Hvis der stadig bor mennesker i Herlev om 100 år, så vil de en dag kunne løfte en stor rund flise op af belægningen uden for indgangen til Herlev Bibliotek. Under den vil de finde et skrin. Det er en tidskapsel, en hilsen fra fortiden med næsten 200 breve, som børn i Herlev i 2018 har skrevet til fremtidens børn. De fortæller om deres hverdag, yndlingslegetøj, familier og fritidsinteresser.
Herlev Bibliotek begravede tidskapslen i efterårsferien og har også sørget for at markere stedet, så fremtidens mennesker ved, hvor de skal lede. »Breve fra børn til børn. 2018-2118,« står der på flisen.
Et af de børn, der har skrevet et brev til skrinet, er ni-årige Karla Birkvad Rasmussen, der går i 3. klasse på Kildegårdskolen Vest.
»Det var min farmor, der havde hørt om tidskapslen, så jeg var nede på biblioteket sammen med hende for at skrive brevet og begrave tidskapslen,« fortæller Karla. »Det var rigtig sjovt at være med til.«
Pitabrød med hummus
Du kan se Karlas brev her på siden. Hun fortæller blandt andet, at hun elsker at danse, at hun har tre bedste veninder, og at hun læser Astrids Lindgrens klassiske børnebøger som Mio, min Mio og Brødrene Løvehjerte.
Faktisk har vist brevet til historiker Ning de Coninck-Smith for at høre, om de ting, Karla beskriver, er typiske for et barn i år 2018. Og dét er de i den grad.
»Vi har ikke statistik på den slags ting, men Karla er på mange måder indbegrebet af et moderne barn. Hun bor med sine forældre og to søskende og har klassiske pigeinteresser som veninder, dans, bøger og kæledyr,« forklarer Ning de Coninck-Smith, der har speciale i skole- og barndomshistorie.
Hun bider også mærke i, at Karlas livret er pitabrød med hummus.
»Der er ikke noget med traditionelle danske frikadeller eller flæskesteg her, og det vidner om et meget globaliseret børneliv. Nu har hun ikke skrevet noget om det, men jeg er sikker på, at hun også har rejst i udlandet op til flere gange. Børnelivet i dag er meget globaliseret.«
Karlas brev er også et godt eksempel på, hvor stor en rolle familielivet spiller i dag. Forældrene prioriterer familien, og fritiden handler i høj grad om børnene.
»Karlas familie har bosat sig i nærheden af skolen, så hun kan cykle til skole. De har ikke bare én kanin, men tre – én til hvert barn. Karla skriver også, at hun i sin fritid spiller golf og klaver og går til dans. Der er altså fokus på børnenes interesser, og det er meget typisk for børnefamilier i dag,« forklarer Ning de Coninck-Smith.
Hun undrer sig dog over, at Karla ikke har skrevet noget om sine bedsteforældre, for de spiller en vigtig rolle i hverdagen for mange familier. Det var også Karlas farmor, der foreslog Karla at deltage i projektet med tidskapslen.
»Bedsteforældrene er i den grad i topform. Hvis de ikke er at finde på golfbanen eller på Bogforum, så hjælper de forældrene med at få hverdagen til at hænge sammen,« forklarer Ning de Coninck-Smith.
Det gyldne børneliv
I år 2118 er det meningen, at tidskapslen skal graves op, så både fremtidens børn og historikere kan dykke ned i børnenes breve og få et lille indblik i fortiden. Og det er ifølge historikeren en rigtig spændende idé, som sagtens kan give værdifuld viden om, hvordan et børneliv så ud i 2018.
»Når tidskapslen bliver gravet op om 100 år, kan historikerne se tilbage og tænke: ’Hold da op, de børn havde et privilegeret liv.’ Brevet viser noget om det gyldne børneliv i dag, hvor børnene på mange måder lever et liv på første klasse,« slår hun fast.
Hun forklarer, at fremtidens historikere kan anskue tidskapslen på to måder – som et levn eller en beretning.
»Som et levn er det jo fantastisk, at man i 2018 forestillede sig, at der ville komme nogen efter os, der ville været interesserede i, hvordan vores hverdag ser ud i dag. Hvis historikerne anskuer den som en beretning, er det vigtigt at have for øje, hvilket oplæg børnene har fået til at skrive brevene,« fortæller hun og understreger, at brevenes beskrivelser nok ikke er helt dækkende for alle børn i Herlev.
»Problemet er, at det typisk er ressourcestærke børn, der deltager i projekter som dette. Hvordan ville et brev lyde, hvis det for eksempel var skrevet af Mohammad henne fra blokkene?« spørger Ning de Coninck-Smith, der også gerne ville høre mere om de bekymringer, børnene tumler med.
Alt i alt synes historikeren, at tidskapslen er et spændende initiativ.
»Det viser et stykke hverdagsliv set fra børnehøjde, og det er interessant at få indblik i. Det får også børnene til at tænke over, at der også er en Jord om 100 år, og hvordan den mon ser ud til den tid.«
Og dét har Karla et godt bud på.
»Jeg tror, folk bor i huse som nu, men menneskene går i noget andet tøj. Jeg tror også, de ser mere iPad og andre skærmting, og at bilerne kan køre selv – eller måske flyve med autopilot. Og så findes der nok ikke alle de job, der er i dag. Måske er det eneste job, der findes, at lave robotter til de andre job,« spekulerer hun.
Breve til fremtidens børn
Herlev Bibliotek har inviteret Herlevs børn til at skrive breve om dem selv og deres børneliv i 2018 til børn i Herlev om 100 år.
Brevene er skrevet på syrefrit papir, så de holder bedre. De er samlet i en vaskeægte tidskapsel og gravet ned foran Herlev Bibliotek.
Her skal de ligge, indtil fremtidens børn i Herlev graver den op og læser brevene i 2118.
Tre tidskapsler
Her er tre andre tidskapsler gennem tiden:
Computermus fra 80erne: Steve Jobs, manden bag Apple, deltog i 1983 i en international konference i Aspen, Colorado, hvor deltagerne begravede en tidskapsel med aktuelle ting. Den blev gravet op i 2013, efter 30 år, hvor det vakte stor begejstring, at Steve Jobs havde lagt musen til en af de første Apple-computere deri.
Dokumenter fra Wall Street, 1914: I 2014 åbnede historikere en tidskapsel i New York, der havde været gemt væk på en støvet hylde i en lagerbygning i præcis 100 år. Tidskapslen var lavet af en gruppe forretningsmænd fra Wall Street, der havde gemt forskellige dokumenter – blandt andet et telegram fra den daværende guvernør i New York, Martin Glynn, og et eksemplar af avisen New York Times.
Mønter og aviser fra 1795: En 220 år gammel tidskapsel blev i 2015 gravet op i Boston, Massachusetts. Den indeholdt historiske genstande som mønter, aviser og en bronzemedalje med et billede af den første amerikanske præsident, George Washington.
