Leder. Et dansk-muslimsk manifest vil gøre op med kulturelle tabuer. Men en virkelig reformation kræver et smertefuldt opgør med islams religiøse dogmer.

Muslimsk oplysning

Muslimsk oplysning Af Martin Krasnik

 

NÅR landets muslimer i disse dage sidder med rumlende mave og venter på, at solen går ned, så fasten kan brydes, kan de fordrive tiden med det nye Dansk-Muslimsk Manifest. Det blev offentliggjort i denne uge og kan nemt findes på nettet. Manifestet »italesætter de udfordringer og tabuiserede emner, som mange muslimer oplever i deres hverdag«, for at få »en ny samtale om islam i Danmark«. Selvom det lyder lidt upræcist, er det et velkomment og nødvendigt initiativ, imam Naveed Baig og islamolog Kasper Mathiesen har taget. De vil konfrontere det reaktionære monopol på forståelsen af islam, som de religiøse institutioner, moskeerne og imamerne har – her i Danmark og i resten af verden.

MUSLIMERNE her i landet får, hvis de er religiøse, ingen hjælp til at udfordre dogmerne i deres religion. Deres moské, deres imam og deres religiøse institutioner prædiker samme versioner af islam som 99,9 procent af verdens tilsvarende islamiske autoriteter: Koranen er udtryk for absolut sandhed, profetens lære er uangribelig, og truslen mod islam skyldes enten muslimers manglende troskab eller den øvrige verdens ubehageligheder: modernitet, frihed, demokrati, seksualitet osv. Den gængse tilgang i Islamisk Trossamfund og blandt mange fremtrædende religiøse muslimer herhjemme er altid at forsvare sig og fremstå som en minoritet under belejring af et fjendtligt indstillet flertal. Dansk-Muslimsk Manifest gør det modsatte: »Vi kan ikke nøjes med at skyde skylden på andre,« lyder det: »De religiøse læringsmiljøer, friskolerne og moskeerne skal gå i front.« Og: »At være dansk kan ikke tildeles: Det er noget, man tager til sig og gør sig.«

FORANDRES tilgangen ikke med et enkelt manifest, er det et godt udgangspunkt: Ansvaret for succesfuld integration og dermed en positiv assimilation ligger hovedsagelig hos mindretallet, og det burde i dén grad løftes af mu­slimske institutioner. Det er deres ansvar at tilpasse islam og forståelsen af religionen til et sekulært, vestligt samfund. Men opgaven er (desværre) meget større, end manifestet lægger op til: Det vil »gøre op med etnisk-nationale normer, såsom æresrelateret vold, tvangsægteskaber, racisme, negativ social kontrol, undertrykkende patriarkalisme og antisemitisme«, fordi det grundlæggende er »uforeneligt med islam«. Gid det var så vel. Alle religioners grundlæggende dogmer er blevet udfordret af oplysningstankens krav om frihed – og de islamiske dogmer udfordres mere end nogen andre. En virkelig oplysning, ja, reformation af islam, kræver et langvarigt, smertefuldt opgør med disse dogmer, anført af religiøse tænkere og autoriteter. Reformatorerne vil møde hård modstand fra islamiske institutioner og religiøse autoriteter overalt. De risikerer at blive udstødt og angrebet. Det kræver lidt mere end et manifest, men det er dog en begyndelse.

Find frem, læs eller genlæs Weekendavisens tidligere ledere i oversigten her.

Side 2