Boligboom. Martin Krasnik spørger i ugens Avistid boligminister Kaare Dybvad: Hvad vil I gøre ved uligheden på boligmarkedet?

»Det udfordrer hele ideen bag vores samfundsmodel«

I 1995 blev en murermestervilla på Amager solgt for 810.000 kroner. Nu kan man købe samme hus igen. Pris: 8 millioner kroner.

Det er langt fra et enestående tilfælde. Boligpriserne buldrer derudad, og gevinsterne får hurtigt en almindelig lønindkomst til at blegne.

På bare ét år er gennemsnitsprisen på et hus steget med 14 procent og på en ejerlejlighed med 17 procent ifølge Boligsiden.

Kan det virkelig være rigtigt, at man kan tjene mere på mursten end på hårdt arbejde?

»Det vil – hvis det bliver ved på lang sigt – udfordre hele ideen bag vores samfundsmodel,« siger boligminister Kaare Dybvad i et interview med Weekendavisens chefredaktør Martin Krasnik.

De kan høre hele interviewet med Kaare Dybvad i podcasten Avistid.

Ifølge boligministeren er det selve ånden i samfundet, som vil krakelere, hvis de store prisstigninger fortsætter på boligmarkedet.

»Velfærdsstaten er bygget på en protestantisk etik, som den tyske sociolog Max Weber skrev om i en bog i 1905,« siger Kaare Dybvad.

»Kombinationen af en protestantisk etik og et meget stærkt nationalt fællesskab, som der også er i de skandinaviske lande, har gjort, at man kunne opbygge en velfærdsstat. Hvor man har alle de institutioner, der gør, at man kan have så mange på arbejdsmarkedet, men som samtidig har i sin grundessens, at man skal gå på arbejde. Det er en drift i den etik, at man afleverer noget mere, end man fik. Det er syndigt på en eller anden måde ikke at tage vare på det. Det er syndigt at hvile på sin fortjeneste.«

– Og skilte med sin rigdom?

»Ja. Modsat den calvinistiske forståelse af verden, som er i Holland, Storbritannien og USA, hvor det, at man er rig, er et billede på, at man har arbejdet meget, så er det hos os mere et billede på, at man risikerer et syndefald, risikerer at gøre noget forkert.«

– Mange borgerlige ville jo sige, at det er god borgerlig latin. Det er et borgerligt slagord igen og igen: Det skal kunne betale sig at arbejde. Det handler jo om det samme?

»Det er også et meget socialdemokratisk slagord. Det står på fanerne: Gør din pligt, kræv din ret.«

»Der er blevet taget et opgør med rentefradraget«

Kaare Dybvad peger i interviewet selv på tre områder, som skal vende udviklingen på boligmarkedet: Flere boliger, mindre centralisering og en bedre regulering af boligpriserne.

Men han nævner ikke det, som regeringens støttepartier nu er begyndt at tale højt om: Rentefradraget, som giver boligejerne mulighed for at trække renteudgifterne fra i skat.

– Jeg har jo en gigantisk gæld. Det har du måske også. Og jeg kan trække udgifterne til den gæld fra. Det kan alle boligejere. Det er de rigeste, der får mest ud af det, fordi de både har stor friværdi og stor gæld. Det er jo skingrende vanvittigt, Kaare Dybvad. Hvorfor tager I ikke et opgør med det rentefradrag?

»Det mener jeg også, der er blevet taget. Hvis du ser på den procentdel, der er i forhold til i 90erne, så er den jo blevet langt lavere. Jeg tror, det ligger på 28 eller 33 procent i dag. Dengang var det 73 procent. Jeg mener, at der er blevet taget et opgør med det rentefradrag.«

– Men det er ikke noget, I foreslår at gøre nu? Der er røster, som siger: Det er nu, man skal gøre det. I skal simpelthen tage et fundamentalt opgør og sænke eller eliminere det rentefradrag.

»Men det siger man jo ud fra en forventning om, at den boligskatteændring, som kommer i 2024, ikke vil betyde noget. Men hvis man både laver en markant omlægning, som vil lægge større skatter på ejerlejligheder, og samtidig udfaser rentefradraget, så risikerer man jo også, at det rammer meget hårdt på dem, som har købt nu her.«

– I 80erne lavede man en drastisk forandring. Det var Poul Schlüter, der lavede den. Det gjorde rigtig, rigtig nas på boligejerne. Det var en konservativ regering, der måske var visionær, fordi Schlüter kunne se, at de var nødt til at gøre noget ved det her. Men så modige er I ikke?

»Da Schlüter kom til, var vores økonomi utroligt dårlig. Og rentefradraget var 73 procent. Det var en meget, meget stor udgift. Og det, som folk oplevede, var også, at det ikke gav mening at bo i en almen bolig. Når man havde rentefradraget, så var det faktisk billigere at købe et stort hus og bo i det. Det er jo klart, at det er en uholdbar situation.«

– Hvis du selv kunne bestemme fuldstændig. Uden hensyn til os boligejere. Ville du så ikke gerne lave en storstilet skattereform af boligområdet for at kunne sænke skatten markant på arbejde?

»Vi har jo lavet den aftale, og det er et bredt forlig, som vi står ved.«

– Nu taler vi ideologisk. Er det ikke det, der burde ske?

»Det, det handler om for mig, er, at folk skal kunne købe en bolig, og at du ikke skal have de drastiske udsving, der er. Og der er tre veje til det: Flere boliger, mindre pres på centralisering, og at vi får en ordentlig regulering af boligpriserne.«

Læs også om, hvordan murstensmillionærer bliver borgerlige, mens de, der går glip af boligfesten, stemmer DF i protest.

Side 2



        



Videnskabspodcast
Skribenternes avis

Morten Beiter

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Tine Eiby