Sanne Meng, der er ergoterapeut ved Neurocentret i Aarhus Kommune, fortalte tirsdag morgen i P1 om sine patienter med senfølger af COVID-19. Deres symptomer ligner hinanden, hvad angår det neurofaglige, sagde hun: De lider af svær mental træthed, de har koncentrationsbesvær og får hovedpine, hvis de presser sig selv, de har svært ved at klare støj og forstyrrelser, og så er de karakteriseret ved at være på arbejdsmarkedet.
Jeg spidsede øren og nåede lige at tænke det, inden hun sagde det: Deres symptomer minder om dem, man ser hos patienter, der har haft svær hjernerystelse. Hun nævnte også meningitis. Det er folk, hvis hjerner har været på overarbejde. Deres hjerner »tager alt ind«, som hun sagde, de formår ikke at filtrere vigtigt fra mindre vigtigt.
For et par år siden satte jeg en artikel i gang om hjernerystelser. Jeg ville vide, hvorfor vi er begyndt at høre så meget om folk, der er nede med eftervirkninger af hjernerystelse. Ikke i måneder, men i år ad gangen. Folk har været uheldige og slået hovedet til alle tider – hvorfor skulle det ske hyppigere nu end før i tiden? Tidligere var der mere hårdt fysisk arbejde, hvor man kunne komme galt af sted, og der var ikke de samme afskærmninger og sikkerhedsregler på legepladser, i skoler og på arbejdspladser, som vi kender i dag. Til gengæld går flere rundt på gaden og er lidt ukoncentrerede (jeg selv inklusive), fordi vi lige skal lytte til musik eller en podcast.
Noget tyder på, at der faktisk er færre, som slår hovedet i dag, om end der er uklarhed om tallene. Flere får dog alvorlige senfølger. Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, spurgte i forbindelse med artiklen sine medlemmer, og de meldte om et stigende antal patienter med langvarige funktionsnedsættelser efter hjernerystelse. Kun læger med praksis langt fra storbyens puls meldte om uforandret tilstand.
Jeg er næsten ligeglad med diagnosen – det være sig stress, hjernerystelse, COVID-19. Symptomerne går alle i samme retning: Vores hjerner reagerer hurtigere i dag med overtræthed og kan ikke udføre den vigtige funktion, det er, at fjerne alt unødvendigt fra indbakken. Det skriger til himlen, at vores hjerner befinder sig evolutionært et helt andet sted og trænger til ro. De formår ikke at kompensere ordentligt for et slag eller en sygdom, fordi de allerede er fuldt besat. Af lysende skærme, bimlende digitale fora, støjfyldte storrumskontorer og en lind strøm af breaking news. Hvor er det forskningsprojekt, som går på tværs og undersøger det?
Læs også Magnus Boding Hansens artikel om den frygt, der følger med en hjerterystelse.
