Debat. Efter 32 år i Nansensgade har man set alt fra Dan Turèll til japansk ramen passere gaden.

Minder fra gaden

Minder fra gaden

 

Af Benny Lihme, forfatter, foredragsholder og redaktør.

Katja Kvaale skriver i sit portræt af Nansensgade (10. januar) indledningsvis om gadens historiske tilblivelse. Desværre uden at nævne, at gaden var det første mål for den russisk-jødiske indvandring først i 1900-tallet. I en »haveforelæsning« i gårdhaven til nr. 66 i 2007 (hvor min kone og jeg har boet i mere end 30 år) trak Morten Thing på sit forskningsprojekt om de russiske jøder i København 1882-1943. Helt uden Googles hjælp, kun via gulnede papirarkiver kunne han blandt andet berette, at der i vores hus i 1917 blev dannet en bank for jødiske håndværkere og småhandlende.

Uden sammenligning i øvrigt er det også vigtigt at nævne, at Dan Turèll i en årrække kom meget i gaden. Det nævner Kvaale, men desværre gør hun digteren mere kulørt, end godt er. Han skulle angiveligt have spillet billard med en »fast flok vilde, skæve finner« på værtshuset Eldorado, hvor der nu er vinbar.

Turèll kom i Nansensgade for at besøge sin gode ven Bjarne Nielsen (»Pinkerton Bjarne«, 1945-2016), som både boede privat og havde antikvariat i kælderen i nr. 66 lige over for værtshuset. Bjarne Nielsen var en omvandrende Sherlock Holmes-encyklopædi, og sent i livet stiftede han, på baggrund af en tilfældig lottokupon, værdi 4,3 millioner kroner, Sherlock Holmes Museet på hovedgaden i Nykøbing Sjælland (og der blev rigeligt råd til de 60 Kings om dagen). Bjarne og Dan Turèll inspirerede hinanden i Antikvariat Pinkerton i kælderen i vores hus. Bjarne levede primært af at oversætte krimier, ikke mindst Loren D. Estlemans romaner fra det korrupte Detroit. Ingen tvivl om, at han har været til inspiration for Turèll og hans Vesterbro-krimier. Efter det faglige møde krydsede de to gaden for at spille skomagerpot. Ingen vidste det, men de betragtede sig som et billardspillende selskab, som kaldte sig »The Two Thurstons« (thurston = slang for »player«, én, der er fantastisk god til det, han gør).

Hvad finnerne angår, har Turèll givet spillet en pot nu og da med nogle af dem. Men det var vennen Bjarne Nielsen, der trak ham til gaden. Finnerne måtte i øvrigt ikke ryge hash på værtshuset, så de stod en fire-fem mand i vores port indhyllet i røg. Altid søde og imødekommende, selv om vores drenge, når vi kom med dem fra daginstitution, aldrig rigtigt vænnede sig til dem. De kunne godt finde på at snakke finsk til drengene, et sprog, der ikke fremstår umiddelbart fredselskende. I dag er vores problemer med porten og fortovet de cykler, som primært unge mennesker kaster tankeløst fra sig. Tja, efter 32 år i Nansensgade har man det mugne privilegium som beboer at skulle forklare disse udefra kommende spiseturister, at der skam stadigvæk bor og lever hele mennesker i gaden.

80erne og 90erne var nogle livlige år i Nansensgade. Et eksempel på sjovt street life var, da nogle mennesker, som kaldte sig Kulturmafiaen, i juli 1994 omdannede en stor tom og mørk plads Nansensgade 23-33 til en Skrot-In-Bio med udendørs bio. Nogle af aftenerne i Kulturmafianes hænder var som at være i The Bronx i New York.

En grov kommunal sanering var gået i stå, og på den bare mur på den seks etager høje bygning, som kom til syne, bragede en af tidens poetiske budskabs graffitier ud i hovedet på folk: »Lortene ind i hundene. Hundene ind i bilerne. Bilerne ud af byen.«

Gentrificering, javist. Men det er dog stadigvæk muligt at krydse gaden og hente en pizza med ansjoser hos Antonio fra Calabrien. Der også, sammen med fru Hanne, sørger for byens bedste italienske is i sommerhalvåret. Og Bankeråt er efter mere end 25 år fortsat gadens bedste café.

De to små slagtere er naturligvis savnet. Hos Thrane i nr. 30 (altid behørigt krediteret af Roald Als, når han skrev om mad) er en lokal fyr flyttet direkte ind i den gamle slagterbutik med et vældigt udvalg i natur/orangevine og et minimalistisk spisekort. Et rigtigt hipstersted, hvor man gerne spiser med kasketten på.

I den anden ende af gaden, i den gamle marokanske halalslagters butik, kan man slubre, mens man spiser hos Slurp Ramen Joint. Lokalet her er så beskedent, at det meget selvbevidste sted uden toilet har en seddel i vinduet, hvor der står »No pasta, no toilet«.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs også Katja Kvaales artikel om et portræt af »1366 Nansensgade«

Side 14