Louise Marie Lykkeskov, statskundskabsstuderende
Jeg har siddet med en arrig følelse i kroppen, siden jeg for et par uger siden deltog i et ellers godt valgarrangement med Weekendavisen på Café Europa med Arne Hardis og Hans Mortensen.
Til arrangementet sad jeg i en forsamling af halvtreds-plus-årige trofaste Weekendavisen-læsere og var tydeligvis langt under aldersgennemsnittet. Der blev snakket om løst og fast om valgkampen, gennemgået både Lars og Mettes liv og historier, serveret valgflæsk og snaps. Da vi nåede til klima, blev snakken meget overfladisk. Her udtalte en af de to værter om de unges klimastrejke, at »det er jo også meget belejligt, at man så kan få sig en fridag«. Og så grinede alle så lystigt.
Det virker, som om disse gamle mænd prøvede at foregive, at unge mennesker strejker af magelighed. Men hvem er det egentlig lige, der er er magelige her? Er det os, der ændrer vores vaner og forbrug og kæmper for ændringer i lovgivning, der kan hjælpe den allerede eksisterende klimabevægelse på vej? Eller er det dem, der ikke vil støtte dette formål, fordi det ikke passer særligt godt ind i deres magelige livsstil og derfor behandler spørgsmålet, som om det er en glimrende joke?
Jeg så mig omkring i dette rum og var forarget over at se, at ingen andre end mig havde taget denne udtalelse til sig.
Derfor vil jeg gerne tale på vegne af min generation og dem, som kommer efter, og sige, at det ikke er en joke, at vi gerne vil have forandring. Det er ikke en joke, at vi kommer til at være voksne og gamle i en tid, hvor temperaturerne stiger og stiger sammen med havniveuaet. Hvor de regionale forskelle vil blive større og større, og hvor en sommer som den i 2018 vil være normen, ikke afvigelsen fra reglen. Og hvis den største krise, vi kan forestille os lige nu, er flygtninge og migrationskrisen, så prøv at forestille jer, hvordan det vil se ud, når alle de mennesker, som er mest udsatte for klimakrisen, begynder at vandre over grænsen, fordi det ikke længere er muligt at leve, hvor de kommer fra. Så skal I nok få jer et chok.
Så nej, jeg synes ikke, det er ok at affeje klimastrejken som unge mennesker, der bare gerne vil have en fridag. Hvis vi ville have en fridag, ville det ikke være så svært at pjække. Det, vi vil have, er, at jorden får en fremtid, og det kræver, at magthaverne i Danmark hører og ser, at der er nogen, der kalder dem til handling.
Og for at citere Greta Thunberg: »What is the point of learning facts in the school system when the most important facts given by the finest science of that same school system clearly means nothing to our politicians and our society?« Der er altså en symbolsk pointe i at gøre dette som en strejke fra skole og ikke som en eftermiddagsaktivitet i vores fritid.
Der er lige nu en fejlkobling mellem dem, som bestemmer vores lands fremtid, og dem, som kommer til at mærke konsekvenserne. Dette er ikke normal lovgivning som et kontanthjælpsloft eller en dagpengereform, som en ny regering kan gøre om igen om fire år. Klimaforandringerne er irreversible, og lovgivningen skal ske lige nu.
Og nu når vi til de gode nyheder. Vi har heldigvis to ganske fantastiske muligheder for at sætte vores præg, råbe op og rent faktisk skabe denne forandring lige nu. For vi står over for to valg. Folketinget og Europa-Parlamentet skal sættes sammen på ny inden for bare de næste to uger.
Så tag din ven, din far, din bedstemor under armen, og gå ned og sæt et kryds på nogen, som rent faktisk vil gøre noget ved denne krise. Og lad det være nogen, der også ville det, inden valgkampen gik i gang, og alle, selv de mest klimaskeptiske DFere og LAere, pludselig også ville være med i legen, for der er ingenting, der tyder på, at de rent faktisk vil handle.
Så tag og lyt til alle os unge, der samler os sammen og strejker og demonstrerer for en bedre klimapolitik og for at sætte ambitionerne højere. Tag og sæt begge dine kryds på et ægte grønt parti, og lad please være med at affeje klimakrisen som en joke. Du kommer ikke til at synes, at den er særlig sjov, når konsekvenserne begynder at ramme for alvor.
Dette er et debatindlæg og udtrykker derfor alene skribentens holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på opinion@weekendavisen.dk.
