Stativ, jurist, racist. Som folketingskandidat var Rasmus Paludan den ensomme dreng i skolegården, men foran dommeren er han på hjemmebane. Reportage fra Retten i Næstved, hvor Paludan blev kendt skyldig i forhånende ytringer, ærekrænkelse og i at bringe en persons liv i fare.

Rasmus indsat

Rasmus indsat Af Laura Hattens

Der er helt stille i retslokale 2 i Retten i Næstved. Klokken er 8.45, snegler sig mod 9. Anklager, forsvarer, journalister sidder klar. I centrum for det hele, Rasmus Paludan. Han sidder på anklagebænken i en omfattende straffesag, tiltalt for i alt 14 forhold, og retten skal torsdag tage stilling til, om fremtiden for lederen af Stram Kurs byder på frifindelse eller fængsel. Han har på forhånd meldt ud, at han er uskyldig i alt, uanset hvad retten når frem til.

Paludan, der er iklædt blå jakke med gyldne manchetknapper, bladrer i anklageskriftet, hvisker til sin advokat. Han lader en kuglepen spinne mellem fingrene. Nervøst eller utålmodigt, måske lidt af begge dele. Fem minutter i ni klapper han skærmen på sin computer i og kigger op. Han er klar. Til kampen om sandheden og paragraffernes betydning. Alle rejser sig, da dommeren og sagens to domsmænd træder ind. Retssagen kan begynde.

Anklageskriftet er et miskmask af forhold og bærer præg af, at anklagemyndigheden gennem en årrække har samlet til bunke. Paludan er først og fremmest tiltalt for syv overtrædelser af straffelovens § 266 b om forhånende ytringer, der populært kaldes racismeparagraffen. Læg dertil en tiltale om ærekrænkelse, fareforvoldelse for andres liv og førlighed og brud på databeskyttelsesloven og færdselsloven. Anklageren kræver ubetinget fængselsstraf i op til fire måneder. Og forsvarets krav: frifindelse, subsidiært rettens mildeste straf.

»Ønsker tiltalte at afgive forklaring?« spørger dommeren.

»Ja!« lyder det stålfast. Når Paludan har afgivet forklaring, er resten overladt til advokaterne, vidnerne, dommer og domsmænd. Kun under sin forklaring har Paludan chancen for at, ja, forklare sig. Og det gør han så.

På velformuleret rigsdansk svarer han hurtigt og præcist på specialanklager Susanne Bluhms spørgsmål om demonstrationer, falske twitterprofiler og bevæggrunde. Han husker datoer og detaljer, og ikke én gang tøver han, inden han svarer. En blok ligger foran ham, men han ser aldrig ned.

Forhold 2

Forhånende og nedværdigende ytringer. Et af de syv forhold omkring den såkaldte racismeparagraf vedrører nogle flyers uddelt på Folkemødet med titlen »Danmark for muslimer 2019«. Ifølge anklageren lægger de op til, at islam kan forbydes efter grundloven. Hun mener desuden, at disse flyers er udtryk for propagandavirksomhed, hvilket vil skærpe straffen.

»Mener du, at den måde, muslimer lever og tror, er i strid med sædeligheden?« spørger hun.

»Lever og tror?« svarer Paludan prompte med eftertryk. »Det står der intet om. Der står, at hvis man som muslim agerer i overensstemmelse med islam, vil det være i strid med sædeligheden og den offentlige orden. Hver enkelt muslim er unik. Derfor ville det være absurd at sige, at alle muslimer er imod den offentlige orden. Det er tværtimod kun dem, der handler i overenstemmelse med islam, der ...«

»Jeg tror, pointen er trådt igennem,« siger dommeren skarpt.

Under et andet forhold om samme paragraf dukker en video af Paludan op på projektoren. Han taler om Danernes Lys, »taaaabere« og om »aldrig nogensinde at blive dansk af et rødbedepas«. »Skal der vises mere?« spørger dommeren.

Nej, siger forsvareren. »Medmindre man tænker, man vil afspille det klip, hvor jeg bliver overfaldet,« bryder Paludan forurettet ind. »Det ville jo være oplagt.« Det bestemmes, at klippet skal findes i pausen. Kuglepennens nervøse spinnen mellem fingrene er væk nu.

I valgkampen op til valget i 2019 var Paludan den ensomme dreng i skolegården. Ham, ingen ville spise frokost med, ham, hvis stemme de andre partier forsøgte at tie ihjel. Under partilederdebatter så man ham stå yderst til højre og blive stående derude i pausen, ubekvemt stirrende ud i luften med ryggen til Østergaard, Frederiksen, Pape og de andre, der udnyttede ventetiden til en lille passiar. Han var udenfor.

I retten er Stram Kurs-stifteren i sit naturlige habitat. Han kender de juridiske grænser og ved, at han kan gå netop hertil og ikke længere, og de lynhurtige svar sætter protokolføreren på prøve. Som advokat gennem syv år har han opbygget sin karriere inden for rettens fire vægge. Det vil man nu delvist tage fra ham: Ud over ubetinget fængsel kræver anklageren frakendelse af retten til at føre sager om fri proces og straffesager i en periode. Det vil ramme hårdt: »Jeg fører jo primært straffesager. Det vil underminere min virksomhed,« siger Paludan under sagen. Der er meget på spil.

Forhold 7

Fareforvoldelse for andres liv og førlighed. Når Paludan besøger en by, spredes rygtet som en steppebrand. Dels fordi han efterhånden vækker opsigt blandt de fleste, dels fordi han oftest annoncerer sin ankomst på forhånd via livestream. Den 22. januar 2019 var ingen undtagelse, da Paludan var i Sorø, efter eget udsagn for at gå til tandlægen. Han ville efterfølgende tage en runde for at se de historiske bygninger, fortæller han, og stødte ind i to unge kvinder, som han havde en »fattet, konstruktiv dialog« med. Herfra går det galt.

Ifølge Paludans version skiftede stemningen fra at være harmonisk til meget truende, da en flok unge fyre stødte til, og han søgte ly i sin Audi og trykkede på sin overfaldsalarm. De tre drenge har en noget anden oplevelse af forløbet og mener, at Paludan i momentet provokerede den ene i så høj grad, at han løb ud foran bilen for at stoppe partilederen. Paludan begyndte derefter langsomt at køre, og drengen endte på kølerhjelmen over en strækning på 50-100 meter.

»Jeg ville jo bare snakke med ham,« siger drengen ved skranken. Paludan ryster på hovedet og tager en tår kaffe. En pige, der har filmet optrinnet, er mindre sikker på drengenes version. Videoen viser, at de nok alle har en smule ret, men de store spørgsmål står til diskussion:

Bragte Paludan den unge mands liv i fare? Var det i så fald nødværge? Hoppede drengen selv op på køleren, eller blev han tvunget op, da bilen satte i gang?

»Overvejer du i øjeblikket, at det er en farlig situation for ham?« spørger anklageren.

Nu er Paludan ophidset. »Nej, jeg overvejer, at det er farligt for mig! Jeg har aldrig følt mig så truet.«

En bilinspektør med speciale i færdselsulykker og hastighed er indkaldt som vidne. Han har inddelt strækningen, hvor drengen befinder sig på køleren, i fire faser, og vurderer, at sidste fase, hvor der køres 17,4 kilometer i timen, kan have været farlig. Forsvareren opfordrer dommer og domsmænd til lige på vej hjem at prøve at køre med den hastighed. Hvis de ikke kan finde den, kan de passende bruge en løbeapp – så langsomt går det nemlig. Advokat og klient går hånd i hånd ad spydighedernes landevej.

Et vidne er ikke dukket op. Anklageren forsøger at opspore ham, mens der holdes en kort pause. Uden for retsbygningen er en hær af Paludan-bebudere fra Stram Kurs mødt op for moralsk opbakning. De hujer og vifter med et stort dannebrogsflag, da jeg kommer gående. »Weekendavisen? Så har du en hel uge til at skrive løgnehistorier,« råber en mand med Stram Kurs-kasket, mens han forsøger at stikke mig en flyer med teksten »Hard Line«.

Det er Stram Kurs’ søsterparti, som er blevet stiftet, fordi Stram Kurs’ opstillingsberettigelse udløber til oktober. »Skriv nu sandheden – you can do it,« råber han efter mig, da jeg går tilbage mod retslokalet.

Forhold 10

Ærekrænkelse. Endnu en video. Retten afspiller et klip fra en demonstration på Dronning Louises Bro i november 2019. Det er mørkt på skærmen, men Paludans stemme trænger tydeligt igennem: »Den muslimske somaliske kvinde, der står der, som jeg har bemærket mange gange på Istedgade, hvor hun stiller sig til rådighed for kunder.«

Den unge somaliske, tørklædeklædte kvinde, som nu sidder bag vidneskranken, har tolket sammenstillingen af Istedgade og udtrykket »stille sig til rådighed« som en hentydning til, at hun prostituerer sig selv. Hun følte sig stærkt krænket på sin ære og gik straks hjem og skrev en lang facebookopdatering, hvor hun blandt andet skrev, at Paludan havde kaldt hende prostitueret.

Men det er faktuelt forkert, for det var ikke det, Paludan mente, siger han. Han forklarer, at han for nogle år siden begyndte at blive tyndhåret og søgte hjælp i en butik med hairextensions på Istedgade. Her mødte han ifølge eget udsagn kvinden, og han har under demonstrationen hentydet til, at hun stillede sig til rådighed med extensions. Ikke hendes krop. Ved ærekrænkelse er det dog ikke vigtigt, hvad man har ment, det afgørende er ordlyden. Den skal retten tage stilling til.

Den unge kvinde forklarer videre, at hun var i chok efter udtalelsen og bare stod og stirrede på Paludan der midt på broen. På videoen fortsætter Paludan: »Ja, dig! Undskyld, jeg taler ikke neger. Nu skal jeg sige det på neger, bububu.«

»Hvad refererer du til, når du siger ‘jeg taler ikke neger’?« spørger anklageren tidligere under Paludans forklaring.

Paludan: »Swahili.«

»Troede du, hun forstod det?«

»Ja.«

»Men bubu?«

»Bubu betyder idiot på swahili. For hun forstod ikke rigtigt, hvad jeg sagde og ville dengang i butikken.« Kvinden har fortalt, at hun aldrig har været frisør eller arbejdet i en butik på Istedgade.

Paludan hæver stemmen: »Jeg synes ikke, det er sagligt at anklage mig for det her, når man tænker på, hvad jeg kaldes hver dag. Det er jo ren Kafka.«

Ser man bort fra Paludans egen forklaring ved retssagens begyndelse, er han tavs under retssagen. Det skal han være. En kontrast til hans sædvanlige virke som advokat og partileder. Men ved retssagens afslutning springer han op: »Jeg har lige nogle få almene betragtninger, fordi jeg ved, jeg har ret til at sige noget til sidst. Jeg er en person, der skaber polarisering. Jeg tør sige de ting, andre ikke tør sige. Derfor vil det være virkelig trist for demokratiet, hvis jeg bliver dømt.«

En lille sviner bliver der også plads til: »Når man tænker på, hvor meget jeg har været på gaden, er det ret vildt, at anklagemyndigheden kun mener, jeg har overtrådt grænserne i de her tilfælde,« siger han, inden han affyrer udgangsreplikken:

»Jeg har i øvrigt aftalt med partiet, at vi vil demonstrere langt mindre – ikke fordi jeg ikke har lyst, men fordi jeg ikke vil slås ihjel.«

Torsdag klokken 14 falder dommen.

Thi kendes for ret: Rasmus Paludan findes skyldig i samtlige forhold og idømmes tre måneders fængsel, hvoraf en måned gøres ubetinget og skal afsones nu. For tiltalen om fareforvoldelse finder retten ham straffri, da han handlede i nødværge. ­Paludan frakendes desuden retten til at føre straffesager og sager om fri proces i tre år.

 

Læs også om »danernes lys«, der ikke blev valgt af danskerne: »Udsmideren, der blev smidt ud«

Læs også Martin Krasniks leder om, at med sit menneskesyn er Rasmus Paludan nazist.

Side 7