Cirkusprinsesse. For et år siden var 12-årige Nynne blandt tilskuerne i cirkus – nu står hun i manegen. Hun holder fri fra skole i næsten et halvt år, så hun kan rejse landet rundt og spille hovedrollen i en cirkusforestilling. Uden mor og far.

»Det føles som en leg«

»Det føles som en leg« Af Røskva Würtz

Nynne Hulsig Samuelsen kommer fra Frederiks­havn, men hun har ikke været hjemme hos sine forældre og lillebror siden starten af april. I foråret byttede hun nemlig sit værelse ud med en campingvogn for at rejse landet rundt med Cirkus Trapez.

Ved første øjekast er hun en usædvanligt selvsikker og rank lille pige. Hun er iført en blå sommerkjole med hvide polka­prikker, og hendes lyse hestehale hopper for hvert energiske skridt, da hun viser vej mellem cirkuskaravanens vogne. De danner en lille by på den ene side af det store cirkustelt. Cirkus Trapez kom til byen aftenen forinden, og i morgen kører de videre igen og efterlader kun lidt savsmuld på græsmarken. Sådan er cirkuslivet. Man er altid på farten. Men Nynne kommer ikke selv fra en cirkusfamilie.

»Min far er skolelærer, og min mor er sagsbehandler. De mest normale jobs. Men min far jonglerer, og min lillebror er god til diabolo – hvor man hvirvler en stor slags yoyo rundt ved hjælp af to pinde med en snor imellem,« forklarer hun. »Og vi har altid været cirkusfans!«

Da Nynne var seks år, var hun på cirkuscamp i sin sommer­ferie. Men selv inden da var hun lidt af en amatør-akrobat. Hendes små arme og ben var stærke af altid at kravle rundt og hænge med hovedet nedad på gyngestativerne på legepladsen.

»Da jeg så en trapez til cirkuscamp, var det bare kærlighed ved første blik,« siger hun med et grin.

Og efter den første dag med cirkustræning havde lille Nynne allerede besluttet sig:

»Jeg vil være en stor cirkusprinsesse!«

Trapez-video

I billetvognen sidder Isabella Enoch Sosmand og gør klar til at tage imod publikum. Den smukke ældre kvinde med de kunstige øjenvipper er cirkusdirektør og stifter af Cirkus Trapez. Hun og Nynne fandt hinanden, da Cirkus Trapez besøgte Sæby sidste år. Selvfølgelig skulle den unge cirkusfan ind at se forestillingen, og bagefter kontaktede Nynnes mor Isabella.

»Hun ville gerne vide, hvordan Nynne kunne komme ind i cirkusverdenen,« fortæller Isabella. »Men der er jo rigtig mange små piger og drenge, som gerne vil være akrobater, jonglører og prinsesser.«

Isabella glemte derfor hurtigt den lille lyshårede pige igen. Men så sendte Nynnes mor nogle videoer af sin datter i trapezen.

Nynne strammer trapezen efter. Alle må hjælpe til i det lille cirkus. Foto: Tor birk trads
Nynne strammer trapezen efter. Alle må hjælpe til i det lille cirkus. Foto: Tor birk trads

»Hun var rigtig dygtig,« siger Isabella og kigger kærligt på Nynne. »Altså, du var lidt sjusket, og du manglede elegance. Men så snart vi begyndte at arbejde sammen, viste det sig, at du var vanvittigt lærenem.«

Isabella stod bare ikke lige og manglede en cirkusprinsesse. Hun manglede en cirkusprins. Den kommende forestilling skulle nemlig handle om Yakari, den lille indianer-dreng fra tegne­serien. Men Isabella besluttede, at det ikke gjorde spor, at rollen som Yakari blev spillet af en pige.

»Nynne har så mange fordele. Hun taler tydeligt og er god til skuespil,« siger cirkusdirektøren. »Hun er kun 12 år, men hun ser yngre ud, og hun virker ældre. Den perfekte Yakari!«

Nynnes campingvogn

Nu skal Nynne til at gøre sig klar til aftenens show. Det foregår i hendes campingvogn. Her bor hun alene, omkranset af de andre artister og arbejderes husvogne.

»Der er nok ikke så mange, der flytter hjemmefra som 12-årige,« griner hun.

I hendes camping­vogn er tøj og kostumer drysset over køje­sengen. I det lillebitte køkken er der Sun Lolly-is og krydder­boller i store mængder, og på spise­bordet står et stort sminke­spejl. Her slår Nynne sig nu ned. Hun trækker rutineret et hår­net over sit lange, blonde hår og finder sin sminke­taske frem.

»På en normal dag vågner jeg, når jeg har lyst, nok omkring 8.30. Vi er altid sent oppe. Efter forestillingerne spiser vi nemlig sammen. Alle tager en ret med, og så har vi det bare vildt hyggeligt.«

Nynne lægger selv sin makeup – hun har luret tricks på YouTube. Foto: Tor birk trads
Nynne lægger selv sin makeup – hun har luret tricks på YouTube. Foto: Tor birk trads

Hun finder en lysebrun tube frem og sætter store klatter af sminken på kinder, hage, næse og pande. Så fordeler hun det i hvirvlende strøg med en makeup-børste. Det har hun lært ved at se videoer på YouTube.

»Jeg plejer også at gå over og hjælpe med at fodre dyrene. I det hele taget hjælpes vi ad med alting,« fortæller hun videre, men bliver afbrudt.

Ind ad døren kommer en yngre pige hoppende. Det er Mathilde på otte år. Hendes mor arbejder for Cirkus Trapez, og Mathilde har også fået en lille rolle i showet. Hun er allerede klædt ud i et indianer-kostume og begynder med det samme at klatre rundt på køje­sengene. Nynne retter på Mathildes paryk og ryster på hovedet over, at pigens strømpebukser allerede er gået i stykker. Mathilde griner og springer ud af campingvognen igen, og Nynne vender tilbage til spejlet. Hun påfører pudder, rouge, læbestift, mascara og til sidst de mørke øjenbryn. Da indianer-kostumet og den sorte paryk kommer på, er Nynne ikke længere til at kende.

»Voila!« siger hun og slår ud med armen.

Nynne i indianer-kostume. Foto: Tor Birk Trads
Nynne i indianer-kostume. Foto: Tor Birk Trads

Én gang til!

Sommersæsonen i et cirkus varer næsten et halvt år, og Nynne har hverken sin mor eller far med. Det er også lang tid for en 12-årig at holde fri fra skole. Men hun laver lektier to timer hver dag for at følge med.

»Og så lærer jeg jo også en masse her,« siger hun bestemt.

I Cirkus Trapez arbejder der folk fra mange forskellige lande: Portugal, Marokko, Spanien, Italien og Tyskland. De taler engelsk sammen, men andre sprog sniger sig også ind.

»Jeg er begyndt at bruge alle mulige udtryk. Sheisse og kaput for eksempel. Og når jeg snakker i telefon, siger jeg ciao i stedet for farvel.«

Hver dag rykker cirkus til en ny by. Her flytter Nynne brandslukkere ind i teltet. Foto: Tor birk trads
Hver dag rykker cirkus til en ny by. Her flytter Nynne brandslukkere ind i teltet. Foto: Tor birk trads

Hver aften inden forestillingen sælger Nynne også billetter og blinkende lamper til publikum. Det kræver hurtig hoved­regning.

»Og jeg har lært at gøre rent, at passe dyrene og at skifte sikringer, så jeg kan få strøm i min vogn,« siger hun og tænker sig lidt om. »Jeg har faktisk ændret mig meget. Jeg plejede at være ret indelukket, men jeg er blevet meget mere selv­sikker af at være her. Jeg var nødt til at blive mere moden.«

Den unge cirkus­prinsesse har heller ikke lyst til at tage afsked med cirkus­livet lige foreløbig.

»Jeg vil med næste år igen! Uanset hvad mine lærere synes om det,« siger hun med alvorlig stemme.

Planen er allerede lagt:

»Jeg tager lige hjem til min konfirmation. Men så vil jeg hurtigt tilbage. For selvom jeg selvfølgelig savner min familie og mine veninder, så elsker jeg det her arbejde. Det er anderledes, og det føles som en leg,« siger hun, mens hun går over mod cirkus­teltets bag­indgang. Publikum er begyndt at dukke op, og inde fra teltet spreder lyden af panfløjte­musik sig sammen med duften af heste­pærer og candy­floss. En lille pige med tiara og strut­skørt stirrer på Nynne med store øjne. Yakari smiler og vinker til hende.

»Der er ingen tvivl for mig. Det er cirkus for life!«

Nynne Hulsig Samuelsen er 12 år og cirkusprinsesse i Cirkus Trapez. Inde i sin campingvogn friserer Nynne Yakaris hår/paryk. Foto: Tor birk trads
Nynne Hulsig Samuelsen er 12 år og cirkusprinsesse i Cirkus Trapez. Inde i sin campingvogn friserer Nynne Yakaris hår/paryk. Foto: Tor birk trads

Imponerende cirkusprinsesser

Antoinette Concello elskede sin trapez. Som en del af De flyvende Concellos susede hun gennem luften fra gynge til gynge og var den første kvinde, som lavede en tredobbelt saltomortale.

I 1876 gik linedanseren Maria Spelterini over Niagara-vandfaldet i USA på en udspændt line – og hun gjorde det både forlæns, baglæns og med en papirspose over hovedet. Ursula Blütchen fra Tyskland havde syv trænede isbjørne med sig i manegen.

I de amerikanske western-cirkusser blev Annie Oakley berømt som skarpskytte. Hun kunne ramme en mønt kastet op i luften eller tænde sin mands cigaret med et skud – mens han holdt den i munden.

Cirkus i krise

De første cirkusser blev til i 1700-tallet og blev vildt populære i både Europa og senere i USA og Asien. Dengang holdt akrobaterne, rytterne og dyre­tæmmerne til i store haller – ligesom Cirkus­bygningen i København. I starten af 1900-tallet begyndte der at være omrejsende cirkusser med kolossale telte.

I dag er der kun et stort cirkus tilbage i Danmark, nemlig Arena, mens både Cirkus Benneweis og Cirkus Dannebrog er gået konkurs inden for de seneste år. Der er dog fem cirkusser på turné i de danske byer i år: det store Arena og de mindre: Baldoni, Trapez, Arli og Mascot. Der findes også stadig store udenlandske cirkusser, som for eksempel Cirque du Soleil. Og både Cirkus Summarum og det komiske Zirkus Nemo bygger videre på cirkushistorien.

Side 69