Ro på. Angsten for at dele data må ikke blive en hindring for den kunstige intelligens.

Del løs

Del løs

Der er mange skrækhistorier om, hvordan vores data bliver misbrugt, og på Alexandra Instituttet er vi de første til at opfordre til ansvarlig håndtering af egne og andres data. Men frygten for at dele data er blevet koblet sammen med en frygt for kunstig intelligens, og det er en ærgerlig misforståelse, for vi kan gøre så meget godt med kunstig intelligens, der ikke kompromitterer vores data.

Man skal have været meget langt væk fra internettet, hvis man skulle have misset, at Facebook målretter reklamer til os. Det har været med til at vise os, at hos de store techgiganter er vi og vores data produktet, der sælges videre til virksomheder. Målrettede reklamer er ikke noget nyt. Der er forskel på, hvilke reklamer der vises før filmen i biografen, hvis du ser en Disney-film eller en Tarantino-film. Men nu foregår målretningen på vores personlige profiler, og det føles ildevarslende, fordi det ikke er gennemsigtigt, hvordan det foregår.

På samme måde har vi også altid delt vores sundhedsdata. Men nu skal vi give vores data til en maskine, og det føles ligeledes ildevarslende. Kunstig intelligens er imidlertid blot et værktøj. Vi skal ikke frygte værktøjet, vi skal frygte dem, der vil bruge det på uhensigtsmæssige og usikre måder. For når værktøjet bruges ansvarligt, så kan vi opnå fantastiske resultater med det.

Et eksempel på, at data kan behandles ansvarligt og gøre en stor forskel, er et aktuelt forskningsprojekt fra Rigshospitalet, der skal sørge for, at færre mennesker genindlægges efter blodpropper i hjertet – noget, som i dag sker for mere end 25 procent inden for det første halve år. Det belaster sundhedsvæsenet og ikke mindst patienterne, og derfor vil man gerne kunne forudse og forebygge genindlæggelserne.

De klassiske statistiske modeller, man bruger i dag, er begrænset af, at de oftest antager, at hver parameter, man vurderer patienten ud fra, er uafhængig af de andre og har samme betydning for alle. Med kunstig intelligens har vi mulighed for at kombinere variable på mange forskellige måder og dermed tage højde for, hvordan de mange forskellige parametre påvirker hinanden indbyrdes. Det kan give os muligheden for at tilpasse behandlingen til den enkelte, men det er selvsagt ikke noget, der kan klares uden at kigge på patienters sundhedsdata.

Bliver man ramt af en blodprop i hjertet, vil man typisk være bevidstløs, når man bliver indlagt. Men allerede her starter indsamlingen af sundhedsdata, blandt andet hjerterytme, blodtryk og blodprøver, for at man kan behandle patienten. Umiddelbart efter opvågning spørges patienterne, om de vil deltage i et forskningsprojekt, og vil de det, henter man dataene ud af den almindelige monitorering.

Den data, der nu registreres, kan kun ses af det kliniske personale. De bliver logget, hvis de er inde at kigge på patientens data, så en person, der er ansat i sundhedssektoren, kan ikke så meget som kigge på sin ægtefælles data, uden at der ringer en alarmklokke i systemet.

Inden andre får adgang til dataene, sker en pseudonymisering. Rent personfølsomme oplysninger, som navn og personnummer, fjernes fra dataene, mens oplysninger som køn, alder og vægt, der har relevans for behandlingen, bliver i datasættet. Skulle der være nok informationer til, at man kan identificere en person, eksempelvis hvis der kun er få kvinder af en bestemt alder, så opstilles der regler, der sikrer patientens anonymitet, så man eksempelvis blot kan se, at kvinderne er mellem 80 og 90 år.

Når vi har indsamlet data om tilpas mange patienter, kan vi begynde at se mønstre på tværs og finde ud af, hvem der er i risikogruppen for at blive genindlagt. Vi kan udvikle en model, der kan matche nye patienter op imod det, vi nu ved. Nu er der ikke længere nogen risiko for, at patienternes data kompromitteres, for modellen kender mønstrene og har derfor ikke længere brug for patienters informationer. Den data, der oprindeligt blev registreret, kan nu slettes. I princippet er den kunstige intelligens dermed en sikrere løsning end at give sine data til en læge. Den viser sig ikke pludselig at være din ekskærestes mor, der godt kan huske dig og nu ved, hvad du vejer eller fejler.

Udviklingen inden for kunstig intelligens er gået så stærkt, at lovgivningen halter efter. Men med gode love kan værktøjet bruges til at skabe effektive, ansvarlige løsninger inden for stort set alle sektorer. Det kræver dog, at vi giver slip på vores angst for at dele vores data.

 

Anders Kofod-Petersen, Professor i kunstig intelligens og Director Cph ved Alexandra Instituttet.
Morten Pol Engell-Nørregård, Ph.d. i datalogi og Senior Computer Graphics and Simulation Specialist ved Alexandra Instituttet.

 

Læs også, at kunstig intelligens er altså ikke særligt intelligent, forstået som fornuftig, forstandig eller bare klog.

Læs også Lone Frank om, at hjernen ikke er en computer. Teknologer begynder at pege på, at fremtiden er humanistisk.

Læs også om de første studerende, der er startet på en helt ny uddannelse i kunstig intelligens på DTU. De skal uddannes inden for en teknologi, som selv forskerne ikke kender de fulde perspektiver af.

Side 60