DEBAT. Når ikke vi bruger træ til brændsel, tager naturen affære og fornyer skoven med massive CO2-udledninger til følge.

Hasard med CO2

Hasard med CO2

 

Christian Oppegaard, norsk skovejer

I Weekenavisen #28 når nordmanden Jon Hustad frem til den konklusion, at »Fældning af skov og anvendelse af træ til at erstatte fossilt kulstof giver en lang periode med øgede koncentrationer af klimagasser i atmosfæren«. Hustad har muligvis ret i, at hvis man kun bruger skov til brændsel, får man en større udledning af klimagasser, end hvis man brænder kul. Derfor bruges skov heller aldrig kun til brændsel. Aldrig i Norge. I Norge er det fortrinsvis enkeltstående birketræer, der hugges ned til brændsel. Ellers er det kun »affald« fra skovhugst og restprodukter fra industriel træproduktion, der med fordel brændes og erstatter fossilt brændstof som olie og kul.

Den træsort, der vokser bedst, binder mest CO₂ og bruges allermest, er gran. Grantræer bør høstes, før de svækkes af alderdom og svampesygdomme i 80-årsalderen og begynder at afgive de store mængder CO₂, som er bundet i træet. Hvis grantræer høstes, mens de er friske og stærke, kan man nå op på at bruge 40 procent af træet til at fremstille planker, der igen kan bruges til at bygge huse med. Alt det CO₂, der er bundet i disse planker, bliver ved med at være bundet i husets levetid.

Høster vi grantræet i tide, kan vi desuden forædle 40 procent af træet til papir, finer, emballagekarton og diverse kemikalier. I det hele taget alt det, som i dag kan fremstilles af olie. Dermed holdes CO₂ bundet i kartonens, finerpladens og papirets levetid. 20 procent af et grantræ er grene og bark, som i dag ofte betegnes som affald, men som har en brændværdi, der er 30 procent af oliens, og som derfor er en ressource, der kan bruges til brændsel og erstatte fossil olie. Grantræer er alt for værdifulde til bare at høstes som brændsel, hvilket heller aldrig bliver gjort.

Den gode Jon Hustad skriver også i sin artikel: »Hvad mange glemmer, er, at gamle, naturlige landskaber, især skov, binder enorme mængder karbon, især i skovbunden. Moderne skovdrift er en industriel proces. De store, tunge maskiner river skovbunden og jorden op. Der slippes store mængder CO₂ ud i atmosfæren.«

Tværtimod, vi glemmer ikke, men husker hele tiden at give de nye træer de bedste vækstbetingelser, så de kan vokse hurtigst muligt og dermed optage mest mulig CO₂. Det er kun sollys, som kan gøre skovbunden frugtbar, og ved at hugge åbne arealer, rive jorden op og slippe sollyset ind i de år, der går, før ny skov vokser op og lukker det hele til igen, producerer vi tre gange så meget træstof, som binder tre gange så meget CO₂, som granskov gjorde for 100 år siden.

Mindre hugst og afbrænding af træ finder sted fra Grækenland til Californien. Det synes Jon Hustad godt om. Man skal bare være klar over, at når vi ikke hugger i vores skove, tager naturen selv affære og fornyer skoven med storme og brande, svamp og insekter og udleder CO₂ i mængder, som er uden for vores kontrol. Hvilket finder sted årligt netop fra Grækenland til Californien.

Indstilling af skovdriften er også meget udbredt, og resultatet er tydeligt i en nationalpark som Yellowstone, hvor en ophobning af brændbart træ gennem 100 år førte til, at 40 procent af parkens 900.000 hektar brændte op. Med en tilsvarende enorm udledning af CO₂. Man får sjældent både i pose og i sæk.

Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til en et debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.

 

Svar fra Jon Hustad:

Dansk Energi og Christian Oppegaard kritiserer mig for den artikel, der blev offentliggjort i Weekendavisen #28, og som handlede om kritikken af EUs og Danmarks afbrænding af biomasse fra træer. Det er ikke min kritik, og den kommer, som det tydeligt fremgår af artiklen, blandt andet fra en artikel i Nature Communications, et velanskrevet tidsskrift med en særdeles høj »impact factor« i Nature-familien. Forskerne skriver, som jeg også skrev, at der er god fornuft i at brænde affald fra normal træforædling.

Men de kritiserer den enorme ekspansion i anvendelsen af træer som brændsel og især den stigende import fra Nordamerika, som også Danmark medvirker til. Der er ikke nok træaffald i verden. Den stigning, der er tale om, og som varer ved i fremtiden, har fundet sted på grund af EUs forrige direktiv om vedvarende energi, og i det følgende, der blev vedtaget sidste år, kan man læse:

»Gennem det seneste årti [...] er Europas anvendelse af træhøst til direkte afbrænding med henblik på energiproduktion ekspanderet. Meget af træet kommer fra amerikanske og canadiske skove i form af træpellets. Og til trods for gentagne påstande om det modsatte (at der kun brændes affald, red.) kommer næsten 90 procent af disse træpellets fra træernes hovedstammer.«

Desuden forholder det sig sådan, at når skovhugsten forøges, forøges også udledningen fra jorden. I Norge hævder forskere, at overfladejorden indeholder 100 gange Norges årlige CO₂-udledning. Når de store maskiner rykker ind, slipper CO₂ ud.

Forskerne bag artiklen »Europe’s renewable energy directive poised to harm global forests« skriver videre, at hvis man forøger det globale forbrug af ikke-vedvarende energi med to nye procent fra træer, vil det kræve en fordobling af den nuværende årlige skovhugst.

Er disse forskere alene med deres mening? Nej. 800 forskere har underskrevet et protestbrev mod EUs energidirektiv. Jeg opfordrer alle til at google de 16 første underskrivere af »Letter from scientists to the EU Parliament regarding forest biomass«. Disse forskere er blandt de fremmeste i verden, og flere af dem har været med til at skrive FNs klimapanels rapporter. Som de skriver: »I et kritisk øjeblik, hvor verdens nationer har brug for at ’købe tid’ mod klimaforandringerne, svarer holdningen (i EUs direktiv, red.) til at ’sælge’ verdens begrænsede tid i kampen mod klimaforandringerne.«

Brev og svar oversat af Claus Bech.

Side 12