Hjemmeskole for voksne. Mens han arbejdede i Grønland, fik den tyske meteorolog Alfred Wegener en idé, der var så fantastisk, at ingen kunne tro på det.

En banebrydende idés fødsel og død på Indlandsisen

Da den tyske meteorolog Alfred Wegener i begyndelsen af 1900-tallet var med på Danmarksekspeditionen til Grønland, havde han til opgave at bestemme og måle geografiske fikspunkter.

Til sin store overraskelse opdagede han, at en anden før ham havde lavet de samme målinger, men med helt andre resultater. Da den anden måler også var tysker, kunne der ikke være noget galt med grundigheden, mente Wegener, og dermed formede en banebrydende idé sig i hans hoved: Det må være kontinenterne, der bevæger sig.

I dette afsnit af Weekendavisens Hjemmeskole fortæller geologiprofessor Minik Rosing den fantastiske historie om, hvordan Alfred Wegener (og senere hen den kendte tyske filmmager Leni Riefenstahl) i sin jagt på at blive klogere endte hos Miniks farfar i Uummannaq. Desværre er det også historien om, hvordan Alfred Wegener endte sine dage, der hvor det hele begyndte.

Programmet er tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.

Find alle episoderne fra gæstelærer Minik Rosing her.