet i den nærmeste fremtid. Det kunne ske inden for de næste fem til ti år, eller måske endda i de kommende to-tre år,« siger han til Weekendavisen.
Signalerne, Zhang og hans medarbejdere analyserer, kommer fra verdens største radioteleskop, kendt som Five-hundred-meter Aperture Spherical Telescope, eller FAST. Det er opstillet langt ude i bjergene i den sydvestlige provins Guizhou, og som det fremgår af navnet, er det 500 meter i diameter.
FAST har som en af sine syv prioriteter at lede efter intelligent liv i universet, ved siden af andre mere traditionelle formål som at øge kendskabet til solstorme eller bidrage til forståelsen af universets tidligste udvikling. Indtil for nylig har Zhang været nødt til at koble sig på andre forskningsprojekter og genbruge deres data for at se, om der blandt observationerne har gemt sig en hilsen fra det ydre rum.
Siden årsskiftet har han og hans medarbejdere imidlertid haft lov til i perioder at bruge teleskopet specifikt til at lede efter signaler fra intelligente væsner. Deres tilladelse er blevet fornyet fra og med august i år. Der er altså tegn på, at nogle højt oppe i det kinesiske system anser deres forskning for at være værdifuld.
Douglas Vakoch, præsident for organisationen METI International i San Francisco, der aktivt sender meddelelser mod stjernerne i håb om at opnå kontakt, ser de kinesiske ambitioner på området som en naturlig udløber af landets interesse for rumforskning, der også har udmøntet sig i en ubemandet mission til Mars og inden længe vil føre til bygningen af en rumstation.
»Enhver nation, som håber på at gøre en af de største videnskabelige opdagelser i menneskehedens historie, bør investere i eftersøgning efter udenjordisk intelligens. At Kina gør det nu, er i overensstemmelse med den imponerende udvikling i det kinesiske rumprogram,« siger han.
Det kinesiske teleskop har været verdens største af sin art, siden det stod færdigt i 2016, men nu er førerstillingen yderligere konsolideret, efter at det næststørste, et teleskop med en diameter på 305 meter i regionen Arecibo i Puerto Rico, faldt sammen i december.
Kan det holdes hemmeligt?
At Kina dermed er kommet på banen som en af de mest fremtrædende nationer inden for feltet, er på sin vis bemærkelsesværdigt, for der har ikke været nogen udpræget tradition i kinesisk kultur for at spekulere over liv i universet.
Man kan sige, at det gælder for alle gamle civilisationer, som ikke havde nogen basal forståelse for universets beskaffenhed eller menneskets marginale placering i den store sammenhæng. Men i Kinas tilfælde har interessen for liv andre steder i universet om muligt været endnu mindre, fordi man altid har opfattet sig som Riget i Midten, verdensaltets centrum.
I moderne tid kom Kina på grund af sin placering i kommunistblokken ikke med på efterkrigsårenes første bølger af UFO-fascination i Vesten, men siden åbningen til resten af verden omkring 1980 er kinesernes fascination eksploderet. Meng Zhaoguo, en landmand fra provinsen Heilongjiang i nordøst, er berømt og berygtet for sine beretninger om at være blevet bortført af væsner fra det ydre rum og tvunget til sex.
Zhang fra universitetet i Beijing er ikke begejstret for den type moderne folklore. Han er videnskabsmand og foretrækker at holde sig til kendsgerningerne. Han kan dog ikke lade være med at spekulere på, hvad der vil ske, hvis der en dag bliver etableret kontakt. For eksempel er der spørgsmålet om, hvordan man overhovedet skal kommunikere. Zhang har et forslag:
»Meget taler for, at matematik bliver vores fælles sprog. Uanset hvilket videnskabeligt felt man ser på, om det er fysik eller kemi, bliver det udtrykt ved hjælp af matematik. Så matematik er sikkert noget, som enhver avanceret civilisation i universet vil forstå,« siger han.
Vi antager normalt, at fremmede væsner vil være langt forude for os i teknologisk og videnskabelig henseende, men Zhang anser det ikke for givet.
»Hvis vi modtager signaler fra intelligente væsner i universet, betyder det, at de anvender en teknologi, som minder om vores, og det er derfor sandsynligt, at de vil være på cirka samme udviklingsniveau som os. De kan dog også være langt mere avancerede,« siger han.
Netop muligheden for, at en fremmed civilisation kan være tusindvis eller for den sags skyld millionvis af år længere fremme i udviklingen end os, stiller skarpt på en særlig problematik, der kan blive aktuel den dag, hvor der første gang bliver etableret kontakt. Måske vil fristelsen være for stor for at monopolisere adgangen til teknologi, der for os vil være næsten ubegribeligt avanceret, og militæret i det land, der gør opdagelsen, kan tænkes at nedlægge veto mod at involvere andre lande.
Der er en tentativ international protokol på plads, som dikterer, at en opdagelse af den art skal deles med verden, siger Vakoch, men tilføjer:
»Det er ikke muligt at tvinge nogen – hvad enten det er Kina, USA eller en anden nation – til at følge protokollen.«
Hemmeligholdelse bliver vanskeliggjort af, at videnskabsfolk efter at have modtaget et lovende signal vil ønske at kontakte kolleger ved observatorier i udlandet for at få det bekræftet.
I Kinas tilfælde vil det dreje sig om at sætte sig i forbindelse med radioteleskoper i USA eller Australien. Men fra 2023 vil Kina have et nyt radioteleskop, placeret i Xinjiang i den nordvestlige del af landet, og vil være i stand til selv at dobbelttjekke sine resultater, ifølge Vakoch.
»Hvis den ene facilitet observerer et lovende signal, kan det andet observatorium tjekke det efter, alt sammen uden at gribe telefonen og ringe til amerikanerne eller australierne,« siger han.
Hvad hvis de er onde?
Det næste spørgsmål bliver i givet fald, om man kan stole på, at et land, som beslutter sig for at holde kontakten med fremmede rumvæsner for sig selv, vil være i stand til at forvalte sin særstatus forsvarligt og på en måde, der kommer hele menneskeheden til gode. Det gælder især diskussionen om, hvorvidt man overhovedet skal besvare et opkald fra det ydre rum. For hvad nu, hvis de fremmede er ondsindede? Zhang fra Beijing er enig i, at det skal debatteres grundigt, men selv er han ikke alt for bekymret.
»Nogle videnskabsfolk mener, at væsner fra det ydre rum måske ønsker at tilintetgøre menneskeheden, og at vi ikke skal svare. Jeg er ikke enig i, at der nødvendigvis vil være et fjendtligt forhold mellem menneskene og de fremmede,« siger han.
Historien vil måske motivere kineserne til at være varsomme. Mødet med de teknologisk overlegne vesterlændinge førte i 1800-tallet til et markant fald i rigdom og prestige, og det stolte gamle kejserrige var tæt på at blive en koloni. Dén erfaring ønsker kineserne ikke at gentage i intragalaktisk skala.
Dan Werthimer, der er astronom ved University of California, Berkeley, og en af klodens vigtigste forskere på området, er kraftig modstander af, at vi sender signaler af sted, uden at kende eventuelle modtagere bedre.
»Noget i retning af 99 procent af alle astronomer synes ikke, at vi overlagt skal sende signaler af sted, for der kunne være risici. Vi ved ikke, om E.T. er venligsindet og har vores bedste interesser på sinde. Vi kan godt lide tanken om, at avancerede civilisationer behandler os godt, men det ved vi ikke med sikkerhed,« siger han.
»Vi skal ikke sætte otte milliarder menneskers liv på spil. Om vi skal give os til kende, er en beslutning, som vi skal tage i fællesskab. Vi er bare en ung civilisation, og vi skal bruge mere tid på at lytte og lære. Vi skal finde ud af, hvordan universet er skruet sammen. Det kunne være farligt derude.«
