Efter netop at have boet fire år i Los Angeles ser jeg med gru på Amazons indtræden i Norden. Derovre var Amazons varevogne omtrent lige så hyppige i gadebilledet som varevognene fra det over hundrede år gamle postfirma United Parcel Service. Ligeledes kunne man hver dag på vej hjem fra arbejde se pakker med Amazons karakteristiske swoosh-pile på dørtrin såvel som i indkørsler. Om man befandt sig i et velhavende eller udfordret nabolag, var lige meget.
Jeg var da også selv for en stund betaget af, hvor let det var at gøre mine indkøb. Der var aldrig nogen tvivl om, hvilken forretning man skulle købe hos. Det var altid bare ind på amazon.com, søge, vælge et af topresultaterne, tjekke at brugeranmeldelserne var o.k., »Buy now with 1-Click«, og så var den ged ellers barberet.
For et-to år siden fik jeg dog nok af historierne om, hvordan Amazon behandler sine ansatte, hvordan ansattes forsøg på at organisere sig bliver undertrykt, og hvordan udbuddet af arbejdsløse, der står klar, hvis man ikke kan klare mosten, bliver udnyttet til at presse produktiviteten i vejret og arbejdsforholdene i bund. Det kræves af de ansatte at pakke hundredvis af pakker i timen, og de er underlagt et pointsystem, der straffer dem, hvis de bruger for lang tid på toilettet. På mange måder betragtes de som stand-ins for de robotter, der forventes snart at erstatte dem. Og disse ansatte er selvfølgelig i høj grad de allerede relativt dårligt stillede i samfundet.
Derfor indledte jeg en personlig boykot af alt, hvad der stod Amazon på. Det føltes som en ensom kamp, for der var fortsat Amazon-kasser at se på hvert andet gadehjørne. Hjemme hos venner og bekendte stod der også som regel et par oprevne Amazon-kasser i et hjørne. De havde nok indeholdt svaret på et behov, der pludselig var opstået for et par dage siden.
Jeg gik skridtet videre, pensionerede min Kindle og slettede min Amazon-konto. Det havde jeg villet gøre alligevel, fordi jeg havde læst om, hvordan Amazon blandt andet holdt styr på, hvad og hvor hurtigt jeg læste; en praksis, som jeg ikke just var begejstret for. Jeg begyndte kun at købe mine bøger fra de lokale, uafhængige boghandlere. Der kunne jeg gå på opdagelse ud over Amazons anbefalinger. De ansatte lod til at hygge sig, der var ofte en lille café, og i det hele taget understøttede de lokalsamfundet blandt andet med jævnlige oplæsnings- og debatbegivenheder.
Jeg måtte godt nok i nogle tilfælde vente på at få særlige bøger hjem, og da også betale op til det dobbelte af, hvad jeg ville have betalt på amazon.com, men så impulskøbte jeg bare lidt færre bøger. Rent principielt var jeg ikke i tvivl om, at det var det rigtige at gøre.
Nu står vi i en situation, hvor denne kolos af en amerikansk virksomhed vil ind i Norden. Vi er allerede godt og grundigt underlagt Google, Apple og Facebook. Netflix er ved at have godt tag på mediesektoren.
Amazon kommer til at få samme banebrydende indflydelse på vores hverdag. Denne gang handler det bare om lokale gågader, folks arbejdspladser og indskrumpede skatteindtægter. Priserne og udvalget på amazon.dk vil være uimodståeligt, så det vil kræve principfasthed hos forbrugere såvel som politikere at stå imod. Jeg håber inderligt, at vi kan gøre det, for jeg skulle hilse og sige, at når først Amazon er inde i varmen, er de saftsuseme svære at komme af med igen.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk
