Af Poul Jørgen Ranløv, dr.med., AGAF. Adm. overlæge (pens.), speciallæge i intern medicin & gastroenterologi og censor (KU), og Finn Gyntelberg, dr.med., professor emeritus (KU) og speciallæge i intern medicin & arbejdsmedicin.
I den evige debat om vores sundhedssystem spurgte Søren Pind engang om, hvem der kæmper for patienten. Det er i hvert tilfælde ikke eutanasi-lægen Svend Lings. Efter opslag i de tilgængelige biografier som for eksempel Den Danske Lægestand 1993-2000, er det vores forsigtige skøn, at der er hengået cirka 30 år siden Lings’ seneste tjeneste på en klinisk hospitalsafdeling, hvor han har haft chancen (risikoen?) for at snuble over et par døende medmennesker. Almen lægepraksis ses han ikke at have frekventeret. Hans salgsdato som »rigtig læge« er således for længst udløbet. Hans nuværende nethandel med død omfatter således ikke kontakt, hverken ved syn eller berøring, med kunderne. Sidstnævnte kalder han alligevel, frimodigt, for (sine) patienter.
Vor bekymring gælder ikke personen Svend Lings; han bliver nu, af principielle grunde, rimeligt nok ekskluderet af Lægeforeningen. Han og hans trosfællers aktuelle virksomhed går imidlertid ud på at piske en folkestemning op: Folkets Vilje imod de hovne, skinhellige læger, som jo nok er allierede med præsteskabet, og reaktionen såsom abortmodstandere og den slags folk. Kværulanten og i sin selvopfattelse idealisten, nu martyren Lings, ønsker at opgejle en vedvarende offentlig protest rettet imod blandt andre overlæge Ole Hartling og de andre sentimentale etik-idioter. Hertil benyttes tvivlsomt orkestrerede opinionsmålinger om eutanasi og henvisning til lovgivningen i nogle få lande, såsom Holland og Schweiz.
Forhenværende overlæge Svend Lings gives nu luft for sine frustrationer over alle de kolleger, som han i sit lange liv (af alle mulige andre grunde) er kommet på kant med. Pressen, ikke blot Ekstra Bladet, er i giv-agt-rør-stilling for at presse vankelmodige politikere til at frygte »folkestemningen«.
Hvad der imidlertid oprigtigt må bekymre, er den uventede og sært lorne holdning til eutanasi-projektet blandt flere af Folketingets politikere.
Nøglen ligger hos Venstre, Danmarks Liberale og nu også midtsøgende parti. På diverse tilfældige spørgsmål fra journalister har partiet de seneste år et par gange meldt ud, at man ikke uden videre støtter idéen om aktiv dødshjælp. Problemet er nu, at dets nye formand medio 2019 står opført på en liste over politikere, der støtter foreningen Læger for Aktiv Dødshjælp. Senere på året præsenterer netavisen Altinget en quiz om de væsentlige politiske udeståender, hvori formanden dyster mod Venstres fruer Støjberg og Nørby. Her trækker Jakob lidt i land og er delvist i tvivl om problemet aktiv dødshjælp.
Hvis Jakob Ellemann-Jensen ikke nu har protesteret, står vi altså med en Venstre-statsministerkandidat som – med forventet, velvillig og automatisk assistance fra lægerne – går ind for, men nænsomt og efter behov, at aflive medlemmer af sin befolkning.
Hvad vil Venstres kirkesøgende vest- og nordjyske vælgere sige til deres formands blafrende menneskesyn og hans nye bonkammerater blandt de »progressive«? Måske partiets skjald Bertel Haarder ville kunne lette den dystre stemning og forlyste alle os andre ved at digte endnu en Venstre-julesang, nu på de prægtige rim: »Nedslidte Arne«/ »Blå Bjarne« og »Eutanasi«/ »Idioti«. Som melodi foreslår Deres referenter »Jeg er Havren, jeg har Bjælder på«.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribenternes holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk
