Læserbrev. Kvindemagt.

Debat

Kvindemagt

Kurt Sørensen
Forskningsbibliotekar
Algade 32
Nykøbing Sj.

Artiklen om Egtvedpigen i Weekendavisen (»Uegtved­pigen«, 30. august) rejser mange interessante spørgsmål. Som påpeget af National­museets Karin Frei tyder hendes forskningsresultater på, at både Egtvedpigen og for eksempel Skrydstrupkvinden sandsynligvis er kommet til Danmark fra sydligere himmelstrøg, mens resultaterne for mænds og børns vedkommende viser, at de må have været bofaste. Der er ofte for kvindernes vedkommende tale om rige gravfund fra Bronzealder og tidlig Jernalder, der tillige antyder, at kvinder kan have tilhørt en herskende og måske rejsevant samfundsklasse.

Der er adskillige forhold, som peger på, at kvinder i tidligere tiders samfund havde en styrende rolle i samfundet, både i Danmark og i resten af Europa. Herhjemme betegnede almuen langt op i Middelalderen de tilbageværende enklaver af Bronze­alderens beboere (Stevns, Stigsnæs, Odsherred) som elverfolk, styret af elverdronninger eller »fruer«, og i Olaus Magnus’ værk om De Nordiske Folks Historie fra 1555 gengives eksempelvis et træsnit med titlen »Ridder besøger et Elverhus«, der viser en række elverhøje med kvinder, hvoraf flere bærer kroner på hovedet. Ofte stod kvinderne for rituelle handlinger, der dyrkede den hornede gud (på Kreta Minotaurus, i Norden Hjortemanden), og som den katolske kirke afbildede som Satan, mens præstinderne betegnedes som hekse, der skulle brændes på bål.

Det er nationalromantik at mene, at vi i Skandinavien helt har undgået europæiske folkevandringer og udefrakommende kulturer som Bronzealderens overlegne samfund, der pludselig efterfulgte Stenalderens primitive kultur. Asernes (germanernes) efterfølgende invasion fra Kaukasus til Nordeuropa førte til en mere mandsdomineret styreform i deres nye riger i Skandinavien. Karin Freis forskning muliggør en forfriskende nyfortolkning af vores fortid.