Debatindlæg. Ikkevestlige efterkommere begår mere kriminalitet end gennemsnittet, men ikke så meget mere, som Frede Vestergaards artikel antyder.

Kriminalitet

I WA #51 kunne man læse en ret hårrejsende statistik over indvandreres og efterkommeres kriminalitet, baseret på Indvandrere i Danmark 2020 fra Danmarks Statistik. Men artiklen fik håret til at stritte mere, end hvad der var grund til. I artiklen valgte Frede Vestergaard at bruge tal, hvor der alene var korrigeret for alder. Det giver mening at se på alderen, fordi indvandrere, og af gode grunde efterkommergruppen, er yngre end befolkningen som helhed, og fordi yngre, især yngre mænd, begår mere kriminalitet end andre.

Men der er andre forhold, der er knyttet til høj kriminalitet. I den publikation, Vestergaard henviser til, står, at »også andre forhold som relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og familiens indkomst kan have betydning for kriminalitetsniveauet«. Hvis man ikke tager højde for, at indvandrere og efterkommere gennemsnitligt har ringere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere uddannelsesniveau og lavere indtægter, får man et misvisende billede. Man bør naturligvis sammenligne grupper, der ligner hinanden i disse henseender, hvis man skal få en rimelig vurdering af kriminalitetsniveauet i forskellige befolkningsgrupper.

Det gør Danmarks Statistik også. Af en eller anden grund tager instituttet forholdene hver for sig, og de viser alle, at ikkevestlige indvandrere eller efterkommere har en højere kriminalitetsrate end gennemsnittet, men ikke så meget højere, som WA-artiklen giver indtryk af. Tager man fx uddannelsesniveau med, falder forskellen ifølge Danmarks Statistik fra 51 procent til 29 procent for indvandrere og fra 151 procent til 99 procent for efterkommere. Den faktor, som har størst betydning, er ifølge Danmarks Statistik tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Disse korrektioner eliminerer ikke, at især efterkommere af indvandrere fra ikkevestlige lande har en høj kriminalitetsrate, og det er man naturligvis nødt til at forholde sig til. Hvad kan denne større kriminalitet blandt en mindre gruppe, fem procent af de unge mandlige efterkommere, skyldes, og hvad kan man gøre ved det? Et budskab, man læser ud af rapporten, er vel behovet for et mere inkluderende arbejdsmarked og en større indsats for at fastholde unge i uddannelser. Men effektivt forebyggende indsatser fremmes næppe af sensationsskabende, selektive tal.

Frede Vestergaard svarer: Det er korrekt, at jeg kun tog aldersjusteringen med i omtalen. Den er reel, men at medtage korrektion for relation til arbejdsmarkedet, familiens uddannelsesniveau og fami­liens indkomst er jo blot at korrigere for endnu nogle problemer med dele af indvandringen. Og det ændrer ikke på den faktiske kriminalitet.

 

Niels Arnfred og Signild Vallgårda er hhv. cand.scient.pol. og professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU