Podcast. Mere overvågning er lig med mere frihed. Sådan er logikken for Justitsminister Nick Hækkerup. Hvorfor så ikke få den ultimative frihed – total masseovervågning?

Det er jo logisk!

Det kunne vi for eksempel lære af kineserne, som har forhandlet med Færøerne om deres nye 5G netværk. Nogle mener, at forhandlingen primært har bestået af trusler. Er det på tide, at Danmark sender pandaerne hjem og står op mod Kina?

Svindelsagen i forsvarsministeriet giver ringe i vandet dag for dag. Fra en forsvarsløs forsvarsminister til en tilsyneladende inkompetent departementschef. Men går ringene helt ud i alle hjørner af det offentlige? Har vi et strukturelt ledelsesproblem i Danmark?

Og så er der selvfølgelig Brexit, som er rykket nærmere.

Sonja Mikkelsen (S), Eyvind Vesselbo (V) og Pelle Dragsted (EL) er på tinge hos formand Huxi Bach.

Lyt til podcasten her - udgivet tirsdag 17. december 2019:

 

Følg Huxi og Det Gode Gamle Folketing på weekendavisen.dk/podcast – de første episoder er gratis.