DEBAT. Skattely er åbenlyst en sag for en udviklingsorganisation.

Et usundt system

Et usundt system

 

Kristian Weise, Generalsekretær i Oxfam IBIS

Er det fair at stille spørgsmål til virksomheders forbindelser til skattely?

TV 2 kunne i sidste uge afsløre, at hjælpepakker på mere end 260 millioner kroner er blevet udbetalt til 247 danske selskaber med tråde til skattely. Lige siden har debatten raset. Også her i Weekendavisen, hvor René Gummer 20. maj anklagede Oxfam IBIS for at deltage i en uberettiget shitstorm mod Lagkagehuset.

René Gummer undrer sig over, at Oxfam IBIS kritiserer Lagkagehuset, når de ikke har begået noget ulovligt. Og han spørger desuden, hvorfor en udviklingsorganisation blander sig i den slags. Begge dele vil jeg meget gerne forklare.

Skattely er en del af et usundt økonomisk system, der skaber ulighed overalt i verden. Men det er særligt et problem i mange af verdens fattigste lande, hvor man hvert år mister hundrede milliarder i skatteindtægter, fordi multinationale selskaber og en lille rig elite skjuler indtægter, overskud og formuer.

Det er penge, der kunne være brugt til blandt andet skoler og sundhedsvæsen. Og som lige nu kunne have været med til at redde liv i forbindelse med coronapandemien.

Når Oxfam IBIS arbejder med skattely, er det, fordi vi sammen med vores partnere i syd står midt i de problemer, som de skaber.

I vores indsats mod skattely opererer vi således på flere niveauer: Vi er til stede i nogle af verdens fattigste lande for at mobilisere lokalsamfundene og for at kræve, at de multinationale selskaber, der udvinder deres naturressourcer, også betaler skat.

Vi arbejder for bedre skattelovgivning og håndhævelse af denne i eksempelvis Sierra Leone, hvor vi støtter oprettelsen af en særenhed til kontrol af multinationale selskaber i landets skattemyndighed. Og vi presser på for en reform af reglerne igennem OECD, EU og vores egen danske regering.

Men vi mener også, at den private sektor selv har et ansvar, den må tage på sig. Skattely ville ikke eksistere, hvis den private sektor holdt op med at bruge dem. Og her kommer vi til den kritik, vi har rettet mod de danske selskaber, som bruger skattely – herunder Lagkagehuset.

René Gummer fremhæver, at det må være tilstrækkeligt at kræve, at danske selskaber lever op til reglerne, »der tydeligt skelner mellem rigtigt og forkert«. Det udsagn viser desværre en afgørende misforståelse af skattelyproblematikken, som er karakteristisk for mange af dem, der forsvarer brugen af skattely.

Som OECD påpeger, er skattereglerne for multinationale selskaber nemlig alt andet end klare. De internationale skatteregler, der er mere end 100 år gamle, passer dårligt til moderne virksomhedsdrift og efterlader de multinationale selskaber med en gråzone at operere inden for. Når selskaber har tråde til skattely, betyder det derfor ikke nødvendigvis, at de bryder nogen love, men meget muligt, at de udnytter lovens gråzone til at opnå skattefordele.

Vi ved fra forskning, lækager og en stribe skattesager, at selskaber i mange tilfælde falder for fristelsen til at bruge skattelyene til at mindske deres skat. Derfor finder vi det helt naturligt at stille spørgsmål til selskaber, der bruger skattely. Og det er vi ikke alene om. G20, G7, OECD, IMF, EU, FN med flere tager nemlig alle kampen mod selskabers aggressive skatteplanlægning seriøst.

Men mens der således på mange planer arbejdes for varige løsninger, kan den private sektor selvfølgelig ikke bare boltre sig i komplicerede skattely-konstruktioner uden at forvente, at der bliver råbt op. Ikke mindst når samfundet træder til og hjælper dem med skattekroner.

En række danske pensionskasser har anerkendt sektorens ansvar for at bekæmpe skattely og er gået sammen om at kræve åbenhed af multinationale selskaber, og flere store danske virksomheder er i stigende grad selv åbne om deres skatteforhold og skatteplanlægning.

Hvis sagen om Lagkagehuset og andre virksomheder skal lære os noget, så er det, at åbenhed er nødvendig. Virksomheder med relationer til skattely må forvente, at deres skatteforhold kan give anledning til kritiske spørgsmål og interesse. Det er helt, som det skal være.

 

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

Side 12