Da Bolivias tidligere præsident Evo Morales i november sidste år blev fjernet fra magten efter beskyldninger om valgsvindel, var han ikke sen til at drage sin konklusion: Det var den amerikanske regering, der havde orkestreret et kup for at sikre sig adgang til landets store reserver af litium, som blandt andet benyttes i batterier til mobiltelefoner, computere og elbiler.
Bolivia råder over op mod en tredjedel af verdens samlede forekomster af litium, der også er kendt som »det hvide guld«. Mange økonomer ser metallet som en strategisk ressource for fremtidens grønne omstilling, og de internationale stormagter har da også vist stor interesse for de bolivianske reserver. Således indgik Morales sidste år aftaler med den russiske præsident Vladimir Putin og med et kinesisk og et tysk selskab i forsøget på at sætte turbo på udvindingen af litium-reserverne, der kontrolleres af det statslige selskab Yacimientos de Litio Bolivianos (YLB).
Morales nåede aldrig at se planerne omsat til virkelighed. Det omstridte præsidentvalg udløste voldsomme gadeuroligheder, og til sidst skubbede det bolivianske militær Morales det sidste stykke mod eksilet. Det planlagte omvalg, der skulle være afholdt i maj, er blevet udsat tre gange, og den fungerende præsident, konservative Jeanine Áñez, beskyldes af Morales’ støtter for at ville privatisere den råstofindustri, der blev delvist nationaliseret under Morales’ præsidentskab fra 2006 til 2019.
»Bolivias historie er historien om en systematisk udplyndring af vores naturrigdomme. Det kan ikke være rigtigt, at en overgangsregering forsøger at disponere over så afgørende en ting for Bolivia som litium-ressourcerne,« sagde den tidligere økonomiminister Luis Arce, der er præsidentkandidat for Morales’ parti Movimiento al Socialismo (MAS), ved et valgmøde i maj.
Uindfriede løfter
Evo Morales så litium som billetten til økonomisk selvrealisering for det notorisk fattige land. Han nationaliserede reserverne og formulerede ambitiøse planer om at omdanne den sydlige Potosí-region til et kraftcenter for udvinding af litium og produktion af batterier – og måske på sigt også elbiler.
Indtil videre har den bolivianske befolkning imidlertid måttet se langt efter resultaterne. Trods højstemte løfter og utallige forsøg er de enorme forekomster af metallet fortsat ikke blevet omsat til en profitabel udvinding i større skala.
Det er der ifølge fysiker og litium-ekspert Antonio Turiel gode grunde til. Han forsker i udnyttelse af naturressourcer ved det statslige spanske forskningsinstitut CSIC, og han ser flere årsager til, at det bolivianske litiumeventyr ikke har fået luft under vingerne.
»Litium har spillet en stor rolle i de politiske kampe i Bolivia, men det har været baseret mere på forestillinger end på realiteter. Der har bredt sig en slags ’hvid guldfeber’ i landet, men der er lang vej til at overvinde de tekniske udfordringer i at udvinde litium på en økonomisk bæredygtig måde,« siger Turiel til Weekendavisen.
Der findes grundlæggende to måder at udvinde litium. Den ene i form af traditionel minedrift, hvor metallet bogstaveligt talt hugges ud af undergrunden. Og den anden i form af saltvand, der pumpes op fra depoter i ørkenens undergrund. Heraf udvindes saltet litiumkarbonat, der kan omdannes til metallet litium. Det er denne udvindingsform, man satser på i Bolivia, hvor litiumreserverne primært befinder sig omkring den kolossale saltslette Salar de Uyuni.
Ifølge Juan Carlos Zuleta, som var chef for det statslige litium-selskab YLB i en kort periode efter Morales’ fald, har Bolivia været på ukendt grund.
»Bolivia har ingen forudgående erfaring med denne form for udvinding. Og meget få lande har den nødvendige knowhow og teknologi,« udtaler Zuleta til det spansksprogede BBC Mundo.
Antonio Turiel peger på endnu en udfordring for de bolivianske ambitioner.
»Et af problemerne med litiumreserverne ved Salar de Uyuni er den høje koncentration af magnesium i saltlagen. At separere magnesium fra litium er kompliceret og meget dyrt. Af samme grund er den kommercielle værdi af de bolivianske litiumreserver lige nu ikke særligt høj – i hvert fald hvis det handler om at fremstille batterier,« siger Turiel.
Beskyldninger om urent trav
I den bolivianske valgkamp er spørgsmålet om landets litiumreserver ikke desto mindre et centralt tema. Den fungerende præsident, konservative Jeanine Áñez, har slået sig op som garant for en profitabel udvinding af det eftertragtede metal, og hun har lovet, at Bolivia med hende ved roret vil blive en topspiller på energimarkedet. Luis Arce fra Morales’ parti Movimiento al Socialismo bærer også »det hvide guld« som en fane og lover, at han ved at holde fast i sin forgængers nationalisering af naturressourcerne kan sikre Bolivia 4,5 milliarder dollars årligt fra udvindingen af litium.
Arce er favorit til at vinde, men indtil videre har COVID-19 sat en stopper for det planlagte omvalg, der skulle være afholdt i maj. De gentagne udsættelser har fået beskyldningerne om urent trav til at blusse op på ny, og der har været tiltagende uroligheder i forbindelse med protestdemonstrationer de seneste uger.
Det blev ikke bedre, da Tesla-grundlægger Elon Musk, som leder verdens største produktion af elbiler, forleden blandede sig i debatten. En bruger harcelerede på Twitter over, at den amerikanske regering havde væltet Evo Morales, så Tesla kunne få adgang til landets litium, hvilket fik Musk til at svare prompte igen: »Vi kupper dem, vi har lyst til! Lev med det.«
Musk præciserede efterfølgende, at Tesla faktisk køber sin litium i Australien, men skaden var allerede sket. Tweetet gik lynhurtigt viralt, og for Morales’ støtter bekræftede det, hvad deres leder hele tiden havde sagt: at udenlandske kapitalinteresser sidder klar til at plyndre Bolivias naturressourcer, og at nationaliseringer er den eneste vej til at sikre befolkningen sin retmæssige del af kagen.
