Risiko. Storbritannien vaccinerer stadig med AstraZeneca og behandler patienter, der får den potentielt dødelige bivirkning. Dødeligheden kan sænkes yderligere, siger »dronningen af blodpropper«, professor Beverly Hunt.

Den britiske tilgang

I sidste uge tog Sundhedsstyrelsen Johnson & Johnson-vaccinen ud af det danske vaccinationsprogram. Dermed er Danmark nu stoppet med at bruge to coronavacciner. For en måned siden blev AstraZeneca lagt på hylden. Sundhedsstyrelsen frygter nemlig bivirkningen VITT, som begge vacciner i sjældne tilfælde kan give.

En ud af 40.000 vaccinerede, 0,0025 procent, får VITT, der giver blodpropper og indre blødninger. Mellem 20 og 40 procent af folk, der rammes, ender med at dø, anslår Sundhedsstyrelsen, der dog peger på, at »danske og norske erfaringer snarere tyder på 40 procent dødelighed eller endda højere«, som styrelsen skriver i en mail til Weekendavisen.

I Storbritannien er VITT-dødeligheden »under 20 procent« og »falder løbende«, siger Beverly Hunt, en af verdens førende blodpropeksperter. Ifølge den seneste opgørelse fra de britiske sundhedsmyndigheder, der bruger data til og med 28. april, er dødeligheden 19,7 procent.

Dødeligheden er lav takket være den overvågning og behandling, det britiske sundhedssystem tilbyder borgere, der får AstraZeneca, mener Hunt, der er professor i blodpropper på King’s College London. Den danske coronaekspert Jens Lundgren har kaldt hende for »dronningen af blodpropper«, og den danske sundhedsstyrelse har trukket på hendes ekspertise i forhold til VITT.

»I Storbritannien er der stor bevågenhed på AstraZeneca og dens bivirkninger. Og det betyder, at tilfældene med VITT bliver diagnosticeret hurtigt,« siger Hunt.

En hurtig diagnose er det vigtigste for at forhindre dødsfald med VITT. Det er de fleste eksperter enige om.

»Og så tror jeg, at behandlingen sandsynligvis vil forbedre – altså sænke – dødeligheden, jo bedre vi forstår bivirkningen,« siger Hunt, der også er direktør i Thrombosis UK, en form for tænketank, der beskæftiger sig med blodpropper.

Mere end 20 millioner mennesker har fået AstraZeneca i Storbritannien, og de vaccinerer stadig med vaccinen. Fredag begyndte de britiske myndigheder dog at tilbyde alternativer til AstraZeneca til personer under 40 år. Storbritannien har næsten fem gange færre smittede pr. 100.000 indbyggere end i Danmark.

Folder, blodprøve, scanning

Men de britiske erfaringer kommer sandsynligvis ikke til at rokke ved Danmarks beslutning om at droppe både AstraZeneca og Johnson & Johnson. Heller ikke, hvis VITT-dødeligheden falder yderligere. Den danske beslutning hviler nemlig ikke på det tal.

»Dødelighed som følge af VITT er ikke et estimat, der anvendes direkte i Sundhedsstyrelsens beregninger,« skriver styrelsen til Weekendavisen.

Flere danske læger mener, at VITT er svær at opdage. Til Weekendavisen har Jens Lundgren, overlæge på Rigshospitalet, for eksempel sagt, at »det handler om at finde nålen i høstakken«. I Storbritannien kan de dog godt finde VITT-tilfældene blandt de mere end 20 millioner personer, der har fået AstraZeneca, siger Hunt. Metoden er simpel.

»Folk får en folder, der fortæller dem, hvad de skal gøre, hvis de oplever dét og dét symptom. At de skal tage til lægen,« siger hun.

– I overvåger ikke folk mere end det?

»Nej. Vi er afhængige af, at de, der får vaccinen, selv henvender sig, hvis de får det dårligt,« siger hun og uddyber:

»Mange, der får AstraZeneca, oplever små bivirkninger. De får det lidt dårligt, de får lidt hovedpine, de får forhøjet temperatur, og de føler sig influenzaramte. Men for de flestes vedkommende forsvinder symptomerne igen. Hvis de får en slem hovedpine omkring dag fem, vil vi have, at de melder sig på skadestuen, så vi kan tjekke, om de har et lavt antal blodplader,« siger professoren.

VITT er tidligst opstået på femtedagen efter vaccination. Syndromet giver både blodpropper og tyndtflydende blod. Det tynde blod kan måles ved at se, hvor mange såkaldte blodplader blodet indeholder. Blodplader hjælper med at få blod til at størkne, og er der kun få af dem, kan der opstå blødninger. Hvis lægerne kan se, at en patient har et faretruende lavt antal blodplader, kommer patienten ind til en grundig lægesamtale om, hvor smertefuld deres hovedpine eller smerter andre steder er, forklarer Hunt.

»Vi kigger efter symptomer på blodpropper,« siger hun.

På baggrund af samtalen kan lægen beslutte, at patienten skal scannes for at fastslå, om smerterne rent faktisk skyldes blodpropper.

– Har det ikke overbebyrdet hospitalerne med AstraZeneca-vaccinerede, der tror, at de er ramt af VITT og vil tjekkes?

»Vi er ikke blevet overbebyrdet, selvom vi har haft flere patienter, der er kommet ind med hovedpine. Vi har udviklet en protokol til at administrere det. Hvis folk har slem hovedpine, tager de på skadestuen, og så tager vi dem ind, hvis de har et problem.«

Weekendavisen har forelagt Hunts metode for Sundhedsstyrelsen. Den er ikke imponeret.

»Sundhedsstyrelsens vurdering bygger på EMAs (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.) tre sikkerhedsvurderinger af vaccinen fra AstraZeneca, samt Janssen-vaccinen (Johnson & Johnson, red.), og de beskriver ikke, at der er en metode til at opfange disse sjældne bivirkninger, som kan garantere, at de bliver opdaget i tide,« skriver styrelsen.

Kan behandles

VITT skal behandles med to ting: et blodfortyndende middel og præparatet immunglobulin. Det anbefaler flere videnskabelige undersøgelser. Selvom VITT giver tyndt blod, skal det blodfortyndende middel bruges til at forhindre blodpropper. For at tykne blodet bruger man derfor også immunglobulin, der hjælper til med at holde antallet af blodplader oppe.

Den 9. april konkluderede et hold tysk-østrigske læger, at en af de mest almindelige blodfortyndere, heparin, risikerer at forstærke VITT. Derfor anbefaler de, at læger bruger andre typer. Det råd følger de i Storbritannien og har stort held med det ifølge Hunt.

»Vores dødsrate med VITT er mindre end 20 procent. Og den har forbedret sig over den sidste måned. Og jeg tror, at det er, fordi vi får patienterne ind tidligt, og vi giver dem den bedste behandling, vi kan,« siger hun.

Til det skriver den danske sundhedsstyrelse:

»Forbedrede behandlingsmuligheder af VITT ændrer ikke på, at det er en alvorlig tilstand.«

I sidste ende var det syv VITT-tilfælde i Danmark og Norge, der fik Danmark til at droppe AstraZeneca og senere Johnson & Johnson. Det er dem, tallet »en ud af 40.000« stammer fra. Fem af de syv VITT-patienter overlevede ikke. Mandag droppede Norge også begge vacciner.

I hvert fald seks af de danske og norske patienter blev behandlet med en eller anden form for heparin i løbet af deres sygdomsforløb, fordi lægerne ikke vidste bedre på det tidspunkt. En i Danmark, fem i Norge. Af dem døde der tre i Norge og en i Danmark. Det er ikke offentligt, hvordan den anden danske VITT-patient blev behandlet.

Yderligere en VITT-patient døde i Norge. Vedkommende fik ikke heparin.

Læs også 'En overset mulighed', om hvordan den sjældne bivirkning ved AstraZeneca kan behandles.