Peter Hertel Rasmussen: Den danske Tysklandsbrigade 1947-1958. 460 sider, ill. 398 kr. Syddansk Universitetsforlag.
I sommeren 1947 begyndte den første omfattende danske militære besættelse i nyere tid, da Tysklandsbrigadens kolonner af lastbiler og motorcykler med soldater i kakifarvede militæruniformer satte sig i bevægelse mod grænsen i syd. Målet var området Ostfriesland nær den hollandske grænse, der blev underlagt den britiske besættelseszone efter Anden Verdenskrig.
Den ret ukendte historie om Tysklands-brigaden, der mellem 1947 og 1958 havde omkring 45.000 danske soldater udstationeret syd for grænsen, er temaet for historikeren Peter Hertel Rasmussens nye, store bog. Indsatsen var et udslag af et dansk ønske om at aflaste briterne efter Anden Verdenskrig ved at stille soldater til rådighed. At den danske indsats i Tyskland ikke fik en humanitær, men militær karakter, skyldtes primært udenrigsminister Christmas Møller, der i den første regering efter befrielsen fik tilslutning til at sende en dansk styrke til den britiske zone som afdrag på en taknemmelighedsgæld. Dette aspekt ændrede sig dog i takt med, at Den Kolde Krig og truslen fra Sovjetunionen begyndte at manifestere sig. Udviklingen betød, at brigaden blev en vigtig brik i dansk sikkerhedspolitik. Et forhold, der for alvor stod klart i 1949, da Danmark blev medlem af NATO, og brigaden, der nu hed Tysklandskommandoen, fik operativt ansvar for at forsvare det slesvig-holstenske område.
I begyndelsen af 1950erne var kommandoen i samarbejde med en mindre britisk hærenhed i realiteten den eneste styrke, der skulle forsvare den jyske halvø i tilfælde af et overfald fra øst. Denne situation ændredes først, da genbevæbningen af Vesttyskland begyndte og samtidig resulterede i, at de danske tropper indgik i et nyt forhold til de tyske myndigheder.
Den danske Tysklandsbrigade er blevet til på baggrund af en stor arbejdsindsats i arkiverne, og det resulterer i meget nyt, men er ikke bogens eneste styrke. Det forhold, at forfatteren i sin analyse ikke har ladet sig begrænse udelukkende til snævre militære og politiske forhold, men også giver sig i kast med væsentlige aspekter som danskernes syn på tyskerne i besættelsestidens skygge, gør bogen særdeles anbefalelsesværdig. Forholdet til tyskerne bliver især udfoldet i spørgsmålet om fraternisering, som var en problemstilling, der allerede blev klar, kort efter at de første soldater var ankommet. Brigaden blev opstillet kort efter krigen, hvor holdningen til tyskerne var præget af en dyb modvilje, hvorfor soldaternes interaktion med civile snart blev en del af debatten i Danmark. Fælles for mandskabet var, at de fleste for første gang i deres liv så de tyske byer – eller hvad der var tilbage af dem. Ruindyngerne indtog en central plads i soldaternes møde med Tyskland, og ikke mindst situationen i Bremen og Hamborg efterlod et chokerende indtryk selv et årti efter krigens afslutning. Det samme gjorde det, når kvinder og børn søgte rundt i murbrokkerne for at finde madrester, hvorfor soldaterne begyndte at give deres forsyninger til de lokale. Uddeling af madrester til børn blev snart en fast bestanddel af livet på kaserne.
Et mere prekært spørgsmål gjaldt fraterniseringen med de lokale kvinder. Da soldaterne ankom, var der stadig mangel på tyske mænd, fordi de enten var døde eller sad i sovjetiske fangelejre. Kombineret med den materielle knaphed gjorde det de danske mænd særdeles eftertragtede. Forbuddet mod fraternisering var før brigadens ankomst gradvist blevet ophævet hos de vestallierede, men man var fra det danske forsvars side klar over, at spørgsmålet om relationer til tyske kvinder nemt kunne rejse kritik i den danske offentlighed. Forsvaret stod i realiteten over for to muligheder. Enten at der foregik en fraternisering efter fyraften, hvor de menige opsøgte værtshuse og danselokaler, eller en mere kontrollerbar form for møde på kasernen. Resultatet blev i første omgang det sidste, hvorfor brigaden begyndte at arrangere baller for de enkelte kompagnier på kasernerne. Der var ikke fri adgang for kvinderne, der først skulle godkendes af kompagnichefen, ligesom de for egen regning skulle lade sig teste for kønssygdomme. På trods af disse foranstaltninger var det ikke svært at finde kvinder, der ville gå mange kilometer for at deltage. Alt gik således godt, indtil Billed-Bladet bragte en fotoreportage om de såkaldte tyskerballer, der kort efter blev indstillet som følge af misnøjen i Danmark. Danseaftenernes afskaffelse bremsede dog ingenlunde omgangen på trods af forbud. Under udgang skiftede soldaterne til civilt, da det gjorde det svært for militærpolitiet at opdage dem, og opsøgte kvinderne uden for det militære område. Der er næppe tvivl om, at soldaternes mødet med civil-befolkningen var med til at relativere synet på de ellers så forhadte tyskere.
Peter Hertel Rasmussens solide undersøgelse er en særdeles vellykket fremstilling, der gør den lille historie om brigaden til den store fortælling om den sikkerhedspolitiske udvikling i Danmark fra neutralitet til partner i NATO. Bogen kan anbefales til alle med interesse for det danske forsvars historie og ikke mindst for Danmarks rolle under den tidlige fase af Den Kolde Krig.
