Debat. Vold ligger i islams dna og sprogbrug, selv om sidste uges kronik påstår det modsatte.

Islamiske tolkninger

 

Kjeld Flarup, civilingeniør:

Tak til Mohamad Abd Almonam for i Weekendavisen #11 at bekræfte islams grundlæggende voldelige tilgang til verden i forhold til kristendommen.

Koranen billiger, at man griber til våben. Almonam kalder det for selvforsvar og siger, at man ikke må kæmpe, med mindre man bliver angrebet. Han forklarer dog ikke, hvad det vil sige at blive angrebet. Dog nævner han sura 60, vers 8, hvor der står »bekæmper jer i religionen«. Hvad vil det sige? Gælder det kun kamp med sværd eller også kamp med pennen? Det vil altid være et fortolkningsspørgsmål.

Jeg vil give Almonam ret i, at muslimer ikke skal tage afstand fra enhver muslim, der begår en ugerning. Han kan nøjes med at tage afstand fra dem, der råber »Allahu akbar«, når de begår udåden, eller henviser til islam i deres manifester. Så skal jeg nok love at gøre det samme med enhver kristen, der henviser til Bibelen for at retfærdiggøre sine drab. Hvis jeg altså bliver hørt for det kor af stemmer, der påpeger, hvor han går forkert af kristendommen.

En person, som fortjener speciel fordømmelse, er Brenton Tarrant, som ved at vælge netop byen Christchurch til sin udåd har kastet skam over kristne i hele verden. Det er børnelærdom, at Jesus konsekvent afviser vold. Matthæusevangeliet, kapitel 5, vers 39: »Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.«

Hvis man vil bruge Jesus til at retfærdiggøre vold og drab, skal man direkte lyve om, hvad der står i Bibelen. Koranen er ulig lettere at retfærdiggøre vold ud fra, for der skal man blot være en lille smule selektiv. Brug af vold ligger i islams dna og sprogbrug. Profeten Muhammed var krigsherre, Jesus derimod var pacifist.

Hver gang en muslim begår vold i islams navn, er Almonams budskab om fred under angreb. Derfor bør han tage afstand, ikke så meget i danske aviser og medier, men nærmere i moskéen, hvor han bør opfordre imamen til at hudflette terroristernes teologi. Desværre har vi set, at moskéerne er blevet brugt til rekruttering af Islamisk Stat-krigere. Og jeg tror, at Almonam vil give mig ret i, at mange imamer har sagt vanvittige ting. De har næppe været så godt inde i Koranen som Almonam.

Der er brug for Almonams korancitater, bare ikke i Weekendavisens spalter, hvor det lyder apologetisk, men i det muslimske miljø. Jeg vil ønske ham al mulig held og lykke, for jeg tror ikke på, at hans fortolkninger er så udbredte, som han giver udtryk for.

 

Læs også Mohamad Abd Almonams kronik i Weekendavisen #11, fredag 15. marts 2019: »Den såkaldt Islamiske Stat«