Under udformningen af DRs »fokusering« lød det fra kulturminister Mette Bock (LA), at de unge hellere vil se Netflix, og ministeren så ikke noget til hinder for, at Netflix kunne byde ind på public service-produktioner. Medieaftalen endte med at rumme et afsnit om, at udenlandske streamingtjenester skal investere i dansksproget indhold – to procent af deres omsætning i Danmark. En formulering, der kan gradbøjes, og som måske mest af alt er »et signal«, som kulturministeren kaldte formuleringen på P1 tilbage i juni.
Kulturministeren anerkender udfordringerne med streaminggiganterne, men hæfter sig ved mulighederne. »Det afgørende er ikke, hvem der producerer og distribuerer det gode kvalitetsindhold. Danskerne er glade for de internationale streamingtjenester, og jeg mener helt generelt, at de kan bidrage til at styrke mangfoldigheden og udbuddet i det danske medielandskab,« siger hun.
Mangfoldighed er blevet et endnu varmere emne i medielandskabet, nu hvor DRs fyrtårn er krympet. Kan Netflix virkelig levere public service?
Da Netflix kom til Danmark i 2012, var det ikke for sjov. Danskerne har både penge på lommen og gode internetforbindelser, og de seneste tal fra analysefirmaet Wilke viser, at 45 procent af danskerne bruger Netflix.
Danmark er dog et utaknemmeligt land at være Netflix-kunde i. I en ny undersøgelse lavet af amerikanske Comparitech fremgår det, at Danmark er det land i verden med mindst valuta for pengene. Et dansk abonnement er verdens dyreste, og det er ikke i sig selv odiøst – kun hvis man hænger det op på, at udvalget af film- og serietitler er tyndt. For selv om analysen siger, at danskerne har 3.305 titler at vælge mellem, er det 2.500 færre end amerikanerne og cirka 1.500 færre end pakistanerne. Til gengæld får vi lov at betale den højeste pris – 79 kroner for et basisabonnement – hvilket er 36,6 procent over gennemsnittet og mere end sågar schweizerne og nordmændene.
Nuvel, analysen beskæftiger sig ikke sådan for alvor med faktorer som købekraft og kvalitet, men uanset hvad er det åbenlyst, at danskerne har færre film at bladre i på sofakanten. Og det kan måske skyldes, at lille Danmark ikke er det vigtigste marked for Netflix. Til gengæld betyder Netflix meget for Danmark.
Netflix har med et træt ord disruptet markedet, og streamingkulturen er stadig en kæmpe omvæltning for Tv-danmark, siger publiceringschef i DR Peter Rosberg: »Det her er i hvert fald et paradigmeskifte, fordi det er så stor en omvæltning.« At tv-forbruget foregår på nettet, når folk vælger det, har udfordret måden at producere tv på.
Indtil videre har Netflix givet os én serie på dansk, The Rain (2018), og derudover har de været medinvestor på tredje sæson af TV 2-serien Rita – en produktion støttet af public service-puljen.
Dengang sagde Netflix’ chief content officer Ted Sarandos til TV 2: »En vigtig del af vores mission er at udvælge de bedste tv-serier fra hele verden og gøre dem tilgængelige for vores seere på verdensplan.«
Verdensplanen er værd at hæfte sig ved. Det udgør nemlig en afgørende forskel på Netflix og Danmarks Radio, forklarer Peter Rosberg: »Når DR laver drama, er det ikke med udgangspunkt i, at det skal være en strålende succes i udlandet. Det er en slående kontrast til Netflix’ forretningsmodel: Deres indhold skal have relevans i mange regioner, mange markeder og indgå i en mere generisk sammenhæng.« Derfor er førnævnte The Rain dubbet på flere sprog. Lige nu vises den i Sydamerika. Derudover er en nordisk serie om Ragnarok undervejs – med Adam Price som manuskriptforfatter.
At The Rain bliver vist i Sydamerika, er et klart signal om, at serien fra start er tiltænkt et globalt marked, mener medieforsker ved Aarhus Universitet Jakob Isak Nielsen. »De producerer jo nogle serier til et bredere publikum. The Rain skulle kunne gå på tværs af en lang række territorier. Danmark er et relativt lille marked at producere seriedramatik af høj kvalitet i,« siger han og kalder nutiden for en »golden age i forhold til mængden, men måske ikke kvaliteten«.
Isak Nielsen mener, at den danske public service-model kan få det svært, når DR er blevet slankere. »I det store hele vil jeg nok være lidt bekymret ved ikke at have public service-aktørerne som en stærk motor i forhold til at producere relevant indhold til danskerne.«
Hos Skuespillerforbundet ser man også, at den danske model er presset udefra. Serien The Rain blev lavet med en såkaldt total buy out-model, der betyder, at Netflix og HBO betaler et engangsbeløb til producenter, skuespillere, instruktører, forfattere og deslige, frem for den danske model, der hidtil fungerede sådan, at eksempelvis DR betalte et relativt lille beløb ved produktionsstart, men herefter har udbetalt rettigheder til de medvirkende, når serien er blevet sendt eller genudsendt på tv.
»Hvis de får lov at lave total buy out, risikerer vi, at det ødelægger det nuværende system,« forklarer formand for Skuespillerforbundet Benjamin Boe Rasmussen. Han er glad for udsigten til mere arbejde, men er bekymret for, om den danske model går fløjten. Den danske model er vigtigt levebrød for danske kunstnere i en verden, der forandrer sig med hastige skridt. »For ti år siden forholdt vi os kun til film, tv og scene i Skuespillerforbundet. Og altså nu ... Disney er på vej, Amazon er på vej, Apple er på vej,« siger han med henvisning til nogle af de streamingmastodonter, der kan byde Netflix op til dans.
Når man taler om at samle befolkningen i en public service-forstand, er det snart lige så uddateret som at lægge en kanalplan. Det suser som et fjernsyn med rør i, og det ved DR godt. »Man skal udvikle programmer, som i højere grad betyder noget for den enkelte,« siger Peter Rosberg. DR er nu ved at udvikle en »personaliseringsmotor«. Inspireret af streamingtjenester vil de personalisere udvalget af titler, så de passer til den enkelte seer. Netflix matcher deres indhold med, hvad seeren godt kan lide – det ved de fra enorme mængder dyrebar data – mens DRs »personaliseringsmotor« skal guide brugeren rundt i et mere mangfoldigt programudbud. Så er det bare at vælge.
