– Hvorfor mener du, at Palads er værd at bevare?
»Palads er helt unik og ligner ikke noget andet, vi har. Palads giver stedet en egenart, hvilket er helt i tråd med Københavns Kommunes arkitekturpolitik, hvor man tilkendegiver at ville bygge videre på byens lokale særpræg og respektere de kvaliteter og kulturværdier, vi har. Bygningen er ikke fredet, men det fremgår af sagsakterne, at det ikke skyldes kvaliteten af den ydre bygning, men primært begrundes med de voldsomme renoveringer indvendigt siden 1970erne. Slots- og Kulturstyrelsen fremhæver, at bygningen er helt speciel med sin udsmykning af Poul Gernes og har afgjort betydning for stedets identitet som forlystelsesstræde, som man kalder området omkring Aksel Torv med Cirkusbygningen, Tivoli og Palads, for byens borgere.«
– Men den ser jo i manges øjne fjollet ud med de farver. Hvad er ideen med dem?
»Det er rigtigt, at det er en 1980er-farvelade, men det er jo vigtigt, at vi ikke kun bevarer det helt gamle, men også den nyere kulturarv. Det, kunstneren Poul Gernes gør i 1980erne, er meget drastisk. Det er ikke bare den ene gavl, men hele vejen rundt, han maler, og han gør det med respekt. Han læser bygningen og går med det barokke sprog, der er i den. Den får en til at spørge: Må man det? Vores identitet som borgere og samfund ligger jo også i vores bygningsarv, og Palads fortæller en anden historie end vore andre bygninger. Hvad siger den så om os? Jeg synes, den siger flere ting, for eksempel at der er højt til loftet i Danmark, at vi kan forene det etablerede med det nye og skabe en samtale.«
– Farverne er måske slet ikke så fjollede?
»Nej, det synes jeg ikke. De er stedsspecifikke og sender et signal om, hvad der er inde i bygningen. Stedet har jo den her konkrete forlystelses-identitet, som farverne udstråler, men de tager også omgivelserne i ed. Der er en grøn bort øverst i Palads, og den taler sammen med de irrede tage på vores historiske bygninger. Palads står ikke bare og råber for sig selv, men føjer sig ind i og læser sine omgivelser.«
– Dengang den blev malet i de farver, var det ret kontroversielt, husker jeg. Der var mange delte meninger om det.
»Og det tror jeg stadig, der er. Og det er vigtigt. Det interessante ved det her sted er, at vi taler om en bygning, der skal bevares, men det er i virkeligheden et stykke offentlig kunst. Og den går jo ofte ind og skaber dialog, sammenstød og debat. Og man forholder sig til den. Jeg er klar over, at det ikke er alle, der elsker Palads. Men jeg har ikke mødt nogen, der ikke har et forhold til den. Det er ikke bare arkitektur, men offentlig udsmykningskunst. Hvor mange andre bygninger af denne type har vi? Jeg kan kun komme i tanke om Thorvaldsens Museum ved Christiansborg, der har en monumental facadeudsmykning. Det er unikt. Det er noget særligt.«
– Nordisk Film har meddelt, at biografmarkedet ikke længere kan gøre et sted som Palads rentabelt. Hvis stedet ikke kan køre rundt, så skal det vel heller ikke bevares?
»Jeg kommer fra det private erhvervsliv og forstår, at man skal have en rentabel forretning. Hvis jeg skal klandre Nordisk Film for noget, så er det, at man ikke har lavet en idékonkurrence, hvor Palads’ ydre bevares, så man kunne se, hvad der kan gøres for området. Jeg er enig i, at man kunne udvikle stedet og få meget mere ud af området til gavn for vores by, og det er jo ikke første gang i historien, at vi har en bevaringsværdig bygning, som vi føjer noget til. Statens Museum for Kunst og Ordrupgaard kunne nævnes som eksempler. Vi ved, at danskerne har en oplevelse af, at det forøger deres livskvalitet at besøge steder med historiske rødder. Så jeg forstår det ganske enkelt ikke. I Aalborg fredede man den gamle spritfabrik, og der laver Praksis-arkitekter en ny bygning, som ligger oven på den gamle. Man kan også sælge bygningen og give den et nyt formål, som man har gjort med Absalon Kirke, der nu er folkehus. Nordisk Film vil dog ikke sælge, da det er dyre kvadratmeter, men så bør man se på, at det også er et offentligt rum og med al rimelighed udskrive en konkurrence. Man kunne lave mange typer udbygninger, og vi kunne få andre arkitektbureauer indover, ud over de sædvanlige vi allerede har set i København.«
– Du har kaldt Palads et folkeligt ikon, hvorfor mener du, at det er det?
»Fordi det er en bygning, vi alle kan referere til og på en eller anden måde har et forhold og en holdning til. Det er befolkningens bygning, selvom jeg godt ved, den formelt er ejet af Nordisk Film. Den fortæller noget om os og rummer en fortælling om vores velfærdssamfund, og hvordan vi har udviklet os. Poul Gernes ynder jeg at kalde billedkunstens Robin Hood. I takt med at vi får et velfærdssamfund herhjemme, der omfordeler de økonomiske midler, tilstræber Gernes at omfordele de æstetiske ressourcer i samfundet. De skal uanfægtet af køn, klasse, alder og etnicitet ud, hvor mennesker er. Det er det, Gernes er en markant eksponent for herhjemme, og Palads står som en monumental udsmykket bygning, der qua sin placering er noget, vi alle har været i berøring med, når vi har været i byen.«
– Kunne Bjarke Ingels og BIG ikke også skabe et nyt folkeligt ikon?
»Min umiddelbare reaktion var, at den virker ugenerøs mod sine omgivelser og ikke spejler sin kontekst. Men det er ikke mit job at vurdere deres forslag. Jeg anfægter og forstår ikke processen. Palads er her jo allerede. Det burde handle om, hvordan vi kan bygge videre, oven på eller under den? For jeg er som sagt enig i, at det er fint at udvikle området.«
Sagen kort
Nordisk Film har planer om at rive den gamle Palads-biograf i København ned og i stedet opføre et højhus til over en milliard kroner tegnet af Bjarke Ingels’ arkitektbureau BIG. Det møder protester fra Klara Karolines Fond, der varetager arven fra kunstneren Poul Gernes, som har udsmykket den gamle bygning.
Læs også om, hvordan kan vi presse flere ind i verdens storbyer, uden at folk mistrives.
