Leder.

Jungleloven

DEN lov, der hedder jungleloven, den lever her!« Man kan ikke anklage næstformanden for bagagemedarbejderne i Københavns Lufthavn for uklar tale. Budskabet blev leveret til en vikar, der insisterede på at forblive medlem af en anden fagforening end 3F og tilmed henviste til foreningsfriheden: »Jeg vil skide alt det lort et stykke,« svarede den vrede næstformand: »Der er kun én forening herude.« Sagen i lufthavnen har fået stor opmærksomhed af den simple grund, at bagagefolkene satte hele lufthavnen i stå, da de efterfølgende gik hjem. Vigtigere er det, at sagen handler om essensen i den danske model.

ORGANISEREDE lønmodtagere har i mere end hundrede år forhandlet med organiserede arbejdsgivere om løn- og arbejdsforhold. Byttehandlen var fra begyndelsen åbenlys: Arbejderne fik bedre og forudsigelige lønforhold, også når de skiftede job, mens arbejdsgiverne fik en troværdig og forudsigelig aftalepartner. I den helt unikke danske model forhandler parterne sig til aftaler, oftest uden politisk indblanding. Det har givet stor stabilitet, meget få konflikter og et unikt fleksibelt arbejdsmarked. Det er derfor helt skørt, at borgerlige politikere kræver, at regeringen skal gribe ind i den aktuelle lokale konflikt. De strejkende lufthavnsarbejdere er blevet idømt bod. Arbejdsretten har talt. Modellen virker.

KAMP om løn og arbejdsforhold er naturligvis udtryk for en interessekonflikt, men begge parter har fascinerende nok interesse i en høj organisationsgrad på begge sider. Ellers kan de ikke indgå aftaler, der holder, ikke mindst, når de skaber utilfredshed blandt lønmodtagerne. Det er og bliver derfor godt, at arbejdskraften er velorganiseret. Systemet hviler altså på en balance mellem hensynet til kollektivet og individet. Ryger den balance, ryger hele systemet. Den danske model skal netop forhindre den junglelov, som 3F åbenbart regerer efter i lufthavnen.

STYRER landets største fag­forening ikke efter hensynet til den balance, er det et virkelig stort problem. Der har været en del sager, hvor 3F aggressivt har forsøgt at indføre og håndhæve uformelle eksklusivaftaler på arbejdspladserne. De har åbenbart ikke forstået, at fremgangsmåden må være at gøre medlemskabet af en fagforening attraktivt. Det må skyldes, at de sidste hundrede år er gået hen over hovedet på 3F: Historien fra lufthavnen udtrykker, at en foruroligende stor del af magten i 3F har flyttet sig ud til den yderste venstrefløj, der hellere vil underminere den danske model end bevare den. Det var i hele det 20. århundrede de moderate venstrefløjspolitikere og fagforeningers bedrift at holde disse kræfter fra magten. Det er åbenlyst opgaven igen. I modsat fald kommer flere af disse sager med negative konsekvenser: en svækkelse af fagforeningerne, flere politiske indgreb i et uroligt arbejdsmarked og en undergravning af den model, der har været drivkraften i det danske samfund.