De kriminelle familier, som regeringen vil smide ud af Motalavej i Korsør, kan ende med at gøre hverdagen utryg for andre beboere i stedet for.
En familie, der bliver opsagt fra Motalavej, kan nemlig blot skrive sig på venteliste i et nyt boligområde, og hvis boligselskabet ligger i et velfungerende område, kan det ikke afvise lejere, der er dømt for kriminalitet eller opsagt andre steder.
Kun boliger i udsatte områder har ret til at bede om en straffeattest fra nye ansøgere og efterfølgende give dem afslag. Det oplyser Boligministeriet og henviser til paragraf 29 i udlejningsbekendtgørelsen om udsatte områder:
»Indeholder straffeattesterne tilførsler om kriminalitet, der vurderes at have betydning for trygheden i det pågældende boligområde, kan boligorganisationen afvise udlejning til den boligsøgende,« står der i paragraffen.
Reglerne gælder dog ikke for velfungerende boligområder, og nu frygter flere selskaber, at problemer fra de belastede områder vil brede sig ud over landet. Ikke mindst fordi de uønskede familier indgår i den omfordeling af beboere, som regeringen i forvejen har igangsat med ghettopakken.
Det fortæller Bent Madsen, der er direktør for Danmarks Almene Boliger, interesseorganisation for de almennyttige boligselskaber.
»Der er en indlysende risiko for, at man får en spredningseffekt, hvor en familie, der har skabt utryghed i ét boligområde, fortsætter med at gøre det, når de flytter ind et nyt sted. Der kan sagtens være områder, der i dag er velfungerende, som kan blive skubbet tættere på at opfylde ghettokriterierne,« siger Bent Madsen.
Han peger på, at kommunerne desuden har pligt til at anvise en ny bolig, hvis der er tale om socialt udsatte familier.
Francisco Ortega, der er udviklingschef i Boligselskabet Sjælland, forbereder sig også på en ommøblering af Danmarkskortet.
»Jeg frygter, at vi møder flere af de familier, når parallelsamfundspakken begynder at virke, og folk skal flytte. Vi må ikke have personoplysninger om folk, så vi aner det ikke, hvis der kommer en familie med hårde bandekriminelle.«
Familie oprettede bande
Regeringens indsats skal sikre tryghed i de boligområder, der oprindeligt blev bygget til den danske arbejderklasse, men som i takt med indvandringen fik flere beboere med anden etnisk herkomst end dansk.
Med ghettopakken vil regeringen nedbringe andelen af arbejdsløse, kriminelle, lavtlønnede og folk uden uddannelse og fordele dem på mindre belastede matrikler. I alt 11.000 beboere skal flytte på grund af ghettopakken, men på grund af naturlig udskiftning og frivillige fraflytninger vil det være færre, der ender med at blive tvunget ud.
Francisco Ortega fra Boligselskabet Sjælland har selv oplevet behovet for at kunne skille sig af med uønskede beboere. For fire-fem år siden flyttede en familie ind – han vil ikke sige i hvilken by – og det viste sig hurtigt, at et familiemedlem var dybt kriminel. Han oprettede en lokalafdeling af en bande, som politiet kendte i forvejen, og fra den ene dag til den anden ændrede området karakter.
Læs også om bandernes evne til at udfylde ethvert magtvakuum.
»Vi var fuldstændig uforberedte på, hvem den her familie var, og de rodløse unge vi havde i området blev pludselig opsuget af bandemiljøet. Familien tiltrak også folk fra andre byer, og det endte med, at den bande simpelthen satte sig på boligområdet,« siger Francisco Ortega.
– Vil du gerne have adgang til oplysninger om familierne, før de flytter ind?
»Jeg vil da gerne vide, om der flytter problemfamilier ind, men det er mere naturligt, at kommunerne, som i forvejen har et samarbejde med politiet, koordinerer indsatsen, så der kan tages forholdsregler. Så undgår vi også, at familien skaber utryghed og bliver smidt ud igen.«
Francisco Ortega tilføjer, at det til sidst lykkedes at løse bandeproblemet efter en langvarig indsats fra politi, SKAT og kommunen.
Han støtter regeringens kurs og understreger, at det har en kriminalpræventiv effekt i området, når kriminelle lejere opsiges eller udvises af landet.
»Det er der respekt for, men vi har stadig en blind vinkel, for lige nu spreder vi nogle mennesker ud over forskellige områder uden at have midler til en boligsocial indsats, som vi faktisk har succes med flere steder.«
Råbte luder efter kvinder
Boligminister Kaare Dybvad erklærede for nylig nultolerance over for urolighederne på Motalavej i Korsør. Efter et langvarigt klanopgør med vanvidskørsel, masseslagsmål og knivstikkerier besøgte han området for nylig sammen med statsministeren og lovede på Facebook at hjælpe beboerne:
»Derfor kommer vi til at stramme op, så det bliver muligt at smide folk ud hurtigere. Hvor de så skal bo henne? Tja, det må de sådan set selv finde ud af,« skrev boligminister Kaare Dybvad efter besøget. Han medgiver dog over for Weekendavisen, at de udsmidte kriminelle næppe forsvinder op i den blå luft.
»Hvis folk er skrevet op på en liste og berettiget til en bolig, kan vi ikke forhindre boligselskabet i at udleje til dem, medmindre det er et udsat område. I Aarhus er der for eksempel mange almene boliger, der er velfungerende og kan holde til at få en lille gruppe mere, der har udenlandsk baggrund eller står uden for arbejdsmarkedet. Når du spreder folk ud på områder, hvor der leves et normalt liv, vil de have nemmere ved at tage det liv til sig, end hvis over halvdelen har ikke-vestlig baggrund.«
– Vil der så være boligområder, der risikerer at blive værre, fordi regeringen vil omfordele beboere fra udsatte områder?
»Ja, det er der selvfølgelig en risiko for. Uanset om de køber en nedlagt ejendom på Lolland, vil nogen få dem til nabo.«
– Ville du selv bryde dig om at få dem til nabo?
»Jeg har faktisk prøvet det på Nørrebro. Jeg boede et sted med over 70 procent ikke-vestlige beboere, hvor der stod nogle drenge på gaden og råbte luder efter kvinder om aftenen. På et tidspunkt spurgte jeg dem, hvorfor de stod og råbte, og en af dem sagde, ‘hvis du siger et ord mere, smadrer jeg dig.’ Så gik jeg. Pointen er, at når et flertal accepterer den kultur, får den lov til at etablere sig og blive dominerende. Essensen af parallelsamfundspakken er, at man netop ikke skal kunne skabe den kultur i et boligområde.«
– Ville du så bryde dig om det?
»Det behøver jeg vel nærmest ikke svare på.«
Ikke en forbedring
Boligministeren vil nu se på, om også velfungerende områder skal have lov til at bede om en straffeattest. Og desuden om opsigelserne kan speedes op, da der kan gå op til fire år, før sagerne når igennem byretten og landsretten.
Bent Madsen, direktør for Danmarks Almene Boliger, mener, at regeringens ønske om at skabe blandede byer og boliger giver mening set oppefra. Han understreger dog, at ikke alle vil opleve det som en forbedring på jorden.
»Når du fordeler folk, bliver problemerne mindre synlige på makroniveau, fordi andelen bliver lavere i de enkelte boligområder. Men hvis en problemfamilie flytter ind i dit nabolag, har du fået et meget synligt problem, hvor du bor,« siger han og opfordrer også til at prioritere den boligsociale indsats.
Regeringen har en magisk grænse på højst 30 procent ikke-vestlige borgere, hvis integrationen skal lykkes i et boligområde. Men Christian Foldager, historiker og borgerlig kommentator ved Berlingske, tvivler på, at socialdemokraternes plan vil skabe mere sameksistens. Tværtimod vil omfordelingen få danskere til at isolere sig endnu mere. Regeringen burde overveje, om udsmidning skulle føre til udvisning af landet, mener han.
»Socialdemokraterne siger, at de er på Arnes side, men de har stadig ikke forstået, hvordan arbejderne tænker. Hverken arbejderne eller resten af danskerne vil have en befolkningsfordeling, som ødelægger endnu flere boligområder og skoler. Hvis de virkelig vil gøre noget for dem, som er fanget i de almene boligområder, skal de give dem en garanti for genhusning et sted med en lav andel af ikke-vestlige beboere. Den uundgåelige konsekvens af masseindvandringen bliver desværre et langt mere segreret Danmark,« siger Christian Foldager.
