Debat. Argumentationen imod teorien om strukturel racisme er svag: »Skrækscenarier og stråmænd, borgerkrig og revolution.«

Libaks borgerkrig

 

Af Steffen Groth, skribent på netmagasinet POV

3. juni kunne man læse følgende passage i en leder i Weekendavisen signeret af chefredaktør Martin Krasnik:

»Vil amerikanerne gøre op med de strukturer, der fastholder millioner af sorte amerikanere i håbløs underklasse? Her er politiet og dets vold mod sorte mænd kun et symptom på noget meget dybere: en skolepolitik, en socialpolitik, en narkopolitik, et retsvæsen, der fastholder forskellene. Selv i dag trumfer race klasse, ja, hudfarven trumfer alt andet.« Krasnik skitserer her grundpillerne i den strukturelle racisme: Det forhold, at USAs historie med dens blodige spor af slaveri, segrega­tion og diskrimination er så dybt indlejret i landets mentale, sociale, økonomiske og retslige landskab, at det er en stadig kamp at udligne skellene.

Men den 31. juli kunne man i Weekendavisens leder med titlen »Sandheden er ikke sort og hvid« skrevet af Anna Libak pludselig læse en radikal anden udlægning af situationen i USA. Lederen er nemlig et bombastisk forsøg på at torpedere selve teorien om strukturel racisme. Det er ifølge Libak en farlig »revolutionær« vrangforestilling, der leverer »brændstof« til »voldelige demonstrationer« og »borgerkrig«. Argumentationen er svag: skrækscenarier og stråmænd, borgerkrig og revolution.

Libak afviser statistik som belæg for racisme, mens hun efter forgodtbefindende anvender statistik som belæg for det modsatte: »Hvorfor er tre fjerdedele af alle spillere i The National Basketball Association sorte?« Men det er et umådeligt dårligt eksempel al den stund, at 96 procent af holdejerne er hvide. Hun fremhæver fremskridtene som dokumentation for, at der ikke findes strukturel racisme: »Det er netop blevet bedre, fordi systemet ikke søger at reproducere racismen.« Men det er jo omvendt: Systemerne er blevet forbedret, fordi der er blevet kæmpet for at ændre dem.

Libak slutter: »Fru Justitia er blind. Farveblind. All Lives Matter.« Men Justitia er netop ikke farveblind i USA. Og kampråbet »All Lives Matter« kommer normalt fra dem, der er blinde for diskrimination mod sorte. Er det Weekendavisens holdning?

»Det moralske univers’ bue er lang, men den bøjer sig mod retfærdighed«, de ord er indgraveret i Martin Luther Kings mindesmærke, Obama fik dem indvævet i et tæppe i det ovale værelse, og de genlød igen ved begravelsen af borgerrettighedsforkæmperen John Lewis i juli i år. En illusion om, at buen har nået retfærdigheden, er farligere end at bidrage til at bøje buen. Hvis Weekendavisens lederkollegium en dag bliver enig med sig selv, vil man måske kunne skrive under på den opfattelse.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk

 

Læs her sidste uges leder: »Sandheden er ikke sort og hvid«

Side 12