Skolestrejke. Det startede med en enkelt pige og hendes stille protest. I dag, et halvt år senere, skolestrejker børn og unge fra mere end 90 lande for klimaet.

»Man er aldrig for lille til at gøre en forskel«

»Man er aldrig for lille til at gøre en forskel« Af Tobias Marcus Møller

Hele den samlede verdens­presse er mødt frem. Foran snurrende kameraer og nysgerrige journalister ind­tager Greta Thunberg taler­stolen på FNs klima­topmøde i den polske by Katowice. Hun er 15 år og klima­aktivist, og denne december­dag i 2018 løber hun med alle overskrifterne.

Hendes budskab er klart. Børn og unge over hele verden er trætte af de voksnes løfter om at gøre noget ved klimaet. De snakker en masse, men det er svært at få øje på de egentlige forandringer.

»Vi er ikke kommet her for at tigge og bede verdens ledere om at bekymre sig. I har ignoreret os tidligere, og I vil ignorere os igen,« siger hun. Hun kniber øjnene sammen og kigger skeptisk ud over forsamlingen.

Talen til klima­topmødet i december gjorde Greta til en verdens­stjerne. Intet mindre. Aviser og tv-stationer fra hele kloden ville snakke med den unge svensker, hvis fletninger og store mod fik mange til at sammenligne hende med Pippi Langstrømpe.

Det første skilt

Talen i Katowice var et foreløbigt højde­punkt i Gretas rejse fra ukendt skoleelev til verdens­kendt klima­forkæmper. Det hele startede den 20. august 2018. Det var den dag, Greta Thunberg første gang satte sig til at strejke for klimaet foran det svenske parlament i Stockholm. Der var valg til parlamentet, og Greta havde taget fri fra skole for at protestere mod, at de svenske politikere ikke tog klima­krisen alvorligt nok. Hun havde et hvidt pap­skilt med, hvor der stod »Skolestrejke for klimaet«. Så sad hun troligt fra klokken otte til 15 i tre uger op til valget.

Det så måske ikke ud af meget. Den lille stille pige og hendes hjemme­lavede skilt. Men ret hurtigt hørte de svenske medier om hendes protest, og bare få dage senere havde nyheden spredt sig til resten af verden. Alle ville snakke med den vilje­stærke pige, der prøvede at råbe politikerne op. Med sin store ro og skarpe tunge blev Greta tale­rør for en generation af børn og unge, der ikke følte, at politikerne gjorde nok for at løse klima­problemerne.

Men ikke alle har været lige begejstrede for Gretas kamp. Siden hun begyndte sin skole­strejke, har hun og hendes forældre fået masser af kritik. Hun er alt for ung til at tage del i debatten, mener nogle. Hun må være købt af interesse­organisationer, lyder det fra andre. Og den måske mest udbredte mod­stand mod hendes kamp: Hvorfor bruge skole­tiden på at demonstrere? Hvis man virkelig vil løse problemerne, bliver man nødt til at gå i skole og blive klogere.

Men det afviser Greta. Vi har allerede fundet løsningerne, mener hun. Viden­skaben har for længst vist os, at vi skal væk fra kul, olie og gas og i stedet bruge ved­varende energi. Og desuden ser hun ikke nogen idé i at uddanne sig til en fremtid, hvor klimaet er gået amok. Eller som hun siger det uden at lægge fingre imellem:

»Vi børn gør oftest ikke, som I siger, vi skal gøre. Vi gør, som I gør. Og eftersom I voksne skider på min fremtid, så gør jeg det også.«

Mathilde mødte minister

Gretas skolestrejke har det sidste halve år spredt sig til lande over hele verden. Under over­skriften Fridays for Future – fredage for frem­tiden – har skolebørn fra Australien til USA droppet at tage i skole for i stedet at gå på gaden for klimaet. Det samme skete i Danmark, hvor hundredvis af skolebørn den 30. november 2018 gik på gaden i de største danske byer.

I Danmark bliver skole­strejkerne arrangeret af en organisation for unge studerende på gymnasier og universiteter ved navn Den grønne studenter­bevægelse. Det er også dem, der står bag skole­strejken denne fredag rundt­om i de danske byer. Den 15. marts forventes at blive den hidtil største skole­strejke på verdens­plan, siden Greta satte bevægelsen i gang tilbage i august. Skole­børn fra mere end 90 lande har allerede meldt ud, at de vil gå på gaden.

Den nu 16-årige Greta i gul regnfrakke foran det svenske parlament, Riksdagen, i Stockholm i marts i år. Foto: Reuters/Ilze Filks
Den nu 16-årige Greta i gul regnfrakke foran det svenske parlament, Riksdagen, i Stockholm i marts i år. Foto: Reuters/Ilze Filks

En af dem, der har tænkt sig at tage del i den store strejke, er Mathilde Boserup Lerche. Hun er 13 år gammel og kommer fra Allerød. Ligesom Greta har hun luftet sin utilfredshed med, at de voksne ignorerer klima­problemerne og over­lader ansvaret til børnene. Det skrev hun om i et debat­indlæg i Politiken i januar. Efter indlægget har hun fået en masse positive tilbage­meldinger og invitationer til at tale. Politiken inviterede hende til at frem­lægge sine syns­punkter for Danmarks energi-, forsynings- og klima­minister, Lars Christian Lilleholt. Hun blev også inviteret til at tale for lokal­politikerne i sin kommune, og det blev endda til to tv-optrædener. Ultra Nyt og Aften­showet.

Oplevelsen har givet hende blod på tanden i forhold til at deltage i debatter fremover. Børn og unge kan få taletid, hvis de ønsker det, mener hun.

»Jeg blev ret overrasket over, hvor mange der egentlig lyttede, efter at jeg fik et debatindlæg i avisen,« siger Mathilde. »Børn og unge har helt klart pladsen til at mene noget og blive hørt, men jeg tror, at rigtig mange i dag ikke ved, hvordan de skal gøre det. For eksempel bliver vi undervist i, hvordan man skriver et debatindlæg, men ikke hvordan og hvor man skal sende det hen.«

Børn med en sag

Faktisk mener Mathilde, at man kan bruge sin unge alder til sin for­del. Medierne synes, det er spændende med helt unge mennesker, der har noget på hjerte. Det er medie­forsker Charlotte Wien fra Syd­dansk Universitet enig i. Børn har desuden en uskyldighed over sig, som kan være med til at styrke deres budskab. Det rammer voksnes dårlige samvittighed over ikke at have gjort nok, når en pige som Greta er den, der kommer med kritikken, mener hun.

Charlotte Wien har tidligere lavet undersøgelser af unges mulighed for at få tale­tid i medierne. Og den mulighed er kun blevet bedre med tiden, fortæller hun. Samfundet har ændret sig, og de unges holdninger bliver værdsat mere end nogensinde før.

»Tidligere havde man mere brug for at lytte til de ældre, der så tilbage på livet med livs­erfaring. Men det er der ikke så meget behov for længere. Vi har brug for nogle, der kan se på det hele med friske øjne og derfor gøre noget andet og gå en anden vej. Det kan de unge.«

Ifølge Mathilde Boserup Lerche er flere børn og unge ligesom hende selv blevet klar over, at der bliver lyttet, når man taler højt nok. Og det er i høj grad Gretas fortjeneste, mener hun.

»Jeg tror, at Greta har været lidt af en øjen­åbner for rigtig mange børn og unge, der ikke vidste, at det var en mulighed at gøre det, som hun har gjort.«

Og netop dét er et centralt budskab hos Greta. Uanset hvem du er, så kan du ændre på tingenes tilstand. Det er hun selv et ganske godt bevis på, sagde hun i sin tale på klima­topmødet.

»Mange siger, at Sverige er for lille et land, og at det ikke betyder noget, hvad vi gør. Men jeg har lært, at man aldrig er for lille til at gøre en forskel. Og hvis nogle få børn kan skabe overskrifter over hele verden blot ved ikke at gå i skole, så forestil jer, hvad vi vil kunne gøre sammen, hvis vi virkelig ville.«

Parisaftalen

Greta har sagt, at hun vil fortsætte med at strejke hver fredag, indtil Sverige lever op til Parisaftalen. Aftalen blev indgået på FNs klimakonference i Paris i 2015 og har som mål­sætning at begrænse verdens temperatur­stigning til under to grader. Men landene skal faktisk arbejde på, at stigningen kun bliver på 1,5 grader. Det kræver, at alle verdens lande udleder mindre CO2.

Ifølge Greta skal Sverige sænke udledningen af CO2 med 15 procent om året, hvis landet skal leve op til Paris­aftalen. Men i øjeblikket stiger udledningen i Sverige.

Skolestrejke

Den 15. marts afholdes en international skole­strejke, og det forventes, at det bliver den største af sin art, siden Greta Thunberg første gang begyndte at strejke tilbage i august 2018.

Det er svært at sige, præcis hvor mange der kommer til at deltage, men en del af protesterne er registreret på hjemme­siden fridaysforfuture.org.

Her fremgår det, at der er arrangeret strejker i over 1200 byer fordelt på mere end 90 lande.

I Danmark er der meldt om aktioner i 18 byer.

Side 69



        



De skriver Weekendavisen

Anna Libak

Jon Hustad

Henrik Dørge

Lone Frank