I skrivende stund er en hedebølge på vej ind over Danmark, og badegæster vil flokkes på landets populære strande. Der er da også en række populære badesteder på listen over de områder, som politiet har udpeget som såkaldte »hotspots«, som folk opfordres til at undgå, fordi der er særligt stor risiko for store forsamlinger.
Det er ikke bare temperaturen, der stiger, men også bekymringen for, om hedebølgen vil følges af en anden bølge – en ny opblusning af COVID-19-smitte. Billeder af glade unge, der samles på strande og i parker, er blevet billedet på, at befolkningen har sænket paraderne som reaktion på forsommerens faldende smittetryk.
Eksempelvis illustrerede Berlingske for nylig en artikel om, at flere daglige kontakter mellem folk kan være årsagen til dansk smittestigning, med et billede af unge badegæster ved havnebadet på Islands Brygge i København, der netop er et af politiets udpegede hotspots.
Illustrationen fik mig til at tænke på en artikel i The Atlantic fra begyndelsen af juli, hvor den tyrkisk-amerikanske sociolog Zeynep Tufekci spørger, hvorfor så mange artikler om smitterisikoen er ledsaget af billeder af folk, der boltrer sig på store åbne strande. Tufekci argumenterede tidligt for, at vi skulle tage sygdommen alvorligt, og hun var en af de første til at tale for brugen af masker. Men udskamningen af badegæsterne er ifølge Tufekci ikke gavnlig, når der ikke er noget, der tyder på, at strandene med den friske brise fra havet og det bagende solskin er en særligt effektiv smittespreder.
De fleste mener, at indendørs gøremål i tætpakkede, dårligt ventilerede lokaler er det mest sandsynlige sted at blive smittet. Det kan være fest og glade dage på barer, men i mange tilfælde også mindre hedonistiske arenaer. Arbejdspladser som slagterier, boliger, hvor mange bor tæt sammen, og så selvfølgelig korsang. Måske er det i virkeligheden sikrere at tage på stranden med vennerne end at passe sin kirkegang på søndag?
At dømme ud fra forargelsen over strandgæsterne skulle man næsten tro, at det var morskaben i sig selv, der overfører sygdommen, citerer Tufekci Harvard-epidemiologen Julia Marcus for at sige i artiklen. Men virussen er ikke en moralsk dommer, der slår ned på folk, der nyder livet, pointerer Tufekci.
Ophold i den friske luft er ikke en garanti mod smitte, og man skal selvfølgelig stadig tage sine forholdsregler, men intet tyder på, at udendørs morskab er en særlig risikofaktor – i hvert fald ikke for smitte med COVID-19.
