Domstol. At overlade det til et firma som Facebook at trække grænsen mellem sandt og falsk svarer til at lade mafiaen selv vælge, hvilke forbrydelser man vil anklages for.

Over loven

Over loven Af Frederik Stjernfelt

Nyheder om Facebooks »Oversight«-panel sammensat af internationale dignitarer, blandt andre tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, kalder på en blanding af håb og skepsis. Måske kunne der være en rest af idealisme eller ordentlighed tilbage i det magtfulde firma – men i alle tilfælde er mange spørgsmål dunkle.

Panelet skal i første omgang være en art appeldomstol for folk, der har fået deres opslag fjernet. Men disse fjernelser er i størrelsesordenen en million om dagen, og panelet kan ikke arbejde med andet end udvalgte sager. Hvem udvælger dem?

Da Facebook for et par år siden forsøgte sig med faktatjek af »fake news«, var problemet, at de tilknyttede faktatjekkere ikke selv måtte vælge deres sager, men kun arbejde med sager udvalgt og fremsendt af Facebook selv. Helt bortset fra det gyselige i at overlade til et firma som Facebook at trække grænsen mellem sandt og falsk, svarer det jo lidt til at lade mafiaen selv vælge, hvilke forbrydelser man vil anklages for.

Når nu panelet – hvis afgørelser skal være uafhængige af Facebook – giver en bruger ret i en appelsag, hvordan sikres det så, at denne afgørelse har præcedens for fremtidige fjernelser?

Kan panelet skrive om det i Facebooks hjemmelavede straffelov med det indsmigrende navn »fællesskabsregler«?

PANELETS BASIS SKAL være disse fællesskabsregler og menneskerettighederne, hedder det. Men de to regelsæt er helt forskellige.

De sidstnævnte skal beskytte dem, der ytrer sig; de første skal straffe og udelukke dem. Vi har ikke engang nogen sikkerhed for, at det meget detaljerede regelsæt, Facebook offentliggjorde i 2018, er dét, deres underbetalte fjernelsesarbejdere faktisk arbejder efter, for hele processen er uden offentlighed.

Da Facebooks danske leder, Peter Münster, var i Deadline i anledning af sagerne om straffede brugere, der havde nævnt den britiske højrefløjsaktivist Tommy Robinson, kunne eller ville han ikke give en liste over, hvilke andre navne der vil føre til, at folk får deres opslag fjernet. Noget af det første, panelet bør gøre, er derfor at kræve fuld offentlighed om, hvilke kriterier fjernelserne foregår efter.

En ildevarslende ting er det, at panelet nu skal differentiere Facebooks fjernelser efter »kulturer«. Kan det betyde noget som helst andet, end at diktatorer og autoritære stater nu skal være medbestemmende for, hvad Facebook tillader i forskellige dele af verden? Kan det have anden effekt end at gøre menneskerettighederne helt irrelevante?

De mange sager om nøgne bryster i klassiske kunstværker tilhører den mere komiske ende, men der er allerede mangfoldige eksempler på, at politisk satire og kritik bliver fjernet. Mon ikke der er mange »kulturer«, der byder det velkommen, at man nu kan få fjernet politik- og religionskritik på den lokale variant af Facebook?

Facebook bruger allerede betragtelige midler på de omfattende fjernelser af brugerindhold.

Hvad hvis man, i stedet for en hjemmelavet straffelov med appeldomstol, simpelthen brugte de mange kræfter på at overholde amerikansk lovgivning – og altså fjernede kriminelt indhold, såsom trusler, opfordringer til vold, personlig chikane, falsk markedsføring – og lod nøgne bryster, tvivlsomme påstande og politiske synspunkter og alt det andet være?

 

Side 6






De skriver Weekendavisen

Anna Libak

Jon Hustad

Henrik Dørge

Lone Frank