Debat. Først når mænd stopper med at producere testosteron, vil vi se fuld, repræsentativ ligestilling.

Blinde vinkler

 

Af Steen Palvig, civilingeniør.

I tilknytning til Leny Malacinskis artikel i WA52 om Kvinfos ignorering af reel undertrykkelse af indvandrerkvinder til fordel for jammer over marginale kønsforskelle ved danske kvinders eksponering i pressen bør også nævnes reaktionen på den nye ligestillingsrapport fra WEF (World Economic Forum). Næsten alle medier og meningsdannere er rystede over, at Danmark er faldet fra en 13.- til en 14.-plads og sakker bagud i den internationale kamp for ligestilling, hvor nu både Gambia og Rwanda har mere ligestilling end Danmark.

Fremme af ligestilling globalt er nødvendigt, men at bruge denne rapport til at bedømme ligestilling i Danmark er meningsløst: De parametre, hvor kvinder har fordele, ignoreres. Når der eksempelvis er 37 procent flere kvinder på videregående uddannelser end mænd, regnes det som ligestilling. Når mænd lever meget kortere end kvinder i ulande tæller det som, at ligestilling er blevet relativt ringere i Danmark. Da kvinden Margrethe Vestager tvang Socialdemokratiet til at bryde valgløfterne, så Thorning tabte valget i 2015, regnes det som ringere ligestilling.

Mest misvisende er dog, at antallet af kvinder, som engagerer sig i et givet felt – politik, økonomi, videnskab – ikke tildeles betydning for, hvor mange der udmærker sig. For eksempel er der 33 procent kvinder og 66 procent mænd, som har meldt sig ind i et parti, og det er også forholdet mellem opstillede kvinder og mænd til Folketinget. Så ligestilling er, når der er samme fordeling af de indvalgte politikere i folketinget. Der er aktuelt 39 procent kvinder og 61 procent mænd, så her er det mændene, som ikke har ligestilling. Alligevel takserer rapporten dette til, at der kun er 64 procent ligestilling for kvinder. Denne diskriminering af mænd foregår i mange sammenhænge. Jeg arbejdede i mange år i en amerikansk it-virksomhed, hvor der som i alle teknologivirksomheder var mange flere mænd. Pludselig fik topcheferne lønbonusser, hvis de udnævnte kvindelige chefer, hvilket førte til helt urimelig forbigåelse af dygtige mænd.

Dagens feminister og medierne ignorerer, at antallet af mænd og kvinder i forskellige fag ikke kun skyldes undertrykkelse og kultur. Der er altså også et biologisk element. På STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Matemathics) er det vist, at højere ligestilling i et land fører til færre kvinder i STEM-fagene. (Søg på nettet efter »The Gender Equality-Paradox«). I Danmark er der til trods for 37 procent flere kvinder på universiteterne eksempelvis ca. fem procent kvinder med en universitetsgrad som svagstrømsingeniør og endnu færre, som fortsætter i faget med ph.d.

Så godt som alle unge danske mænd behersker i dag også kvindefagene. De laver mad, passer børn, gør rent m.m. Jeg har selv en voksen søn og datter. Gennemsnitligt har det knebet ganske gevaldigt med at få pigerne til at reparere cykler, computere, hugge brænde m.v. Det interesserer ikke den hårde feministiske fløj. Hvor er kampen for kvinder som skraldemænd, tømrere, borebisser … Nej, kvinder skal bare direkte ind på topposterne i direktion, bestyrelse og politisk ledelse.

Rigtig ligestilling med gennemsnitlig repræsentation i alle fag på alle niveauer kommer først, når mænd bliver tvangsbehandlet, så deres testosteron-niveau bliver reduceret til kvindens tilsvarende. Kommer måske til at ske i Sverige.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Forslag til debatindlæg sendes til opinion@weekendavisen.dk

 

Læs også Lenny Malacinskis kommentar fra 27. december 2019: »OL i offer«