DEBAT. DSU-formand Frederik Vads forsvar for karakterer er misforstået klassekamp.

Falske modsætninger

 

Sofie Lippert, landsforkvinde for SF Ungdom.

Fredag 13. september proklamerede forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom Frederik Vad i Weekendavisen, at Socialdemokratiet og venstrefløjen skal holde op med at gøre unge til ofre. Angrebet på moderpartiet og dets støttepartier kom op til weekendens kongres og oven på flere uddannelsespolitiske udmeldinger fra regeringspartiet om at gøre det bedre at være studerende i Danmark – eksempelvis ved at have mindre fokus på karakterer.

Det er dog en misforståelse, at venstrefløjen gør unge til ofre eller taler ned til dem. Det handler om at lytte og anerkende de problemer, der er, og derudfra skabe de bedst mulige vilkår for at tage en uddannelse. Det handler om at anerkende, at unge i dag mistrives i uddannelsessystemet, og selvom vi ser, at unge også mistrives i andre lande med anderledes uddannelsessystemer, betyder det ikke, at vi ikke kan forbedre vores uddannelsessystem og dermed øge den generelle trivsel.

Uanset om præstationskulturen udspringer af uddannelsespolitikken eller noget helt andet, bør vi skabe et uddannelsessystem, der ikke bidrager til denne kultur. Et uddannelsessystem, der fokuserer på alle studerendes trivsel er ikke et “gammeldags uddannelsessystem”, som Frederik Vad omtaler det. Det er et progressivt uddannelsessystem, der skaber de bedst mulige elever og studerende.

For det handler ikke om, at vi ikke må stille krav. Det handler om, hvilke krav vi stiller. For selvfølgelig skal vi som samfund have en forventning om, at unge får mest muligt ud af deres uddannelse, men med ekstremt fokus på karakterer og fremdriftsreformen stiller vi de forkerte krav. I stedet for at stille krav til, at elever og studerende udvikler sig og lader sig blive udfordret, stiller vi krav om, at der skal nås et bestemt tal inden for en bestemt tidsramme.

Det er absurd, at vi går mere op i, hvor dygtig man er i forhold til andre, end at hver enkelt bliver så dygtig som muligt. Vi bør ikke kun have mindre fokus på karakterer, fordi det stresser unge, men også fordi det ikke gavner læringen. Karakterer giver ringe mulighed for at fokusere på den enkeltes faglige udvikling, men placerer i stedet eleven relativt i forhold til andre unge, hvilket ikke nødvendigvis gavner udviklingen.

Frederik Vads hovedargument er, at tiltagene imod præstationskulturen ikke er socialdemokratiske, fordi det ikke er arbejderklassens børn, der tages hensyn til.

Det er en falsk modsætning, han stiller op i sin kamp mod kampen mod præstationskulturen. For selvom det er nemt at tro, at det er overklassens børn, der er ramt af præstationskulturen, fordi det er dem, der råber op i Politikens debatspalter og i diverse elev- og studenterråd, er det en kæmpe misforståelse, at præstationskulturen kun rammer dem – det er blot dem, der har ressourcerne til at råbe op. Der er ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem, hvad der gavner akademikernes og arbejdernes børn. Venstrefløjens kamp for mere feedback frem for karakterer er en af de ting, Frederik Vad mener skader arbejderklassens børn. Men netop de, der ikke kan få feedback hjemme, har brug for at få det i skolen og på uddannelsesinstitutionerne.

Vads falske modsætning bunder i en socialdemokratisk arbejderkamp, men i virkeligheden bør vi som venstrefløj – inklusive Socialdemokratiet – anerkende den klassekamp, der nødvendigvis må udspille sig, fordi elever og studerende bliver dårligere og dårligere stillet, både i forhold til studiemiljø og økonomi. Mens boligpriserne stiger til vejrs, trykker fremdriftsreformen på mulighederne for at tage et studiejob, og dermed bliver de økonomiske rammer for studerende mindre og mindre. Elever og studerende er, til de er færdiguddannede, en del af en økonomisk underklasse, og vi bør som demokratiske socialister støtte dem i klassekampen.

Uddannelse bør være et frigørelsesprojekt for hele ungdommen. Det er en fælles kamp for alle studerendes rettigheder og ikke en intern kamp mellem arbejderklassens børn og overklassens børn. Ønsker vi at skabe et uddannelsessystem, der giver de bedst mulige vilkår for at lære noget og for at bryde den sociale arv, bliver vi nødt til at skabe det bedst mulige uddannelsessystem for både tømrerens og juristens børn.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Læs interviewet med Frederik Vad om ikke lade venstrefløjens offergørelse diktere regeringens uddannelsespolitik: »En farlig vej«

Hør også Frederik Vad Nielsen i samtale med Martin Krasnik i En time med Weekendavisen

Side 12