HAN udtrykte det selv klart, Lars Løkke Rasmussen, da han forlod formandsposten i Venstre med tre meddelelser til offentligheden: »Vigtigt at holde fast i sin selvrespekt,« skrev han først på Twitter. Ikke noget med: Vigtigt at tænke på partiets eller landets fremtid, nej, det vigtigste var Løkke selv. Samme aften et foto af ham selv og familien på Instagram. Og næste dag et opslag på Facebook om den tale, han ville have holdt, hvis han havde fået lov. Hvilket selvoptaget exit! Syv år som landets statsminister, og han stiller end ikke op og svarer på spørgsmål i en ordentlig udveksling med offentligheden. Man græmmes. Forløbet er symptomatisk for Løkkes ledelse. Af Venstre, den borgerlige blok og hele landet.
BLIVER det anderledes med partiets kommende leder? De sidste mange års magtkampe i Venstre har støvsuget partitoppen for mennesker, der har haft det borgerlige projekt i hjertet. Det har været stadig mere uklart, hvad Venstre har stået for. Og det har afsat en eksistenskrise i det borgerlige Danmark, hvor man konstant prøver at regne sig frem til, hvad der mon er ægte borgerligt. I stedet for at finde ud af, hvad man faktisk selv mener er rigtigt.
JO, Jakob Ellemann-Jensen virker sympatisk, og han står utvivlsomt i den liberale del af partiet, men det gjorde Lars Løkke også en gang imellem. Spørgsmålet er, hvad den kommende partileder virkelig mener? Han har lagt afstand til Løkkes fantasi om en SV-regering, men ikke definitivt eller med principiel tyngde. Han har ikke som Venstremedlem udtrykt sig klart om udlændingepolitikken eller udfordringen fra den yderste højrefløj og dermed hele det kompleks, der drænede Venstre for energi til at formulere en klog klimapolitik, seriøs kulturpolitik og visionær økonomisk reformpolitik. Jakob Ellemanns opgave har hidtil været at udtrykke elendigheden på en frisk og munter måde. Der venter ham derfor en gigantisk opgave: Splittelsen i det borgerlige Danmark går lige ned gennem hans eget parti. At overvinde de seneste mange års politiske skizofreni bliver helt afgørende for at kunne skabe et troværdigt bud på fremtidens Danmark.
STATSMINISTER bliver Venstres formand en dag, så hans formandskab har hele landets interesse. Man kan ikke overdrive, hvor meget der trænges til en solid borgerlig opposition og statsministerkandidat, der med selvtillid og personlighed udtrykker en selvstændig, principielt båret vision for Danmark. Ikke fordi den lige passer den parlamentariske situation for tiden. Ikke alene fordi den er borgerlig. Men fordi den er rigtig – og han selv kan stå inde for den.
