Sommerskole. Når NASA om 20 års tid bliver klar til at sende mennesker til Mars, vil danske Liva være den helt rigtige alder til at tage med på missionen.

Kurs mod Mars

Kurs mod Mars

Orions besætning. Kontrolrummet her. Er alt okay derude?«

»Orion her. Vi har et problem med et af solpanelerne. Besætningen arbejder på en løsning.«

Liva og hendes astronautkollegaer løsner deres sikkerhedsseler og bevæger sig ned til tavlen af knapper bagerst i rumraketten. Med hjælp fra kontrolrummets stemmer i deres headsets får de genstartet systemet og bragt solpanelerne tilbage til fuld styrke. Imens holder piloten kurs mod endestationen, og en halv time senere kan kontrolrummet endelig sige de længe ventede ord: »Orion, I er landet på Mars!«

Det er øvelsesdag for de 16 elever fra højniveauholdet på det amerikanske US Space & Rocket Center. Om bord på astronautholdet er den 15-årige danske pige Liva Nørgård Naur fra Ry. Det er anden gang, hun er rejst fra Danmark til byen Huntsville i delstaten Alabama i det sydlige USA for at komme i en uges træning som astronaut på rumcentrets Space Camp. I dag står der Mars-landing på skoleskemaet, og for hver øvelse Liva går igennem, bliver hun mere og mere sikker på sin drøm om en fremtid i rummet.

»Mit største ønske er at blive astronaut. At kunne bo i rummet og være et sted, hvor ingen har været før, og udforske noget helt nyt. Tænk på al den teknologi og viden, vi fik ud af at lande på Månen. Hvis vi tog til Mars, ville vi få så meget ny viden til udforskning og udvikling. Det, synes jeg, er mega sejt,« forklarer Liva på vej over rumcentrets skolegård, forbi høje rumraketter, fly og helikoptere til endnu en lektion i den 13 timer lange skoledag.

Tyngdekraft-træning

Mellem de mange øvelser snapchatter Liva hjem til sine venner i Danmark. Men selvom det er sjovt at holde vennerne opdateret, føler Liva ikke, at vennerne forstår, hvorfor hun er fløjet over på den anden side af Jorden for at gå endnu mere i skole, end de allerede gør.

»Jeg føler lidt, jeg har to sider,« forklarer hun i klasselokalet lidt senere på dagen, mens hun og hendes gruppe er ved at bygge en mini-rumraket af karton og flamingo. »Det er denne her side, jeg bedst kan lide. Den fylder mest for mig, men det er også den, jeg skjuler mest, når jeg er hjemme i skole. Jeg er glad for mine venner derhjemme, men jeg har det, som om de er ligeglade med alt det her og ikke rigtig forstår mig.«

Livas farfar og oldefar var fysikere og beskæftigede sig med astronomi. Liva føler, at hun er født med en »rum-lyst i generne«, som hun siger det.

Da hun sidste år valgte konfirmationen fra, gav forældrene hende i stedet en flybillet til USA og en uges astronauttræning i Alabama i gave. Her mødte hun for første gang unge på sin egen alder, der var lige så bidt af rummet som hende. Og hun var ikke i tvivl om, at hun ville tilbage igen.

Undervisningen foregår udelukkende på lynhurtigt amerikansk, men Liva er god til engelsk og vant til at læse det og se film fra USA, så hun kan sagtens følge med. I frikvartererne kan de 1000 elever, som centret har boende hver uge i sommerferien, prøve forlystelser, der minder lidt om Tivolis Gyldne Tårn. Der er også en maskine kaldet G-Force, hvor eleverne bliver spændt fast og snurret rundt så hurtigt, at de presses mod væggen med tre gange tyngdekraftens styrke – præcis som det føles for rigtige astronauter at lette i en rumraket.

Liva Nørgaard Naur og hendes klassekammerater bygger en miniraket af karton og flamingo og øver sig i at skabe den rette vægtfordeling, aerodynamik og holdbarhed. FOTO: Osie Greenway
Liva Nørgaard Naur og hendes klassekammerater bygger en miniraket af karton og flamingo og øver sig i at skabe den rette vægtfordeling, aerodynamik og holdbarhed. FOTO: Osie Greenway

Mars-generationen

Rumcentret i Alabama samarbejder med den amerikanske regerings rumafdeling NASA, og i løbet af ugen får eleverne besøg af en rigtig astronaut. »I er Mars-generationen,« fortæller den amerikanske astronaut Don Thomas eleverne. »Om 20 til 25 år håber NASA på at sende de første mennesker til Mars. På det tidspunkt er jeg for gammel, men I er den rigtige alder.«

I løbet af de snart 30 år, rumlejren har eksisteret, er 15 af eleverne endt med at blive astronauter, mens tusinder af dem har fået forskelligt arbejde, der har med rummet at gøre.

»Vi har brug for jer til at designe nye rumdragter og bygge nye raketter,« fortsætter Don Thomas. Ligesom Liva har han villet være astronaut, lige siden han var barn. Men han måtte søge ind hos NASA fire gange, før de endelig accepterede ham.

»Der var mange gange, hvor jeg var lige ved at give op, og folk grinede ad mig, når jeg fortalte dem, at jeg ville ud i rummet. Men det tager tid og hårdt arbejde at nå hertil. Du skal være god til matematik og fysik og i god form. Gør jeres bedste i skolen hver dag, og opgiv aldrig jeres drømme. Så kan I meget vel blive de første mennesker på Mars.«

Don Thomas blev astronaut i 1990 og har siden fløjet 17 millioner kilometer i rummet svarende til 642 ture rundt om Jorden. Han husker tydeligt den første gang, han og hans astronautkollegaer blev skudt op i rummet. På otte et halvt minut nåede de fra Jorden og op gennem atmosfæren, hvor de i 14 dage cirkulerede rundt om kloden med over 30.000 kilometer i timen. Gennem vinduet så Thomas toppen af Mount Everest, vulkaner i udbrud og tornadoer forme sig i verdenshavene.

Som del af deres træning lærer eleverne på Space Camp at flyve et F-18-kampfly i centrets avancerede flyver-simulator. FOTO: Osie Greenway
Som del af deres træning lærer eleverne på Space Camp at flyve et F-18-kampfly i centrets avancerede flyver-simulator. FOTO: Osie Greenway

Rumkapløb

En af de mest spændende opgaver ude i rummet er at lave dyre- og planteforsøg, synes astronauten Don Thomas. Liva er enig, og på klassens Mars-mission har hun meldt sig på planteholdet sammen med sin rumklassekammerat Elizabeth. I en særlig afdeling af rumskibet dyrker de tomater, persille og andre grøntsager. En astronaut spiser næsten tre kilo mad om dagen. For fire astronauter på en mission til Mars, der forventes at tage tre år, betyder det, at de skal bruge 50.000 kilo mad. Det er umuligt at få plads til i rumraketten, og astronauterne er derfor nødt til at kunne producere deres egen mad, mens de er af sted.

Senere på eftermiddagen efter Mars-øvelsen falder snakken på samarbejde mellem lande i rummet. Da den amerikanske astronaut Neil Armstrong satte første fod på Månen i 1969, var det resultatet af et kapløb mellem Rusland og USA om at nå ud i rummet og op på Månen først. Livas klassekammerat Stewart fra Georgia mener, at konkurrence er nødvendigt for at få folk til at arbejde bedst og hårdest. Men samarbejde er også vigtigt, tilføjer Liva og giver som eksempel, hvordan Rusland og USA i dag arbejder sammen i rummet, og begge har astronauter boende på den internationale rumstation, der cirkulerer ude i galaksen og sender ny viden om rummet hjem til os.

Liva og hendes klassekammerat Elizabeth fra Las Vegas har meldt sig på planteholdet under klassens Mars-mission for at lære, hvordan man planter grøntsager og producerer sin egen mad i rummet. FOTO: Osie Greenway.
Liva og hendes klassekammerat Elizabeth fra Las Vegas har meldt sig på planteholdet under klassens Mars-mission for at lære, hvordan man planter grøntsager og producerer sin egen mad i rummet. FOTO: Osie Greenway.

Samarbejde er også vigtigt for at undgå konflikt, når de forskellige lande når frem til for eksempel Mars, tilføjer Stewarts sidemand, Anna fra North Carolina. Der findes ikke nogen regler for, hvordan lande skal opføre sig, når de når frem til og måske endda slår sig ned på en ny planet. Skal de dele den op med landegrænser? Og hvem har retten til at være hvor?

Liva og hendes klassekammerater løber aldrig tør for ting at snakke om og har dårlig nok tid til at sove i løbet af ugen på lejren. Da de om fredagen går på scenen for at modtage deres diplom, er deres drøm om at blive astronauter kun blevet endnu større.

»Jeg føler, jeg har lært mere i denne uge, end jeg har på et helt år i fysiktimerne derhjemme,« siger Liva glad. »Jeg føler virkelig, jeg har forandret mig. Jeg har altid vidst, hvad jeg gerne vil, men nu føler jeg mig mere sikker på, at jeg kan.«

»Alt har været så spændende, og jeg vil være astronaut mere end nogensinde før,« lyder det glad fra Liva Nørgaard Naur, efter hun har bestået sin anden gang på Space Camp i Alabama. FOTO: Osie Greenway
»Alt har været så spændende, og jeg vil være astronaut mere end nogensinde før,« lyder det glad fra Liva Nørgaard Naur, efter hun har bestået sin anden gang på Space Camp i Alabama. FOTO: Osie Greenway

Rum-soldater?

NASA har planer om en ny månelanding i 2024 og arbejder på at komme til Mars. USAs præsident, Donald J. Trump, har endnu flere planer for rummet. Han har i alt fald talt om at oprette et rum-militær, der skal være klar til at udkæmpe krige mod andre lande ude i universet.

Fra NASA til din iPhone

Rumrejser lærer os ikke kun om universet, men er også med til at udvikle teknologi, som kan bruges her på Jorden. Mange ting i vores hverdagsliv er egentlig lavet til astronauter.

  • Mobiltelefonkameraet blev oprindeligt opfundet til rumskibe, hvor der var behov for små kompakte kameraer. Nu sidder det i mere end hver tredje af alle verdens mobiltelefoner – blandt andet iPhones.
  • LED-lys blev opfundet til dyrkning af planter i rummet. I dag bliver de små, strømsparende pærer brugt i huse og biler overalt i verden.
  • Sneakers ville ikke se ud, som de gør i dag, hvis det ikke var for astronauternes garderobe. Indersiden af vores kondisko er kopieret fra rumdragter.
  • Bærbare computere blev første gang opfundet i 1960erne for at få plads på turene ud i rummet. Dengang var almindelige computere nemlig kæmpestore. Også nutidens computermus er en opfindelse først lavet til astronauter.
Side 69