Hallihalløj. En mand i kjole på forsiden af Vogue har bragt sindene i kog hos konservative debattører. Kritikken er en misforståelse og hyklerisk fra top til tå.

Flyd i fred

Flyd i fred Af Jeppe Bentzen

Intet samfund kan overleve uden stærke mænd. Østbloklandene er klar over det. Det er ikke et tilfælde, at vores mænd feminiseres, samtidig med at vores børn bliver undervist i marxisme. Det er et frontalangreb,« skrev den amerikanske konservative forfatter og aktivist Candace Owens på Twitter forleden.

Hun linkede til to fotografier fra det nyeste Vogue, og ganske rigtigt: Nogen har haft den frækhed at give superstjernen Harry Styles en kjole på og placere ham på forsiden af modemagasinet. Owens er altså ikke tilfreds med den 26-årige tidligere One Direction-sangers påklædning: »Giv mig de mandige mænd tilbage,« afsluttede den 31-årige republikaner sin bemærkning.

Med forsiden følger en serie af fotografier og outfits. Styles bærer både kilt, jakkesæt og tyl, mens »frontalangrebet«, der har affødt massiv kritik, består af en lyseblå blondekjole med et langt, draperet flæseskørt med slæb. Kroppen, der bærer den, er siden lagt for had på internettet. Enkelte venstreorienterede har kritiseret Styles for at optræde som queer uden at være det, men de primære svirp kommer fra højre. Ben Shapiro, stifter af Daily Wire, radiovært og konservativ kommentator, skriver, at forsiden, som følge af Styles’ popularitet, bidrager til at feminisere mænd. Misforstået ligestilling, lyder det. Det er sågar første gang i Vogues 127 år lange historie, at en mand pryder magasinets forside uden en kvinde ved sin side. Om det faktum puster til ilden, vides ikke, men Ben Shapiro advarer mod katastrofale konsekvenser:

»Det er helt indlysende. Enhver, der påstår, at mænds maskulinitet ikke er til debat, når de går i flagrende kjoler, behandler dig som en fuldkommen idiot,« skriver han.

Jamen så tillad mig at være idioten, der ødelægger den ophidsede stemning i omklædningsrummet:

Styles blev tidligere på ugen nomineret til tre Grammy-priser for sit seneste album. At en mandlig popstjerne af den kaliber lader sig fotografere til en historisk forside i andet end det sædvanlige smalle jakkesæt, bidrager netop til ligestilling. Den egentlige misforståelse er at insistere på at »kønne« stykker af stof til ukendelighed. Troede man, at den slags ophørte med jernladyen Margaret Thatchers power suits i 80erne, vidner kritikken af Styles om det modsatte. Det er trættende. Thatcher var en af flere prominente kvinder, der moderniserede spillereglerne i garderoben. Men levede den britiske, konservative politiker i dag, ville man næppe kunne anklage hende for at være hverken woke eller foranstalte et frontalangreb på samfundets orden. Det er hyklerisk fra top til tå: Kritikere kalder kjolevalget et identitetspolitisk knæfald. Men problemet med identitetspolitik er ofte, at man ser angreb og krænkelser alle vegne. At pådutte Styles en ideologisk agenda, og bagefter kritisere ham for den, er udtryk for det samme.

Det bliver næppe mænd i kjoler eller kønsneutrale toiletter, der omstyrter det liberale samfund. Vogues og Harry Styles’ valg af påklædning er ikke udtryk for andet end et overskudsagtigt frisind – og er det ikke netop dét, man drømmer om?

Styles tager én for holdet ved endnu en gang, helt stilfærdigt, at tage dét på, han har lyst til. Faktisk virker han forundret, som om det først er i forbindelse med kritikken, han er blevet opmærksom på, at han har taget, hvad der opfattes som, traditionelt dametøj på. I et interview i The Guardian svarer Styles, at han er med på, at der er mande- og kvindeafdelinger, men at han er ligeglad. Han tænker hverken over »at klæde sig homo-, bi- eller heteroseksuelt«, men i hvad han nu engang »synes ser cool ud«.

Han flyder i fred, kan man sige, for at parafrasere den unge Oskar Fehlauers ord i et interview her i avisen i sommer. Foretrækker man, som jeg selv, at gå mere tilknappet klædt, kan man altså roligt fortsætte med det. Uciviliseret og svagt er det til gengæld at kritisere andre for at lade være. Hvem, der bærer hvad, bør ikke ophidse nogen i 2020. Hvad enten man foretrækker skørter eller skjorter.

Side 42



Skribenternes avis

Leny Malacinski

Arne Hardis

Marta Sørensen

Klaus Rothstein

Anna Libak

Magnus Boding