HONGKONG er kanariefuglen i kulminen. Byen og dens indbyggeres velbefindende viser, om der overhovedet er noget tegn på liv, når det gælder Kinas tilgang til demokrati og menneskerettigheder. I disse uger er hele verden vidne til et opgør, der netop vil afsløre dette: Har Kina den mindste tilbøjelighed til at respektere nogen form for frihed, selv dén, regimet selv har lovet at beskytte? Hele to millioner ud af byens syv millioner indbyggere har deltaget i de demonstrationer, der har lammet lufthavnen, lukket butikker og blokeret indfaldsveje. Og alle afventer den kinesiske regerings reaktion: Hvordan og hvornår vil de slå ned på demonstranterne, som de er begyndt at kalde for »terrorister, der vil blive brændt op af den ild, de leger med«.
ER Kina foreløbig afventende, er der ingen tvivl om hensigterne. Demonstrationerne skyldes en ny udleveringslov, der vil sende Hongkong-borgere til retsforfølgelse i selve Kina. Dermed forsvinder den mur, der opretholder »Et land-to systemer«, som blev indført ved Hongkongs overdragelse fra Storbritannien til Kina i 1997, og som sikrer byen friheder, alle andre kinesere kun kan drømme om. De er gradvist blevet afmonteret af præsident Xi Jinping. Den udbredte analyse er nu, at Kina håber at udmatte demonstranterne og så sende deres ledere i fængsel – og hvis urolighederne fortsætter, slå meget hårdt ned på dem.
TIDENS store spørgsmål er, hvad den vestlige verden har tænkt sig at gøre ved Kina. Hongkongs indbyggere er og opfatter sig som kinesere, men med dyb tilknytning til de værdier, vi hylder: ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, religionsfrihed, retssikkerhed. Det har de fået gennem de 150 år, hvor Hongkong var en britisk kronkoloni, på trods af at briterne beklageligvis aldrig gav Hongkong fuldt demokrati. Hongkong burde være tilstrækkeligt til at afkræfte det vrøvl om særlige kinesiske værdier, som den kinesiske regering fortæller, og som ofte gentages af folk i Vesten.
SUPERSYMBOL er Hongkong altså igen. Engang var byen det fremmeste symbol på globalisering og forbrug – billigt produceret plasticragelse og dyr livsstil. Nu er det symbol på noget meget vigtigere: en lille forpost for demokratiske værdier i et Kina, der stivner i overvågning, ensretning, materialistisk åndløshed og hård undertrykkelse af mindretal. Netop nu præsenterer Hongkongs borgere os for et spørgsmål: Hvad stiller de vestlige lande op med et Kina, der tramper hen over de værdier, vi påstår at ville beskytte? Vores reaktion på situationen i Hongkong sætter en standard for de næste, lignende konflikter. I dag er det Hongkong. I morgen andre asiatiske lande. I overmorgen er det Afrika. Det er Hongkongs borgere, der demonstrerer. Men det handler om os selv.
Læs også Peter Harmsens artikel om protestbevægelsens amorfe karakter: »Vær som vand«
