Af Jesper Hauritz Sørensen, cand.scient.adm., lokalpolitiker (Kons.), Langeskov
I Weekendavisen 14. februar kunne man læse om Hans Mortensens besøg på en af de nyeste, og mest omtalte, togstationer i Danmark – Langeskov Station. Han var, foranlediget af at folketingsmedlem for Liberal Alliance Henrik Dahl for et par uger siden havde et halvkikset forsøg på at gøre sig morsom over Langeskov Stations status som IC-station, steget på toget i København en morgen, for at lave en førstehåndsberetning om, hvor få passagerer der benytter Langeskov Station.
Som udenforstående læser af Weekendavisen er der da heller ikke noget at få morgenkaffen galt i halsen over, og det ser ud til, at både Hans Mortensen og Henrik Dahl har en pointe. Perronerne ligger stort set øde hen ved begge besøg og understøtter fortællingen om en station, der udelukkende er bygget som led i politisk kompromis.
Nuvel, den del af historien er der også et gran af sandhed i. Stationen blev, ligesom så mange andre infrastrukturprojekter, besluttet som led i en bredt funderet politisk aftale om bedre mobilitet i 2010. Aftalen var så bred, at selv Liberal Alliance var medunderskriver – sandsynligvis fordi de selv fik noget ud af aftalen et andet sted i landet.
Men lad mig vende tilbage til de tilsyneladende tomme perroner på Langeskov Station. Da Henrik Dahl sad sine tre minutter i toget på Langeskov Station en søndag middag, på vej mod sit hjem i Sydjylland, så han sit snit til at underbygge en politisk pointe ved at filme den ene perron på stationen, som tilfældigvis var modsatte perron af den, hvor hans eget tog holdt og samlede passagerer. En perron, hvor der er minimum 15 minutter, til næste tog ankommer, så det ville være mærkeligt, om der allerede stod en flok og ventede på at komme østpå. Til Dahls ros skal siges, at han har indrømmet, at hans måde at manipulere med virkeligheden på var ment som en morsomhed, men det ændrer ikke ved, at hans dagsorden er, at Langeskov ikke har en berettigelse som IC-station.
På samme måde drog Hans Mortensen af sted til Langeskov. Denne gang var det dog en mandag formiddag – i vinterferien. Ikke nok med at han ikke stod klar på perronen til morgenafgangene for at få et reelt billede af passagertallet på de travle morgenafgange, han gad heller ikke reflektere over, om der måske var forskel på en morgen i skolernes ferie og en helt almindelig hverdagsmorgen i en hvilken som helst anden uge.
Nej, Hans Mortensen havde nemlig en trafikrapport udarbejdet for Trafikstyrelsen af Incentive til at underbygge sine fordomme med. Rapporten slår fast, at der er i omegnen af 250 påstigere fra Langeskov Station om dagen, og det leder til konklusionen, at passagertallet er langt mindre, end man havde forventet i planlægningsfasen. Det lyder jo som rystende dårlig trafikplanlægning, og heldigvis viser det sig da også, at rapporten ikke opgør antal daglige rejsende på samme måde som de oprindelige analyser fra planlægningsfasen.
Ser man nærmere på Incentives tal, tæller de kun påstigere, mens der i de oprindelige tal var både på- og afstigere. Det vil sige, at det tal, vi reelt skal se på, er det dobbelte. Dette understøttes af de tællinger, ildsjæle i Langeskov også får, når de med faste intervaller laver stikprøvetællinger.
Det, både Mortensen og Dahl også overser, er, at det er IC-tog, der stopper i Langeskov, og ikke IC-Lyn, som de får det til at fremstå som. IC-lyn er kun tænkt som en direkte forbindelse mellem de store byer, hvor IC stopper på mange små og mellemstore stationer på sin tur gennem Danmark.
Hans Mortensen fik en lille udflugt til det østfynske og fik set, hvordan en lokal station ser ud, når man bevæger sig ud i det, han højst sandsynligt vil kalde provinsen. Han drog en noget forhastet konklusion, men hvordan skulle han kunne andet – ikke mindst set i lyset af, at hans verdenssyn allerede var farvet, inden han drog ud for at samle empiri. Det, han ikke så, var, hvor meget denne lille, i hans øjne, ubetydelige og samfundsskadelige station betyder for lokalsamfundet. Han gik ikke en tur i byen og snakkede med de mennesker, der bor og arbejder i området, og hørte om, hvor meget stationen har betydet for hele det midt- og nordøstfynske område. Nej, det havde Hans Mortensen ikke behov for. Han skulle jo bare skrive en historie, der kunne underbygge Henrik Dahls påstande og hans egne fordomme.
Henrik Dahl fik også sine tre minutter på Langeskov Station til at gå, og i mellemtiden er han nået hjem til sin egen sydjyske miniputby, hvor toget tilfældigvis også stopper, selvom det ikke nødvendigvis er den mest rentable samfundsøkonomiske løsning. Det er selvfølgelig en helt anden historie, for det er jo på Henrik Dahls hjemegn.
Dette er et debatindlæg og udtrykker alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk
Læs også Hans Mortensens artikel: »Næste stop Langeskov«
