Avistid. Kampen om Amager Fælled. Kampen om corona. Og Jesper Wung-Sung om sin seneste roman.

Slaget om Fælleden

I denne uges Avistid runder vi to af tidens helt store kampe. Den ene udfoldes i København og handler om Amager Fælled: Skal der være nye, billige boliger til fremtidens københavnere eller lærkesang for byens nuværende beboere? Pernille Stensgaard og Jeppe Bentzen fortæller om det store slag, der vidner om en helt ny fortælling om storbyen.

Den anden kamp handler om corona. Diskussionen om håndteringen af sygdommen kan splitte både familier, kolleger og venskaber. Lone Frank fortæller om en debat, der er blevet lige så følelselsdrevet som udlændingedebatten.

Til sidst kommer forfatter Jesper Wung-Sung og taler om sin nye bog, hvor hovedpersonen er en helt bestemt kvinde med en meget berømt nakke.

Avistid er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen, Birgit Nissen Pedersen og Cecilie Blomquist.