Omtrent to uger har de danske skoler nu været lukket, og ingen ved, hvor længe eleverne vil være udelukket fra at følge den almindelige skolegang. Hvad betyder det for elevernes læring og liv?
Måske kan man få et praj ved at se andre former for afbrydelser af skolernes undervisning.
På University of Missouri-Kansas City arbejder sociologen Joseph Workman netop nu på et studie af, hvordan amerikanske indskolingselevers læring påvirkes af de lange amerikanske sommerferier.
»I vores arbejdspapir ser vi, at nogle elever taber 30-40 procent af det, de har lært i løbet af skoleåret, på de 10-12 ugers ferie, hvor de amerikanske skolelever gennemsnitligt er væk fra skolen,« forklarer Joseph Workman.
For at kunne sige noget om betydningen af sommerferien er man nødt til at teste eleverne umiddelbart før og efter, og den slags data er sjælden. Workman har imidlertid fundet to amerikanske undersøgelser af høj kvalitet, men problemet er, at de to undersøgelser giver ret forskellige svar:
»I det ene datasæt finder vi kun et lille sommerlæringstab, hvor eleverne mister, hvad der svarer til en halv måneds indlæring på de tre måneder. Det er virkelig ikke et ret stort tab. I det andet datasæt er tabet imidlertid ganske betydeligt. Her svarer det nærmere til halvanden til to måneders læring, der forsvinder,« siger Joseph Workman.
Den største effekt ses, når eleverne er testet i stof, der ligger tæt op ad det pensum, de undervises i, mens effekten er mindre over mere abstrakte færdigheder som bogstavkendskab og basal regning. Samtidig viser forskningen generelt, at matematikken holder sig dårligst i sommervarmen.
Social slagside
En sommerferie er selvfølgelig ikke det samme som den aktuelle hjemsendelse, hvor lærere og forældre gør så ihærdige forsøg på at bremse kundskabernes fordampning. Omvendt er situationen i hjemmene mere kaotisk end i velplanlagte sommerferier, og måske minder det i virkeligheden mere om de lærerstrejker, der fra tid til anden lukker skoler verden over.
Økonomen Alexander Willén fra Norges Handelshøyskole i Bergen kunne i oktober præsentere et studie af effekten af skolelukninger i forbindelse med lærerstrejker i Argentina, og her viste lukningerne at sætte sig spor mange år ud i fremtiden.
»Den nuværende situation er selvfølgelig meget anderledes end de skolelukninger, man har studeret tidligere, men jeg tror stadig, at vi kan lære noget,« forklarer Alexander Willén, der i studiet kan isolere effekten af skolelukningerne, fordi de argentinske provinser ikke rammes samtidig af lærerstrejkerne. På den måde oplever forskellige årgange i varierende grad lukkede skoler:
»Vi ser på nogle mål for uddannelse og arbejde, og den overordnede konklusion er, at de her skolelukninger har permanente negative følger for eleverne, selv når de er 30-40 år gamle. Kort fortalt får de mindre uddannelse, tjener færre penge, er mindre tilbøjelige til at være i arbejdsstyrken og mere tilbøjelige til at arbejde i jobs, der kræver færre færdigheder,« siger Alexander Willén, der dog understreger, at der er tale om lange skolelukninger, der gennemsnitligt varer næsten et halvt skoleår.
Det er uvist, om effekten er anderledes, når skolerne som i den nuværende situation lukker ned i et helt land på en gang. Det kan stadig få elevernes generelle faglige niveau til at falde, men omvendt vil alle stå ens, når de senere skal konkurrere om jobs.
»Det er imidlertid ikke sikkert, at alle børn påvirkes lige meget af skolelukningerne,« indskyder Alexander Willén.
»Hvis man har en enlig forælder med lav indkomst, mange børn og et job, der ikke kan passes hjemmefra, er det ikke sikkert, man lærer særligt meget derhjemme. I vores studie finder vi også, at lukningerne rammer dem nederst på den sociøkonomiske stige hårdest.«
I USA har man længe diskuteret, om sommerferierne får gabet mellem børnene til at vokse. I 1980erne vakte en række studier stor opmærksomhed, fordi de viste, at børn fra ressourcesvage familier tabte ekstra meget læring hen over sommeren. Nyere studier lavet af Joseph Workman og kolleger antyder imidlertid, at effekten er mindre dramatisk:
»Vi er blevet utroligt meget bedre til at måle børns faglige udvikling siden 1980erne, så jeg vil nok sætte mere lid til nyere resultater, der viser, at gabet mellem eleverne nok øges hen over sommeren, men ikke i samme størrelsesorden, som studierne fra 1980erne antydede,« siger Workman, der peger på, at gabet muligvis vil være større i den nuværende situation, fordi ressourcestærke forældre bedre kan håndtere chokket fra de pludselige lukninger.
Polioeffekten
Vi har heldigvis ikke så mange fortilfælde med epidemier, der lukker skolerne i Danmark. I andre lande er værktøjet mere anvendt, og for eksempel var skoler i Sierra Leone, Guinea og Liberia lukket i lang tid i forbindelse med den seneste ebolaepidemi. Desværre er der ikke meget forskning om konsekvenserne for de berørte børn.
Det bedste svar får vi nok fra det studie, som økonomen Keith Meyers fra SDU i øjeblikket er ved at færdiggøre. Her ser han på skolelukningerne i forbindelse med det store polioudbrud i USA i 1916.
De fleste smittede fik kun mildere symptomer, men omkring én ud af 150 fik imidlertid alvorlige lammelser. Da sygdommen ligesom COVID-19-pandemien ramte høj og lav i samfundet, blev myndighederne gradvist mere og mere desperate. De udelukkede børn fra biografer og biblioteker og forbød store forsamlinger og skovture. Da sygdommen ved sommerferiens ophør stadig ikke var under kontrol, begyndte man at udskyde skoleåbningerne.
»I vores arbejdspapir finder vi, at elever mellem 14 og 17 år gennemsnitligt får mindre uddannelse, hvis de bor i de stater, der har højere poliorater, og så ser vi en effekt på børn under ti år. Vi finder til gengæld ikke en statistisk signifikant effekt på børn mellem 11 og 13 år,« forklarer Keith Meyers.
At de forskellige aldersgrupper ikke blev ramt ens, fortæller os måske noget om de mekanismer, der kan påvirke eleverne, når skolerne lukkes.
Den ældste gruppe elever over 13 år kunne droppe ud og få et job som reaktion på skolelukningerne. Børn under 11 år var den gruppe, der blev hårdest ramt af selve sygdommen. Men på en måde er det beroligende, at mellemgruppen af elever ikke lod til at blive berørt af lukningerne, selvom det foregik i et samfund som det amerikanske i begyndelsen af 1900-tallet, der ikke var rustet lige så godt til at samle folk op, som mange vestlige samfund er i dag. Keith Meyers mener da heller ikke, at skolelukningerne skal være vores primære bekymring:
»Selvfølgelig kommer lukningerne til at have nogle omkostninger, og måske vil det påvirke, hvor meget uddannelse folk, der er på vippen, vil få, men de fleste vil nok klare sig fint. Jeg tror, at effekten fuldstændig vil blive overskygget af nedlukningen af økonomien, arbejdsmarkedet og handelslivet, og når vi i disse dage ser de høje dødstal, ser alle andre konsekvenser små ud,« siger Keith Meyers.
Læs også om, hvorvidt pandemien bliver til en politisk krise: »Den store trykprøve«
