Fattigt. Danske borgerlige taler flydende nationaløkonomisk, men kan ikke se svage borgere i øjnene.

Carina 2.0

Carina 2.0 Af Leny Malacinski

I Danmark har de borgerlige som regel styr på deres tal. De taler flydende nationaløkonomisk og kan argumentere omgivelserne halvt ihjel med henvisninger til BNP, OECD og andre forkortelser.

Mennesker gør dem til gengæld nervøse. Således er det mest frygtede spørgsmål i kontanthjælpsdebatten blevet: »Hvad med børnene, der ikke har råd til at gå til fødselsdag?«

Følelser virker som kryptonit på de borgerlige. De har ganske enkelt svært ved at forholde sig til de nederste i samfundet.

Derfor var det et gennembrud i fattigdomsdebatten, da sagen om Fattig-Carina ramte i 2011. Liberal Alliances Joachim B. Olsen nedkæmpede årtiers velfærdslogik ved at insistere på, at Carina ikke var fattig. Bagefter rettede han en anklage mod det borgerlige Danmark:

»Borgerlige politikere er så pæne, og det er altid noget med at kigge på nogle tal. Men politik er 80 procent følelser. Hvis du ikke kan tale til folks hjerte, kan du godt glemme det. De borgerlige har skudt sig selv i foden igennem mange år ved at sige, at venstrefløjen er dem med de rigtige meninger. De er dem med de forkerte meninger,« sagde han dengang.

Den nye fattigdomsdiskussion, der er under optræk, står på skuldrene af Carina-sagen. Nu har Liberal Alliances nye formand, Alex Vanopslagh, også besøgt en kontanthjælpsmodtager, der heller ikke var fattig. Men Vanopslagh peger på et mere grundlæggende problem, som han kalder »åndelig fattigdom«: mennesker, som synker dybere og dybere ned i ydelsessystemet og mister deres handlekraft undervejs.

Dermed er der åbnet for en tiltrængt debat i den borgerlige lejr: Hvordan ser man egentlig på mennesker, der lever mere eller mindre permanent af sociale ydelser? Mens venstrefløjens automatreaktion har været at give dem flere penge, har det borgerlige svar indtil nu begrænset sig til, at de ikke er fattige. Efter det ved de borgerlige ikke, hvad de skal sige.

Læs også: Liberal Alliances formand vil spare staten for en halv milliard ved at lukke Statens Kunstfond: »Smæk for skillingen«

De Konservative, der ellers har en lang tradition for socialpolitik, havde også kuglerammen fremme tidligere på måneden. Formand Søren Pape Poulsen skrev i Berlingske, at han ikke kunne tro sine egne ører, da han hørte en kvindelig kontanthjælpsmodtager klage sin nød i radioen.

»Ea remsede op, at hun både bruger penge på cigaretter, har TV 2 Play og Netflix-abonnement, en kat, der skal have foder, og at hun endda bruger pengene på at afdrage på sin private gæld. Isoleret set er det da en god ting – det skal bare ikke ske for dine og mine penge,« skrev han.

Sjovt nok var det den samme luksusfældetilgang, som CEPOS’ cheføkonom, Mads Lundby Hansen, brugte over for Fattig-Carina i 2011:

»Når jeg gennemgår budgettet, så ser huslejen lidt høj ud, en telefonregning på 500 kroner kan man undre sig over, og så vælger hun at have kæledyr,« sagde han dengang til Ekstra Bladet.

Det hjælper næppe på klicheen om de onde borgerlige, at folk med deres på det tørre foreslår landets fattigste at vinke farvel til deres hunde og katte.

Men det er ikke pengene, det handler om. Hverken dengang eller nu. Mennesker, der lever isoleret fra arbejdsmarkedet og har psykiske eller fysiske problemer, træffer ikke snusfornuftige beslutninger fra morgen til aften. Deres problemer løses ikke ved at opsige et Netflix-abonnement, og det borgerlige Danmark vil fortsat fremstå kynisk, hvis man ikke evner at se de fattigste medborgere i øjnene. Hvor venstrefløjen groft sagt har set et offer, der skal have hjælp af systemet, bør de borgerlige se et menneske, der skal have hjælp til at gøre sig fri.

Borgerlige værdier handler om meget andet end penge. I det borgerlige menneskesyn er ethvert menneske sit eget. Den, der bestemmer over sig selv, taler med en anden stemme og vægt over for sine børn og sine omgivelser. Den, der ikke er underlagt andres beslutninger, tænker frit og kan gøre en forskel i sit eget og sin families liv. Vigtigst af alt er uafhængigheden og handlefriheden. Derfor tror borgerlige også på et stærkt civilsamfund, der udspringer af individer, ikke et samfund, der dybest set er én stor offentlig sektor.

Hvis man virkelig mener, at borgerlige værdier er bedre for samfundets nederste, må man argumentere med andet end kroner og øre.

 

Læs også interviewet med 27-årige Alex Vanopslagh – Liberal Alliances nye håb: »Arvingen«

Side 2