Kommentar. Det er ikke en sejr for ligestillingen, at en sexchikanesag måske kostede astronomen Geoff Marcy en Nobelpris.

Dømt ude

Dømt ude Af Gunver Lystbæk

Den amerikanske astronom Geoff Marcy missede Nobelprisen i år. Hans evne til at finde exoplaneter som ingen andre havde Thomson Reuters og andre medier ellers tidligere spået ville udløse den største anerkendelse. Eksoplaneterne blev godt nok hædret i år, men ikke Marcy. Nobelkomitéen har sine grunde, men uanset hvad er det usmageligt, at #MeToo-bevægelsen jubler over forbigåelsen.

Geoff Marcy var yppersteeksperten på exoplaneter, indtil han i 2015 måtte træde tilbage, fordi det kom frem, at UC Berkeley havde fundet ham skyldig i at overtræde universitetets sexchikanekodeks i fire tilfælde fra 2001 til 2010. Blandt andet skulle han have rørt en studerende i skridtet under en institutmiddag.

Dagen efter, at dette års Nobelpriser i fysik blev tildelt, udsendte redaktøren Azeen Ghorayshi følgende tweet: »For fire år siden publicerede jeg en artikel på @buzzfeednews om Geoff Marcys seksuelle chikane af fire studerende, mens han var professor på UC Berkeley. På det tidspunkt var han en stor kandidat til Nobelprisen. I går fik to af hans exoplanetkolleger prisen uden ham.«

Kommentarerne til tweetet er en strøm af »tak« og »tillykke«. En af dem, fra en astronom, lyder videre: »Jeg er slet ikke i tvivl om, at Marcy ville have fået del i Nobelprisen, hvis det ikke havde været for din afdækning.«

Flere er kommet med referencer til den kvinde­lige astronom Vera Rubin, der døde i 2016 uden en ellers velfortjent Nobelpris. Øje for øje ...

For Marcy er Nobelprisen nok det mindste. Han fandt alligevel kun den anden exoplanet, ikke den første. Det værste er brændemærkningen. Der har aldrig været en politiefterforskning, som kunne rense ham eller give ham en udståelig straf, så nu foregår hans forskning på ubestemt tid i isolation. Som tweetet vidner om, er han blevet en skalp, et trofæ, på #MeToo-hylden.

Jeg interviewede Marcy til min bog Fjerne kloder om exoplaneter. Det skulle jeg ikke have gjort, mente flere af de amerikanske kilder. »Ved du godt, at han er ekskommunikeret fra miljøet? Jeg er meget overrasket over, at du har talt med ham,« lød det fra en af de førende forskere fra generationen efter Marcy, der nær havde afsluttet sit eget interview med mig på den baggrund. »Hvis din bog skal ud i USA, skal du nok nedtone de afsnit eller skrive ham ud,« lød et mere venligt råd.

Marcy er anklaget for sexchikane. Han har altså ikke forsøgt at bygge en atombombe til Hitler (som J. Hans D. Jensen, der fik Nobelprisen i fysik i 1963, i øvrigt sammen med en kvinde). Han er heller ikke en dopingsynder, hvis rekorder man kan slette og erstatte med »ingen vinder det år«. Det vil være historieforvanskning at fryse ham ude, og det er amoralsk at bruge Nobelprisen som gabestok.

 

Læs også om Jodi Kantors og Megan Twoheys bog om dengang i 2017, da de gravede historien om Harvey Weinstein frem: »Trolden i æsken«

Side 65