Trixie Williams Schwarz og Anne Sophie Loa Olsen er begge ti år. De bor i Aarhus og har været bedste veninder i syv år. Trixie har store brune krøller, som flyver rundt om hovedet, når hun hopper og danser og laver badutspring. Anne Sophies blonde hår ligger glat ned over hendes glitrende paillet-jakke. Under den er hun iført en grøn T-shirt med ordet #SELFIE.
Sammen snakker de to piger som vandfald. De pjatter, synger og får grineflip cirka hvert femte minut. Og så snapper de. På samme tid, som de to piger mødte hinanden i børnehaven, udkom app’en Snapchat. Den blev opfundet af tre unge fyre fra et amerikansk universitet.
Ifølge opfinderne skulle Snapchat være et modstykke til andre sociale medier, hvor billederne skulle være så perfekte hele tiden. På Facebook kan fotos ende med at dukke op igen og igen, og hvis du sender et billede i en privat besked, kan modtageren jo gemme det og måske sende det videre. Snap betyder »knips«, og de billeder eller videoer, man sender på Snapchat, er netop bare små hurtige øjebliksbilleder. De kan sagtens være fjollede, frække eller uperfekte, for de bliver slettet igen, når modtageren har åbnet dem. Hvis modtageren gemmer dit billede ved at tage et screenshot, får du en advarsel. I dag bliver der sendt mere end tre milliarder snaps om dagen rundt om i verden. Snapchat har fået flere funktioner og flere hundrede millioner brugere.
Det anslås, at Snapchat er det næstmest brugte sociale medie i Danmark efter Facebook, og brugerne er både voksne og børn. Også selvom man egentlig skal være 13 år for at få lov til at bruge app’en.
Den pinlige video
De to ti-årige veninder har kun haft telefoner i et par år. Anne Sophie har en Huawei, mens Trixie har fået en af sine forældres aflagte iPhones. Den er beskyttet af et blødt cover, der er formet som en kanin med blå ører. Anne Sophie bruger kun sin mors iPad til Snapchat og kun i en halv time om dagen.
»Jeg ville gerne bruge mere tid,« siger hun.
Trixie har Snapchat på sin egen mobil, så hun snapper lidt mere. Både med veninder og sine forældre.
»Men jeg bruger det faktisk mest, når mig og Anne Sophie er sammen. Så tager vi sjove billeder og videoer. For eksempel den der pinlige én!«
Hun begynder ivrigt at lede på sin telefon.
»Ej, er det den dér med ...?« spørger Anne Sophie og laver en pruttelyd med munden.
Begge piger bryder ud i endnu et grineflip.
De kan desværre ikke finde videoen i Trixies store fotoalbum, så i stedet forklarer de fnisende, at det var en video, hvor Trixie lavede et skørt ansigt og slog en fis.
»Snapchat er også en rigtig god måde at kommunikere på om aftenen, når vi ikke er sammen, eller i sommerferien,« siger Anne Sophie.
»Man kan vise hinanden, hvad man laver, og hvad man føler og sådan noget.«
Trixie er blevet opslugt af sin telefon. Hun synker ned i sofaen. Anne Sophie lægger hovedet hen til hendes, og de tager et par søde selfies. Trixies lillebror, Charlie på fem år, maser sig ind mellem pigerne for at følge med, da Trixie rutineret pynter billedet med filtre, emojis og blinkende bogstaver.
Veninderne har også lavet hver sin Bitmoji. Det er en slags tegneserie-figur, som de selv har designet, så den ligner dem. De kan indsættes fra en menu med forskellige situationer, hvor Trixie og Anne Sophies figurer flyver på ryggen af enhjørninger, sender hinanden hjerter eller stortuder under ballon-bogstaver med ordene »I miss you« – jeg savner dig.
Svar nu!
Men Snapchat er ikke kun pjat. Der følger også nogle svære følelser med, som flotte eller fjollede filtre ikke kan fjerne.
»Jeg har ikke så mange venner på Snap,« siger Anne Sophie. »Og nogle gange svarer de ikke. Så sidder jeg bare sådan og tænker: ’Svar nu! Svar nu!’«
Trixie kender godt den følelse.
»Jeg er med i nogle grupper på Snap, for eksempel fordi jeg var med i en musical, og vi alle sammen ville holde kontakten bagefter. Men nogle gange har jeg prøvet at sende et snap til alle, og så er der bare ingen, der svarer, selvom man kan se, de har åbnet den. Det er rigtig træls, for så føler man sig udenfor,« siger hun.
I videoen herunder taler Flora og hendes storesøster Klara med deres mor Gitte om, at det kan være lidt svært at finde ud af, hvordan man skal optræde på sociale medier.
Videoen er tilrettelagt af Birgit Nissen Pedersen.
De bliver begge to lidt stille.
»Skal vi have briller på?« spørger Trixie så og viser mobilskærmen til Anne Sophie.
»Ej, ja, du ser vildt nuttet ud!«
Trixie sender billedet af sted til alle sine venner på Snapchat. Telefonen bipper med et svar. Det er Trixies mor ude fra køkkenet.
»I er lækre,« skriver hun med en emoji med hjerter i øjnene.
300 streaks
Flora Grønnemose Butler er 12 år og bor i København. Hun har været på Snapchat længere end Anne Sophie og Trixie.
»Da jeg var ti år, brugte jeg ikke Snapchat så meget. Men for cirka et år siden begyndte jeg at bruge det hver dag,« fortæller hun til Faktisk.
I begyndelsen var det sjovt at sende billeder med skøre ansigter og følge med i vennernes liv. Men en særlig funktion i Snapchat endte med at stresse Flora. Hvis man snapper til hinanden mindst tre dage i træk, får man nemlig det, der kaldes et streak. Så står der det antal dage ud for ens samtale, hvor man har sendt og åbnet billeder fra hinanden.
»Mit længste streak var med min søster. Det var et helt år. Og min veninde Signe og jeg nåede op på 300 dage,« siger Flora.
Men det begyndte at føles som et pres.
»Jeg holdt streaks med cirka 25 forskellige, og når jeg var på ferie, var jeg nødt til at give mit password til en veninde, så hun kunne holde mine streaks for mig. Men så begyndte jeg bare at tænke over, at det faktisk var lidt stressende. Og det er jo ligegyldigt med de streaks.«
Flora besluttede sig for at stoppe med at jagte streaks. Til hendes overraskelse forstod hendes venner det godt. Mange af dem havde det på samme måde.
Flora råder derfor andre Snapchat-brugere som Trixie og Anne Sophie til ikke at gå for højt op i det hele.
»Snapchat er stadig rigtig sjovt. Man kan dele flotte feriebilleder eller vise, hvis man har fået noget pænt tøj eller set en sød hund. Men hvis man ikke lige kan holde sine streaks, så skal man måske bare sige ’Ej, hvor ærgerligt’ i stedet for at tænke mere over det.«
Og så skal man huske sikkerheden og at vise hensyn til hinanden, formaner Flora.
»Det er jo ikke så smart at give sit brugernavn og password til andre bare for at holde streaks. Og man skal også tænke over, om folk er okay med de billeder, man tager af dem.«
Svære spørgsmål
Anne Sophie og Trixie tænker også begge to meget over sikkerhed.
»Man skal kun snappe med nogen, man kender,« siger Trixie.
Men for de to handler det også meget om, at man skal opføre sig pænt over for hinanden.
»Hvis nogen for eksempel snapper for meget, så kan man godt spørge på en god måde, om de ikke lige kan holde lidt igen,« siger Trixie.
»Ja, og hvis der er nogen, der sender fuckfingre eller sådan nogle ubehagelige ting, så må man også bare sige det eller stoppe med at svare dem,« siger Anne Sophie.
De vil heller ikke være Snapchat-venner med nogen, der laver reklame, eller som giver deres brugernavn videre til andre. Det gælder om at have det sjovt sammen, er veninderne enige om. Og nogle gange kan Snapchat også være en hjælp.
»Det kan være nemmere at sige noget på Snap end face to face,« siger Anne Sophie.
Trixie giver hende ret.
»Ja, for eksempel at spørge om en legeaftale, eller om der er nogen, der vil være kærester.«
De griner lidt igen. Men så bliver Anne Sophie alvorlig.
»Der var også engang før sommerferien, hvor du legede rigtig meget sammen med en anden pige,« siger hun til Trixie. »Og der sendte jeg til sidst en snap, hvor jeg spurgte, om hun nu var din bedste veninde.«
Trixie ryster lidt på hovedet.
»Jeg svarede også bare nej. Selvfølgelig er det stadigvæk dig.«
Takt og tone
Allerede i 2014 viste en undersøgelse, at 80 procent af danske børn mellem 9 og 16 år har profiler på steder som Snapchat, Facebook og Instagram. Børns brug af sociale medier har skabt debat hos politikere, lærere og forældre. Spørgsmålet er, hvordan børn kan beskyttes mod mobning, skjult reklame og andre dårlige oplevelser på nettet. Nogle mener, at mobilfri skoler og stramme love skal få børn væk fra mobilerne. Andre synes, de voksne i stedet skal respektere børnenes liv i de digitale universer.
Det bliver stadig diskuteret, om »digital dannelse« skal være et fag i folkeskolen. Men indtil videre har Undervisningsministeriet lavet kampagner, som skal lære skolebørn at passe på sig selv og hinanden, når de for eksempel er på Snapchat.