Af Thomas Pedersen, digter, lektor emeritus, ph.d. Åbakkevej 15, 1. mf. 2720 Vanløse
I en større artikel i Bøger 16/8 og siden i podcastserien Bukdahls Klubhus har Lars Bukdahl udbredt sig om det, han kalder »onde anmeldelser«. Udtrykket er problematisk. Anmelderens såkaldte ondskab er som oftest et biprodukt af en art faglig krænkelse. Bukdahl accepterer derimod ondskabens eksistens og er tæt på at dyrke den, idet han samtidig forsøger at afgrænse sig i forhold til en art »dårlig ondskab«. Jeg synes ikke, det lykkes særlig godt, for hans egen praksis som skribent bliver hængende i den dårlige ondskab. Jeg mener også, det er ufrugtbart at forsøge sig med denne skelnen, da dens primære effekt er at legitimere ondskaben (»det er okay at være ond« i Bukdahls jargon).
Hør for eksempel, hvordan han sender nyligt afdøde Jess Ørnsbo videre til det hinsides. I en udvidet nekrolog over Ørnsbo skriver han om den »ildpåsatte skraldespand, som var Jess Ørnsbos digtermund« (Bøger 23/8). Der er tale om rettergangskritik af værste skuffe. Ørnsbos digtning var original og billedrig, et overflødighedshorn af surrealistisk inspireret poesi. Ikke alt var lige smagfuldt eller passende, men en stor digter var han.
Anvender man uhyrlige grovheder af denne type om en person, må man finde sig i, at kanonen også vendes mod én selv. Hør her, hvad Bukdahl selv skriver i sin digtsamling Næseblod i Sofus City: »Natten kan være en bitter pille at sluge, en lille, sort, sort skid, der smager som krudt nærmest.«
Lars Bukdahl har nu i sin podcast oprettet en litterær bøddeltrup. Det synes jeg er en helt igennem dårlig idé, som leder tanken hen på 1930rnes antiintellektualisme.
Hvad er problemet? I vid udstrækning vil jeg mene, det handler om basal mangel på respekt og mådehold. Eller med Shakespeares mere poetiske udtryk: »degree«. Hør ham her smukt og dybsindigt i Troilus and Cressida:
»Take but degree away, untune that string,
And, hark, what discord follows! each thing meets
In mere oppugnancy (...)
Then everything includes itself in power,
Power into will, will into appetite;
And appetite, an universal wolf,
So doubly seconded with will and power.«
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. De kan indsende forslag til debatindlæg i Bøger til bogdebat@weekendavisen.dk.
Hør podcasten »Bukdahls Klubhus« her på weekendavisen.dk/podcast – eller hvor De ellers lytter til podcast.
Læs også Lars Bukdahls essay om alle tiders mest ondsindige anmeldere: »Ondt blæk«
