Elektrisk. Hvem havde troet, at det blev en amerikansk IT-milliardær, der fik samlet de danske elbilister? I dag har Tesla-ejere deres egen infrastruktur og et helt særligt fællesskab.

110 kilometer i timen i en iPhone

110 kilometer i timen i en iPhone Af Markus Bernsen

Er det en skraldebil? Er det Robocop? Er det en dårlig vittighed? Nej, det er Cybertruck!

Den nye Tesla er et monster af en eldrevet firehjulstrækker med et karrosseri af skudsikkert stål og kanter skarpe nok til at forvandle fodgængere til charcuteri. Da den blev præsenteret for offentligheden i sidste uge, var de fleste enige om, at det er en fuldstændig vanvittig maskine. En firserforestilling om en fremtidsbil. En fornærmelse mod trafiksikkerhed og designprincipper alle vegne. »Et computerspil i dårlig opløsning,« som én skrev på nettet.

Den sælger selvfølgelig helt vildt. 250.000 har skrevet sig op til en Cybertruck, og også herhjemme vil de trille rundt i gaderne fra 2021. For er der ét mærke, som har samlet danskerne om elbiler og omstillingen af fossilt brændstof, er det amerikanske Tesla.

Den hurtigtvoksende virksomhed har nu seks modeller og et netværk af opladerstationer, som strækker sig over det meste af Europa. Onsdag i denne uge blev billigudgaven Model 3 (fra 369.000 kroner) udnævnt til årets bil af Danske Motorjournalister som den første elbil nogensinde. Men lige så vigtigt: Tesla har Facebook-grupper, apps og et særligt fællesskab, som ikke ligner andre bilmærkers.

Omkring 15.000 danskere kører elbil, og mere end halvdelen af dem ejer en Tesla. De er de danske »Musk’eterer«, opkaldt efter medstifter og direktør Elon Musk, det excentriske medlem af Silicon Valleys såkaldte PayPal-mafia, der har spillet en så afgørende rolle for firmaets succes, at det er blevet sammenlignet med en sekt.

Men hvem havde troet det? At det i Ellerten og vindmøllernes hjemland skulle blive en amerikansk IT-milliardær, der samlede elbilisterne?

»Hele debatten om elbiler bliver kompliceret af Tesla,« siger Martin Messer Thomsen, talsmand for Forenede Danske Elbilister, som blev oprettet sidste år.

»I et land som Danmark skal man lige sluge, at en så luksuriøs bil skal have offentligt tilskud. De ligner jo biler, der godt kunne tåle lidt skat. I Norge har det vakt stor debat, at Teslaer har færre afgifter, fordi de stadig er for store og dyre for mange bilister. Men omvendt ved vi også, at hvis man lægger afgifter på Teslaer, bliver der solgt færre elbiler. Det er et reelt dilemma, som ingen rigtig ved, hvordan de skal løse.«

Læs også om skandalen om de vildtvoksende amerikanske kontorhoteller, der trækker spor til Danmark: »Del af noget større«

Hvem er de danske Musk’eterer? Det burde være nemt at svare på. Danske Tesla-ejere er i hvert fald nemme at finde. I den digitale verden samles de i Facebook-grupper for at diskutere elpriser, registreringsafgifter, snekæder og de kuldegrader, som elmotorer stadig kæmper med. Mange taler om en særlig hjælpsomhed mellem Tesla-ejere: Da én i travlhed parkerer på handicappladsen i Københavns Lufthavn, får han den låst op via mobiltelefon fra Barcelona, så en anden får den kørt væk.

I den fysiske verden kredser de om ni danske opladerstationer – kaldet »Superchargers« – og ved stationen i Køge syd for København taler de om miljø, teknologi og økonomi, ikke nødvendigvis i den rækkefølge. De peger på Teslas autopilot, som gør det muligt at se film og tjekke Facebook undervejs. Bilen bremser og skifter vognbane af sig selv.

Og der er opdateringer! De tikker ind ovre fra USA, og man ved aldrig, hvad der kommer. En dag er det Den Store Opdatering, som Elon Musk har drømt om fra begyndelsen: den altforandrende knap, som får bilen til at køre helt af sig selv. Indtil da må man nøjes med mindre justeringer: opvarmning af kabine og sæder over mobiltelefonen. Fem procent højere motorydeevne.

»Jeg har købt en bil, der kommer til at være federe om tre år, end den er i dag,« siger 30-årige Sabine Lind, efter at hun har sat opladerkablet i siden af sin model X, SUV-modellen. »Hvor mange ting kan man sige det om? Allerede nu kan jeg taste en adresse ind, og så kører bilen af sig selv!« Hun står lidt og ryster på hovedet, som om hun stadig ikke tror på det. »Det er jo ikke bare cutting-edge teknologi, men fucking for sindssygt.«

Det er også en ny og mere uafhængig måde at være bilejer på, som lader til at tiltrække et bestemt segment af danskerne.

Teslaer bestilles og leveres direkte fra den såkaldte Giga-fabrik i Nevada-ørkenen (yderligere to fabrikker er under opførelse i Shanghai og Berlin). De dyreste modeller leveres med fri strøm i bilens levetid, og man bruger firmaets egne opladerstationer og følger med i opdateringer og nyt fra Elon Musk via en app på sin telefon.

»Det er fremtiden,« brummer Preben Tang på 76. Han sidder bag rattet i en renskuret model X, klædt i poloskjorte og cardigan.

»Men det er desværre ikke gået op for politikerne endnu. Eller det er det jo nok, men de tør ikke investere i det. Det var det samme, dengang jeg havde solceller på taget; først var det en krone ind og en krone ud, og det gik lige akkurat, men i dag skal man betale dobbelt så meget for strømmen, som man får for den. Og så hænger det jo ikke sammen. De siger, at de vil have elbiler, men de er fulde af fup og gamle aviser.«

En supercharger-station kan ganske rigtigt ligne – om ikke fremtiden, så en renere og mere luksuriøs udgave af nutiden. Der er solceller på opladerstationens tag og nydelige fliser under luksusbilerne. Der er ingen eksplosionsfare, men chaufførerne står alligevel sjældent ud for at ryge. De foretrækker at sidde med næsen i telefonen, mens de venter. Tankstationen på den anden side af vejen virker affældig og retningsløs til sammen­ligning. Det flyder med hotdog-papir foran indgangen, og der stinker af benzin. Eller som Tesla-ejerne kalder de køretøjer, der er afhængige af benzin: »Fossil-biler.«

Hr. og fru Dong

Måske har Tesla forstærket et problem i den danske klimadebat, hvor det kan være svært at være grøn uden at blive anklaget for at være en helligfrans eller en blærerøv. Tegner og forfatter Anders Morgenthaler fik det at føle, da han i Politiken opfordrede klimabevidste danskere til at klæde sig i økologisk bomuld og investere i en Model S (pris: 761.000 kroner og opefter). »Lad dem køre Tesla« lød overskriften på den efterfølgende hånkommentar i Berlingske.

Men Charlotte Koch Poulsen mærkede også en snert af det, da hun og manden lånte penge af banken til den model S, der vistnok stadig er den eneste af sin art i området mellem Glamsbjerg og Assens. Hun er kok på deltid, manden er SOSU-assistent på deltid, og de bor i et hus, der kostede mindre end bilen. En vindmølle blev sat op i 2011, og de havde en mindre prangende elektrisk Renault, indtil opladernetværket Better Place gik konkurs, og det blev for besværligt at deltage i omstillingen.

»Ingen forstår det ude hos os,« siger hun over telefonen. »Vi bliver lidt set som nogle frelste miljøidioter. De kalder os hr. og fru Dong. Vi har sat en masse til side for at have den bil. Jeg har ikke været til frisøren i 18 år, og det har min mand heller ikke. Vi køber genbrugstøj. Vores hus har ikke ligefrem været i Bo Bedre. Alligevel er det jo ikke alle, der kan gøre det. Det er let nok at sige, at alle de gamle dieselbiler skal væk, når man har et højt betalt job. Men jeg mener stadig, at man skal forsøge. Og jeg bliver så provokeret af den fake news, som jeg tror, at olieindustrien støtter, om, at elbiler skal køre en million kilometer, før de gavner miljøet.«

Smædekampagner fra bil- og olieindustrien er et tilbagevendende emne i Tesla-miljøet. Både Elon Musk og mange af hans kunder ser sig selv som pionerer for en ny teknologi, som holdes tilbage af skumle interesser. Det ligner også en marketingsstrategi: Ligesom Apple engang var en opkomling, der kunne takke jakkesættene hos IBM og Microsoft for en stor del af deres succes, kan Tesla i dag takke den etablerede bilindustri for meget af sin.

Læs også: Syd for San Francisco udspringer en elektrisk energi, som resten af kloden forsøger at koble sig på: »Hvor de vilde ideer gror«

Men Tesla har også en anden vinderopskrift: Elon Musk. I firmaets showroom i Hillerød nord for København er de på fornavn med ham.

»Hvis man skriver noget til Elon på Twitter, kan han godt finde på at svare,« forklarer en ung medarbejder. »Jeg er kun på Twitter på grund af Elon.«

Stedet ser ikke ud af meget: et smalt lokale med billige plasticmøbler under Hillerød Postens redaktion. Bilforhandlerne ved siden af har værksteder, salgsafdelinger og hundreder af kvadratmeter. Hos Tesla foregår alt over internettet, og der er kun plads til én udstillingsmodel.

Medarbejderen viser nogle af de features, som nogle gange bliver til på sociale medier i dialogen mellem brugerne og direktøren. Der er computer­spil, som styres med rattet, og en digital pruttepude, der kan indstilles til bilens sæder. Man vælger mellem pruttelyde opkaldt efter genstande i Elon Musks univers: Standardprutten hedder »Boring Fart«, en henvisning til The Boring Company, et andet Musk-selskab, der blandt andet fremstiller flammekastere. »Falcon Heavy« er både navnet på et fræsende spektakel af en pruttelyd og rumraketten i Elons rum­program, SpaceX.

Der er også en hjemmepejs, hvor bilen bliver oplyst af orange flammer, og klimaanlægget blæser varme ud. Trykker man på skærmen, begynder højttaleren at spille Barry White.

Prutter, rumraketter og computerspil – ligesom den nye Cybertruck kan hele Tesla-oplevelsen føles som én lang ironisk populærkulturel reference målrettet til den digitale generation.

»Det er mere en computer end en bil,« siger Kim Lundberg, mens han fører sin model S ned ad rampen til motorvejen. »Den bærer præg af, at det er en computermand, der har designet den, og det er en fundamentalt anden tilgang.«

En tilgang, som især tiltaler IT-konsulenter som Lundberg. Takket være kameraer og sensorer glider der en konstant strøm af data gennem hans bil, som også er forbundet med hoved­computeren i USA. Kurver og diagrammer viser energi­forbrug og kørelængde, og maskinen skal jævnligt oplades og opdateres. Det føles som at køre 110 kilometer i timen i en iPhone.

Kim Lundberg laver også sine egne analyser. Han er administrator i en af Facebook-grupperne for Tesla-ejere og skal i næste uge mødes med politikere fra De Konservative, som forhåbentlig snart får styr på afgifterne for elbiler.

»Staten vil have danskerne til at købe flere elbiler, men den laver hele tiden reglerne om, og så tør ingen jo investere i dem. Der er også et større regnskab, som ikke bliver lavet: Hvor meget kan vi spare på sundhedsvæsenet, hvis vi standser luftforurening fra fossil-biler? Eller hvad med de sodede bygninger, som skal vedligeholdes? Dem undgår man også ved at gå over til el.«

Ved opladerstationen i Køge hilser Lundberg på de andre Tesla-ejere – i hvert fald på dem, der ser op fra deres mobiltelefoner.

»Vi holder sammen,« siger han. »Det minder mig om dengang, jeg var lille. Der havde jeg også et badge, hvor der stod: ’Jeg er Fiat-fan. Hvad fan’ er du?’«

Han ler. Så tjekker han sin telefon:

»Hov, se her: Mens vi har snakket, har vores nye Cybertruck-gruppe fået ti procent flere medlemmer!«

 

Læs også om, at synet af den første mand på Månen har sat dybe spor i verdens rigeste mand: »Milliardærer med måne­drømme«

Side 7